Gulvvarme til nybyg - støbt i beton eller varmefordelingsplader

Jeg håber at høre nogle erfaringer med gulvvarme opbygget med varmefordelingsplader, overgulv og slutgulv - kontra - slanger direkte støbt i beton. 

Umiddelbart kan jeg kun se fordele i slutresultatet da reaktionsevnen af gulvvarmen er så meget hurtigere da betonpladen ikke skal varmes med op. Men er der nogle ulemper?


Konkret tænker jeg noget i stil med


(fra jorden og op)

EPS 400mm, beton, EPS med spor, alu plader med spor, pap, overgulv.

Ca denne opbygning til både til laminat gulv og til flise gulv. Konstruktionen skulle være duelig ifølge https://www.jackon.dk/assets/FileUploads/Flyer-Gulvvarmeplade-07-2015.pdf. 

Men er der nogen som nogle erfaringer med dette? Er det prisen som gør at folk fortsat putter slangerne i betonen? 


Mvh

Kim


8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Uden og vide det konkret - tænker jeg der er en meget stor besparelse ved og støbe slanger, kontra i fordelingsplader. Men er jo en gang der skal betales - men tænker komfort mæssigt må det være en fordel med fordelingsplader, og det er billiger i drift ved jeg ikke, men vil jeg tro hvis der er nok isolering i bunden..

jeg stod selv i samme dilemma, jeg har valgt let gulvvarme.

Jeg valgte dog i spånplader med en strø konstruktion.

Ulemperne med denne (gælder også EPS Sporplader)

Det vil knirke, uagtet hvor meget man gør ved det - det er dyrt at etablere - det føles koldt i perioderne hvor gulvvarmen ikke kører så meget grundet den større rumtemperatur, der er betonpladen bedre til at holde lidt varme til de køligere sommeraftener - hvis du vælger EPS plader direkte på beton er rørføringen et mareridt og vil kræve meget meget arbejde for st blive godt - for at få optimale forhold skal der er materiale imellem, enten 19mm gulvgips til laminat/tynd parket eller 25mm til klinker, alt andet resultere i et gulv der kan give sig lidt og kan måske give problemer med fliser.


Det positive er;

Vælger man en konstruktion på strøer er rør føring og udskiftning let og kan egentligt skiftes som man vil uden de store problemer - hurtig reaktionstid - ingen frygt for at bore ned i en gulvslange, og hvis det sker, er det en langt lettere udskiftning end i beton.

Skulle jeg lave det om ville jeg tage en strø konstruktion igen. Det kan godt være jeg har et lille knirk hist og pist, men det gjorde hele byggeriet langt lettere for os og gav os den komfort styring jeg bare skulle have.


Jeg ville dog aldrig tage EPS plader med spor, de priser er jo tyveri og det er virkeligt håbløst at lave en fornuftig rørføring der ikke påvirker de andre rum.


Henrik

Hej 'begge' og tak for input,

Henrik det lyder til at du har haft samme tanker omkring komforten som jeg har. Konstruktøren har egentlig også specificeret et strø gulv, men da jeg begyndet at søge faldt jeg over EPS pladerne. Men jeg kan sagtens følge problemerne omkring rørføringen. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilken konstruktions opbygning I endte med til flise gulve, var det også et strø gulv? 

Hos os ender vi med 2 etager, et dæk imod jorden, og etageadskillelse med beton dæk. Umiddelbart overvejer jeg om vi skal tage strø gulv's løsningen på begge etager, men er godt klar over at temperatur udsvingningerne i kælderen nok aldrig vil blive helt så store, så der er nok ikke samme behov for hurtig reaktionevne.

Hvor store krav er der til det underliggende betondæk i forhold til nivellering før man begynder på strø gulvet? Sidst vi lagde et laminat gulv direkte ovenpå på beton (og dampspærre) var den store udfordring at nivillere betongulvet før vi kunne montere gulvet. 

Mvh

Kim


kimb skrev den 25-08-2017 07:53:40

Hej 'begge' og tak for input,

Henrik det lyder til at du har haft samme tanker omkring komforten som jeg har. Konstruktøren har egentlig også specificeret et strø gulv, men da jeg begyndet at søge faldt jeg over EPS pladerne. Men jeg kan sagtens følge problemerne omkring rørføringen. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilken konstruktions opbygning I endte med til flise gulve, var det også et strø gulv? 

Hos os ender vi med 2 etager, et dæk imod jorden, og etageadskillelse med beton dæk. Umiddelbart overvejer jeg om vi skal tage strø gulv's løsningen på begge etager, men er godt klar over at temperatur udsvingningerne i kælderen nok aldrig vil blive helt så store, så der er nok ikke samme behov for hurtig reaktionevne.

Hvor store krav er der til det underliggende betondæk i forhold til nivellering før man begynder på strø gulvet? Sidst vi lagde et laminat gulv direkte ovenpå på beton (og dampspærre) var den store udfordring at nivillere betongulvet før vi kunne montere gulvet. 

Mvh

Kim


 Jeg har strøer over det hele, virker fint.

Til fliser lagde jeg et lag 25mm gulvgips over spånpladerne flydende. Imellem Dette gulvpap. Gipsen er limet sammen og virker meget solid. Denne løsning bør ikke bruges i rum større end 20kvm uden bevægelses fuger.

Det er meget let at rette et strøgulv op og betonlaget behøver ikke at være særligt lige. Dog kan en knoldet beton overflade godt være problematisk, men den behøver ikke at være 100% lige over et retholdt som så. Dog er der nok regler/forskrifter vedr. Dette jeg ikke kan svare på. Mit var ihvertfald ikke 100% lige og andre villaer/lejligheder med strøer/bjælkelag er på samme måde. Det gamle strøgulv jeg tog op var der lige knap 3cm forskel i opklodsningshøjde fra den ene ende af huset til den anden. En rotorlaser er dog en fordel til Dette arbejde.


Henrik

Hej Kimb 

Vil helt klart vælge at ligge slangerne i betonen hvis det er et helårshus, da du vil få et gulv som stabil temperatur og ville altid føles varmt. Og hvis du vil ligge klinker nogen steder, så er et betondæk også at fortrække.  Plus det selvfølgelig er langt billigere. 

Jeg vil kun bruge løsningen med spånplader med varmfordelingsplader i sommerhuse hvor det er det er rart at kunne varme det hurtigt op. Eller når har bjælkelag


Annonce

Hej Superbo, 

Jeg vil også tro temperaturen er stabil ved spånplader og varmefordelingsplader, men der er selvfølgelig ikke den store bufferplade som er varmet op. Men det er også den plade jeg gerne vil undgå således der kan komme lidt bedre reaktionstid på varmeanlægget. Fx skrue ned for temperaturen når solen står ind en vinterdag, skrue ned i kælderen om natten, sætte lidt ekstra varme på et værelse i løbet af 1-2 timer. 

Men jeg er enig i at det muligvis er mere stabilt i forhold til badeværelse og at det er langt billigere. 

Tak for input. 

Mvh Kim

hej

Efter i 8 år at have boet i et renoveret hus med gulvvarme støbt i beton, og store vestvendte vinduer i stuen - så villejeg den dag i dag gøre det om.

Rum der vender mod syd og vest villejeg have let gulvvarme for at kunne regulere hurtigere. Bad/bryggers skulle være i beton. Køkkenet ville jeg være i tvivl pga. vægten fra køkkenskabe og flisegulv. Køkkengulv i beton/fliser bliver koldt at gå på med bare fødder forår/efterår og ved en kold sommer - med mindre du skruer ekstra op for varmen. Gulvvarmen vil også hurtigere slå fra i køkkenet da det tyspisk er et varmt rum.

Man kan dog forår-sommer-efterår sænke fremløbstemperaturen til et par og tyve grader, og så båne helt op for køkken og bad, og lukke de andre rum - eller skrue helt op for temp. i badet.

hvis jeg skulle gøre det om, vil jeg dog lave let gulvvarme i køkkenet også, og så evt. bruge gulvgips med fliser - eller linoleum som er dejligt at stå på når man laver mad eller går igennem.

Der skal absolut også være let gulvvarme i alle rum, bortset fra bad/bryggers. På den måde gør du din bolig fleksibel, hvis der fremover opstår behov for at ændre på rummene og flytte vægge, og dermed også flytte dine gulvvarmekredse ift. størrelsen på de nye rum.


 -------

tilflytter til det midtjyske

--------
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis