Hej Frank.
Kan godt forsøge at forklare matematikken i det. Men jeg tænker at du egenligt mest har behov for at sikre at du kan bruge en låneberegner korrekt?
Hvis vi tager udgangspunktet i denne her: http://www.bankinfo.dk/Amortisation.asp (tilfældigt fundet på google)
Så taster vi følgende ind i felterne
- lånebeløb: 100000
- antal betalinger per år: 12 (man betaler typisk per måned)
- årlige rente i %: 2
- lånets løbetid i år: 20
Resultatet er at du skal betale 505,88 kr. om måneden eller 6.070,60 kr. om året.
For at vide hvad du totalt skal betale kan du gange det sidste tal med 20 (antal af år du skal betale) også får du 121.412 kr. Du har altså i sidste ende betalt 21.412 kr. for at låne de 100.000 kr. henover 20 år.
Dette gælder hvis du betaler afdrag på lånet fra 1. måned - er lånet afdragsfrit ser regnestykket noget anderledes ud.
Husk at dette er en teoretisk beregning, hvis du får et konkret lånetilbud for en bank er der en række tricks med hvor antallet af rentedage kan varierer henover måneder, rentetilskrivning sker på en specifik måde mv. Det resulterer typisk i at beløbet per måned varierer lidt ligesom det totale beløb også kan afvige fra den teoretiske beregning. Men det er ikke enorme forskelle vi snakker om her.