Hej,
Vi har et gammelt hus fra 1928, hvor kælderen er meget fugtig, primært i samlingen mellem kælder ydervæg og kælder gulvet.
Der er etableret dræn omkring huset, ligeledes har vi også et osmose system fra Drymat.
Vi vil gerne kunne opbevare ting i kælderen uden at de mugner, den skal ikke bruges til beboelse.
Udfordringen er at kælderydervæggen ikke stikker særlig dybt under det eksisterende klaplag på 5 cm.
Der er kun 10 cm fra overkant gulv til underkant kældervæg. Vi vil selvfølgelig bibeholde så meget rum højde så muligt.
En simpel løsning kunne være, at fjerne klaplaget og grave yderligere 5 cm ned til underkant af ydervæggen.
Herefter kunne man lægge 10 cm Sundolitt og 10 cm beton med armering og evt. gulvvarme.
Men kan denne løsning sørge for at der ikke stiger fugt op i samlingen mellem væg og gulv? Og er det nok til at få en kælder med ok opbevaringsfaciliteter?