Jeg copy/paster lige mig selv fra en tidligere tråd om et lignende emne.
"Jeg har nævnt det herinde før. Jeg synes det er utroligt så mange modige mennesker der findes. Du er på et forum hvor langt størstedelen er meget hjælpsomme, men det betyder ikke at de altid har ret.
Hvem som helst kan skrive et meget overbevisende svar, og lyde enormt klog og overbevisende, fordi de selv har gjort eller hørt noget lignende en gang - og der virkede det. Hvis jeg skriver til dig at det kan du snildt gøre, og så facaden braser sammen pga. vindtrykket, hvad gør du så?
Jeg er ked af at sige det, men statiske vurderinger af en bygning er IKKE gør-det-selv arbejde. Der er kun en rigtig ting at gøre, og det er at kontakte en ingeniør. Han ved hvad det drejer sig om, og laver han en fejl, så har han en forsikring der dækker, i modsætning til hr. og fru. Internet."