Som andre også skriver, så flyt ind og brug det første år, eller 2 på at finde ud af hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.
En have er ikke statisk og er i konstant forandring, ikke kun året igennem, men også over flere år.
Brug tid på at gå rundt i haven, på alle tidspunkter af dagen, for at finde ud af hvor, feks morgensolen er bedst, hvor aftensmaden skal indtages, hvor der skal grilles, eller spilles fodboldt, eller hvor det næsten altid blæser/trækker fra, når man sidder med en kop kaffe.
Gamle haver har nogle gange også skjulte skatte i form af fine gamle løgplanter eller buske, roser mm som du først opdager ved at opleve årets gang. Tænk også på at et træ tager rigtigt mange år om at blive stort, så hvis du fælder et træ nu og så fortryder det om et halvt år, så tager det mange år inden du igen kan have sådan et stort træ, medmindre du har kassen til at købe et nyt stort træ
Det ville også være surt at rive en busk op, eller fælde et træ og så ikke vide at der under det gemmer sig de flotteste forårsløg, der har været der en menneske alder, og som med lidt omhu kunne flyttes til et andet sted inden busken fjernes.
Derfor:lyt til rådet om at flyte ind og bo der et års tid, inden i begynder at planlægge hvad der skal ske.
Så kan du altid bruge de kolde vinterdage på at få inspiration til de kommende års projekter
Rom blev ikke bygget på en dag
Held og lykke med huset