Hjælp til valg af ventilationsanlæg

Hey LDS,


Vi har købt et hus som er bygget i 1974, men som er blevet renoveret i 2011/2012 med nye vinduer, dampspærre, gulvvarme osv. (hele molevitten). 

Desværre er en af udfordringerne med et gammelt hus, at det ikke rigtig er bygget til at være tæt - derfor døjer vi med ret meget kondens på indersiden af vinduerne og om vinteren kan det også ses på undersiden af dampspærren.

Jeg har fået anbefalet at kigge på ventilationsanlæg for at give en bedre luft i huset, og for at minimere kondens.

Vi har tidligere boet i et hus med Genvex anlæg, og vi kan virkelig mærke forskel på luftkvaliteten i huset, så udover problemet med kondens så er det også noget vi gør for bekvemmeligheden!


Fakta om huset:

  • Huset er 217 kvm
  • Huset varmes op af fjernvarme (helvedes dyrt)
  • Der er ingen solceller
  • Der er 200 mm isolering (vi påtænker at lægge yderligere 200 mm på, når vi alligevel skal isolere rørene til ventilationen)
  • Ventilationen skal installeres i loftrummet.
  • Der er ingen undertag.


Når man nu skal ud og bruge relativt mange penge (jeg skal ikke montere det selv!), så vil jeg gerne være sikker på at vi vælger den rigtige løsning. Jeg har fået et tilbud fra billigventilation.dk (som er anbefalet herinde og har fremragende anmeldelser på trustpilot.dk) - og de anbefaler et Nilan Comfort 300 LR inkl. by-pass, fugt styring og CTS602 styring.

Kanalpakken er Inkl.: Hoved-lyddæmpere, rum-lyddæmpere, spirorør, bøjninger, reduktioner, bæringer, ventiler, rammer, t-
stykker, reduktioner, nipler, montage skruer og bit, kondensisoleret slange.

Derudover har jeg mulighed for følgende tilvalg:

  • Tillægspris for en Ø160mm varmeflade.: 2.985.- kr. inkl. moms.
  • Tillægspris for en indregulering.: 2.550.- kr. inkl. moms.
  • Tillægspris for Pollenfilter F7.: 575.- kr. inkl. moms.


Mit spørgsmål er nu:

  1. Er Nilan 300 LR den rigtige løsning? Eller skal man gå efter andre mærker/modeller?
  2. Er det korrekt antaget at alle 3 tilvalg er 'pengene værd`?
  3. Er der noget andet jeg skal være opmærksom på?!?!


Venlig hilsen

Thorbjørn

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

jeg har genveks i huset. filter er helt nødvendigt. det er en sliddel du skifter 1-2 gange om året. du må aldrig køre uden filter da genveks flader, rør m.m. så bliver fedtet til med alt mulig snavs ude fra.

man kan allerede når man vælger anlæg skæve lidt til priser på filter og hvor de kan fåes - det er trods alt en løbende udgift.

det fremgår ikke helt om det er eneste filter eller om der er tale om et ekstra filter (f7) tyder på et filter med 7 poser, og der er hvad jeg også har på mit...

varmefladen bruger vi aldrig, vores primære varmekilde fungere fint, men hvis vi skruer op for 'emhætten' så kan man godt mærke en kold brise fra alle luft indblæsninger - jeg syntes det er fint, mens andre sikkert godt vil være fri.


mht.  indregulering så tænker jeg det er lidt spild af krudt - jeg går selv og skruer lidt på ind/udblæsning afhængig af behov for frisk luft - dertil har jeg ændret anlægget så det køre langsommere om sommeren. hvis du er typen som lader det stå 100% efter indregulering så er det nok fint, ellers vil det sikkert være spild.


husk i øvrigt at alle rør skal isoleres grundigt ellers er der ingen fidus i genveksen


Nilan, Danfoss, Vissmann, Airmaster, Exhausto.... younameit. På aggregatsiden er de efterhånden på samme højde. Nilan 300 LR er ikke et dårligt valg. 

Kig lidt på styringer og hvilke behov du har. Er anlægget fugt- og CO2 reguleret? Hvad med tidsprogrammer?  Er der filtervagt på styringen? Hvad skal der ske når du tænder emhætten?  

Natkøl (kræver bypass) kan være en dejligt forfriskning, men husk selv 20 dB kan høres. 

Et luftskifte på 0,5 bør du opnår. 217 m2 * 2,5m rumhøjde giver 542 m3 - dvs 271 m3/h luft. En Nilan 300LR kan nå de 270 m3/h ved ca 170 Pa tryktab i kanalerne. Om montøren kan holde sig under det er så spørgsmålet, da du ikke skriver noget om kanaldimensionerne, antal bøjninger etc. 

Eftervarmeflade kan være en god ide hvis du bor sammen med nogle sarte sjæle og indblæsningen kommer til at sidde steder, hvor folk sidder stille. Dog ville jeg vælge en hydraulisk (til fjernvarme) i stedet for en elvarmeflade.
For at forhindre at veksleren bliver til en isklump i de hårde vintre (som vi havde da farfar var dreng) stopper de simple anlægget - dem med  bypass (Nilan 300) nedsætter udeluftmængden igennem varmeveksleren - så her kan det være rart med en eftervarmeflade - eller "luksusversionen": forvarmeflade. Men som sagt, det sker først når det er RIGTIGT kold udenfor. 

Normalt kommer sådan et anlæg med en M5 filter. Du kan altid "ruste op" til F7 ved næste filterskift. Hvor ofte du skal skifte filter er afhængig af hvor meget det støver udenfor - en filtervagt på styringen er nice to have.  

I modsætning til NielsChr vil jeg helt klar anbefale en indregulering. Det er faktisk ikke noget der kan spares væk, men skal udføres iht. DS 447. Montøren skal indregulere efter dine anvisninger. Du skal sige hvor meget luft der skal komme ud af hvilken ventil og hvor meget luft der suges ud af hvert ventil. Han skal indregulere og sørge for at systemet er i balance (indblæsningsluftmængde = udsugningsluftmængde). Det er ikke rart når dørene smækker med et brag, fordi der er under-/overtryksituationer i huset. 

Isolering af kanaler skal selvfølgelig udføres iht. DS 452.

Mht til den totale luftmængde kan du sagtens som NielsChr. skriver finde et passende behov (forceret ventilation når hele familien tager brusebad, nedsat ventilation i dagtimerne når ingen er hjemme, sommerluk, når vinduer står åbne....) 

Du kan tjekke priser på de mest gængse dele hos krappan.dk




Glemte lige: Selvfølgelig skal montøren tæthedsteste sin kanalkrølleri. 


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis