Skille Wirsbo ventiler ad, gulvvarme - hvordan?

Hej

Gulvvarmen i et af vores rum er stoppet med at virke. Der er bare helt koldt i rummet. Det er sket et par gange før, hvor det har hjulpet at slå lidt på ventilerne til gulvvarmen med en hammer :-)

Det hjælper dog ikke i den nuværende situation. Huset er fra 1997. Gulvvarme-ventilerne (hvis de hedder det) er Wirsbo. Se billede.

- Kan man tage den hvide kappe af sådanne ventiler, så man kommer frem til en stift man kan trække lidt op og ned for at få den løs?   

Sådan gjorde jeg førhen i hus med radiatorer. Jeg er blot usikker på om jeg kan få skruet for meget løs og fjernvarmevandet pludseligt vælter ud :-)

Når jeg skruer ganske lidt på den hvide kappe, følger den ring jeg har markeret med en rød pil med rundt. Jeg havde gættet på det blot var den hvide kappe der skulle af. Så jeg tænkte jeg lige ville spørge herinde.

- Er der nogen der kender de ventiler og ved om man kan komme ind til en stift der åbner/lukker og få den masseret til at virke igen.

- Og hvordan man bedst skiller den ad for at komme ind til ventilen. Der går ledninger ind til den. Hvordan styrer jeg bedst at de ikke knækker/drejer for meget når jeg skiller den ad?

Mvh
Jens

 

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
det ser ud til det er en omløber, der bare kan løsnes og så kommer stiften du efterlyser til syne nedenunder.

Sørg for at telestaten(hvide kappe) er åben inden du begynder, det gør det nemmere at få den af.
Altså at termostaten kalder på varme.

Ingen fare for vandudslip.

Mvh. Ole
- At "telestaten er åben inden jeg begynder" - er det i betydningen at der løber varmt vand igennem?
For det er uden varmtvandsgennemløb at den har sat sig fast, så det kan jeg ikke sørge for.

Eller er det i betydningen, at den hvide kappe skal løftes op ("åben") ?

Når jeg forsøger at dreje ganske lidt på den hvide kappe (telestat), følges den hvide kappe og metalkransen (den med rød pil på billedet) ad. Skal jeg dreje på den hvide kappe eller på metalkransen med rød pil for at komme ind til stiften?
Nej bare den hvide kappe er åben, der behøver ikke komme vand.
Den er bare mere svær at få af når den er lukket.

Du skal dreje på metalringen og så holde på den hvide kappe imens, den behøver ikke dreje med rundt.

Mvh. Ole
Giv den evt. lidt silikonespray, WD40 eller lignende - og lad det sive lidt ind.
Tryk lidt nedad på den hvide hætte, når du drejer omløberen. Omløberen drejes med viserne (for at løsne), når man ser på hætten oppefra.
Omløberen er lavet af messing eller noget i den stil, og den griber ind i et plastik-gevind lige under det hvide hus.

Træd ikke på mine ledninger :o)
Så "omløberen" er den som den røde pil peger på?

Og den drejer jeg rundt, mens jeg holder fast i den hvide kappe? Så den hvide kappe ikke følger med rundt?

Når "omløberen" skal med viserne, er det så fordi at den i sig selv ikke kan løsnes i forhold til hovedrøret nedenunder, men bare følger med rundt når man drejer? Og den så har et gevind op i den hvide kappe? Så tingene skilles ad imellem omløberen med den røde pil og den hvide kappe?

...jeg må desværre sige, at jeg ikke forstår hvad "bare den hvide kappe er åben" betyder...

Tak for jeres tålmodighed :-)
Kender ikke præcist Wirsbo telestater, men på mine sidder omløberen på telestaten og skal derfor drejes mod uret for at komme af.

Glem det med at de skal stå åbne, det vigtigste er at få den af, så du kan få varme.

Som skrevet i andet indlæg så tryk ned på den, mens du løsner den.


Mvh. Ole
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis