Det er det der med pose og sæk. Paskvilgrebet på terrassedøren er det der aktiverer bremsen, hvis det er "den rigtige slags". Den anden - almindelig friktionsbremse - ville eventuelt kunne eftermonteres, men vil som nævnt ovenfor, få døren til at gå mere trægt. Når døren oven i købet bliver brugt meget går den hurtigt løs og vil kræve justering for at virke.
I stedet - når det er en trafikeret dør - ville jeg montere en krog i stedet. Lang, kort, glipfald, eller hvad der nu passer bedst. Det hindrer nemlig ikke dørens funktion, men samtidig kan man få døren til at stå åben i ønsket position, når den ikke åbnes/lukkes for trafik. Er det kun til en smal åbning kunne man også overveje tyveribeslag, men det virker i sagens natur kun indefra, og modvirker selvfølgelig det udvendige håndtags funktion.
Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!