Spørgsmål vedr.5-års gennemgang af nybyg

Hej, dette bliver vist en længere række spørgsmål :-(

-Jeg har nok flere, hvis i er så søde at svare på nogle, af mine spørgsmål

Vi har for 5-år siden bygget nyt (bygget efter BR10) (jeg er stadig sikker på, det er den rigtige beslutning at bygge nyt, i forhold til at renovere) men…
Vi har lige haft besøg af en byggesagkyndig, der skulle udfærdige en rapport i forbindelse med den tegnede byggeskadeforsikring.

Alt arbejde er lavet af en hovedentreprenør (et lokalt byggefirma - derfor vil jeg gerne have endnu mere styr på, hvad man skal forvente - og hvad der ikke er god byggeskik / lov og regler) - vi vil jo gerne opføre os pænt, men føler lidt, vi bliver "rendt over ende", hvis vi ikke kender reglerne 100% (set i historikken af byggeforløbet)

1: Han (Byggesagkyndig) påpeger at der ikke forefindes energimærkning - og at den er lovpligtig - også på byggetidspunktet (det kan jeg også konstatere, ved at nærlæse byggetilladelsen - at ibrugtagning ikke kan tillades inden diverse papirer foreligger (inkl. energimærke). Hvordan står vi her (jeg har mailet til kommunen, om den blot ikke er lagt op elektronisk, eller??)
2: Der er utroligt mange løse klinker / fliser..  (Han nævner, at han aldrig har set det i det omfang, der forefindes her :-(  ) vi har selv på forkant tjekket efter, og tegnet op på en skitse - hvilket han tjekker punktvis, og giver os medhold.. Hvordan er vi dækket, når disse klinker/fliser skal skiftes (nogle i vådzone, men klart flest i alm. rum) - vi har jo et par stykker til at stå, hvis der skulle ske noget - men slet ikke i dette omfang, hvis man ikke kan tage dem op uden skader..  og de kan ikke skaffes mere..  kan vi blive nødt til at skulle leve med "pletløsning med en anden slags klinker/fliser" - eller skal der så skiftes "overalt"? (Lige meget hvad, er det jo træls for begge parter.)
3: Der er nogle få sætninger i den indvendige mur (letbeton elementer) - det kan vi forstå, at det skal holdes sammen med nogle borehuller, der holder det sammen efterfølgende - eller er der nogle der har en bedre forklaring? (Han siger, at der skal en sagkyndig ud fra betonfabrikken til at udbedre)

4: i garagen er der en isoleret del, hvor letbetonen helt revner - her talses der om at "fiske det sammen" - og at der igen helt klart skal en sagkyndig ud..

5: der er sætninger i ydermuren - her tales der om manglende " Dilatationsfuge" ? - der er muret hele vejen rundt om huset uden - er det er lovkrav, eller hvordan står vi der?

6: vi har fået lavet en fortrappe i betonblokke - vi påpegede det ved 1-års gennemgang, at den hældte meget - men nu hælder den over 1cm over de 30 cm i bredden?? (Derudover ligger de tilstødende fliser under niveau, med omkring 5-7mm, så man kan falde over forskellen) 

.. og et par ting mere vist.. :-(

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Først til rollefordelingen: Du skriver "hovedentreprenør". Det betyder at der har væren en anden person, der har projekteret det. Derfor skal du være vaks nok til at dele skade op i "forkert projekteret" og "forkeret udført".
Noget andet er "totalentreprise". I det tilfælde har du kun 1 part at gå hen til.

Ved 5 års gennemgang er der noget med forældelsesfristen. Det du burde havde kunnet opdaget, burde du havde påtalt før. Man er dog lidt large hvad privatpersoner burde kunne opdage.
læs mere i AB92

1) energimærke er bygherrens ansvar. Har du hverken bestillt eller betalt det, må du selv komme i gang.
Har du haft en aftale med den projekterende, at han tager myndighedsbehandling, så man han komme i gang.

2) skrukke fliser. Det lyder som om du har påtalt det før. Det var godt. Det er "næsten altid" en udførelsesfejl. Og ja, hvis du vil komme det til livs må du hive det hele op. Du kan ikke

3+4 ) letbetonelementer, det er svært at vurdere uden at kende det statiske system.

5) du kan sagtens mure store flader uden dillatationsfuge, bare man bruger en mørtel, der er elastisk nok. vores hus er 60m lang - ikke en eneste dillatationsfuge - kalkmørtel kan.
Er det stenene eller fugerne der revner?
Hvilken mørtel er anvendt? Hvem har foreskrevet produktet?

6) umiddelbart: typisk udførelsesfejl, De er frosset på pga: manglende kapillarbrydende lag, dræn (stabilgrus), og evt. manglende komprimering


Hvor meget af sikkerhedsstillelse har i tilbageholdt?



Hej Mjølner - tusind tak for svar :-)
- men jeg spørger lige lidt mere - det kan godt være jeg er lidt langsom i opfattelsen, men...

1: Det er lavet som totalentreprise, hvor disse også har stået for alt papirarbejde / indhentning af byggetilladelse m.m. – er det så korrekt forstået, at det er entreprenørens ansvar?
2: Vi har det desværre ikke på skrift med fliserne – men da en del af de skrukke? Fliser er i vådrum, og kommer på en ”ommer” i byggeskadeforsikringsrapporten – er det så ikke nemmere at få de andre med / overbevise entreprenøren om, at det er en ”ommer”
3+4: Her skal vi måske afvente rapporten, og se hvad der beskrives? Men som jeg forstod det, er det entreprenørens ansvar?
5: Jeg ved ikke hvilken mørtel, der er brugt  men det er i fugerne, det revner. Umiddelbart er det da træls, at skulle have en gummifuge midt hen over et af de mest synlige steder på huset – men det er selvfølgelig nok løsningen nu, når det er begyndt at revne?
6: Når du skriver ”typisk udførelsesfejl” – er det så ensbetydende med, at vi kan bede dem om at lave det om, for deres regning?
Vi har ikke tilbageholdt noget  - vi har måske stolet for meget på entreprenøren? (hvad er normalt ? – og kan man tilbageholde i 5 år?)
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej igen... blot for at få flere gode råd??
Vi har meddelt byggefirmaet, at vi gerne vil afvente gennemgang, indtil rapporten foreligger.. Er det juridisk korrekt? (de har svaret, at de er en god ide) - (vi har forstået, at det er os, der skal indkalde.. det forstår jeg ikke - men hvis det er sådan, så er det sådan)
Kommunen har sagt, at byggefirmaet er ansvarlig for energimærkning..
men hvad gør vi, hvis de ikke vil lave en.. der er jo givet brugstilladelse - og som jeg læste det fra kommunen, kunne den kun gives, hvis alle papirer (incl energimærkning) var indsendt... (altså er det kommunen, eller byggefirmaet, der sutter på sagen??)

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis