Jeg har længe overvejet nedtagning af vandkeddel/vekselvarmer til brugsvand på fjernvarmeanlæg pga anden løsning og vil etablere opvarmning med en kombination af gulvvarme og radiatorer. Det giver mig blandt andet mulighed for at mindske energitab, idet jeg kan fjerne nogle rør, der løber på loftet, der iøvrigt er isoleret og kan isoleres endnu mere effektivt efter fjernelse af fjernvarmerør.
Nogle rum skal have gulvvarme og intet andet, andre rum skal opvarmes med radiatorer og intet andet. Er det forsvarligt og korrekt at koble radiatorer direkte på gulvvarmeanlæg med pexrør rør-i-rør, een kreds til hvert rum (se nedenstående link)? Hvad med dimensioneringen til ældre radiatorer? 15mm pex-rør i modsætning til gulvvarmeanlæggets 22mm? Alu pex eller blot pex rør-i-rør med iltbarriere? Jeg ønsker at regulere flow i rum med radiatorer via radiatorernes nuværende Danfoss termostater, da dette hidtil har fungeret fint.
Min største frygt er lækage/defekt pumpe pga periodevise trykforskelle i forsyningen før shunt. Jo mindre forbrug i antal m3 fjernvarmevand desto bedre, så jeg har interesse i at sænke tryk, ikke blot i gulvvarmeanlæg men også radiatorer.
Anbefalinger? Hvad skal jeg overveje i min planlægning? På forhånd tak for gode råd...
http://www.hedestoker.dk/3438_komplet_manuel_gulvvarme_med_energisparepumpe_og_flowregulering_comina.html