Forsikringssag vedr brud på kloak/betongulv/fugt m.m

Hej

Jeg er ny herinde, sad lige og surfede lidt i jeres tidligere tråde for at se, om i allerede havde haft sager lignende vores oppe i foraet, det ser dog ikke helt sådan ud - umiddelbart, så jeg prøver lige med en hurtig gennemgang af vores sag, det ville være skønt med et par tilbagemeldningen/råd/vildledning/vejledning eller andet.

21. Juni opdager jeg at vores parket i stuen har rejst sig og skimmel er påbegyndt, jeg kontakter forsikringen. Det viser sig, at det handler om brud på kloakrør ind til køkkenvask, som har løbet ned i betongulvet i køkkenet i cirka 2 år (det er ret sikkert, da bruddet ser ud til at være gjort med en genstand og vi havde en slamsuger ude for omkring 2-2,5 år siden). Vandet fra kloakken har så rustet vandrør under stuegulvet, som så blir den synlige årsag til, at jeg opdager skaden.

23. Juni er rørskader udbedret, men der er ekstremt fugtigt i køkken og stue. De (første mand på stedet fra Polygon siger, at han vil anbefale, at gulvet i køkken og stue fjernes, især i køkkenet, da det er meget fugtigt, ham ser vi kun de to første dage, så er det en anden mand der overtager derfra)måler på fugten og sætter affugtere op - fantastisk lige op til ferien, at være udelukket fra at bruge hele stuen og køkkenet stinker, så det er kun for at komme i køleskabet eller bruge ovnen, at vi kommer derud. Ja for de sætter det første sæt affugtere op således, at luften blot sprøjtes rundt i hele stue og køkken, det er så ildelugtende, at vi fortæller dem, at vi slukker for det, når vi er hjemme (har en datter på 4 år og ønsker ikke at udsætte hende for generne).

Vi får herefter diverse tilbud fra en forsikringstaksator (FT), men vi vil ikke overtage sagen for de 40.000kr plus moms, som han tilbyder os....vi finder det enddog meget latterligt! FT er faktisk grov i sin mund og sætter prisen under sine egne håndværkerens pris, jeg siger til ham på et tidspunkt, da han går hårdt til os, at han lyver, han glemte, at vi havde hørt tilbuddet fra håndværkertaksatoren, derefter går han knap så hårdt til os.

Herefter føler vi os kørt rundt i manegen, Polygonmanden er meget afvigende og kigger altid på forsikringstaksator, før han siger noget og vi kan simpelthen ikke forstå, at 2 års kloakvand direkte fra vores køkkenvask (tro mig huset er fra 1965 og under gulvet er Leca beton og det var så ulækkert grødet, da de var nede for at lave rørene...) ikke har brug for enten direkte optørring eller simpelthen skal brækkes op og ligges nyt. Men det nægter de. Stadig husker jeg den første mand på "scenen", som slet ikke var i tvivl, men som sagt, han er ikke med længere.

Sum summarum så har jeg kontaktet en byggesagskyndig, som kommer om en uge og tjekker det. Det koster os lidt penge, men jeg vil ikke jages rundt i manegen længere. Stuegulvet har vi forresten selv taget op efter aftale med FT, så ville han betale for nyt gulv derinde og det er fair nok (manden er tømrer, hvilket han IKKE har fortalt, derfor er jeg den, der fører ordet, så vi kan holde os "naive".

Puha det var en lang historie og ikke engang en tiendedel af den, spørgsmålet går på fugten i køkkengulvet, kan det passe det ikke skal op? Kan man tørre al det snask op fra kloakrøret uden at tørre direkte? Ja jeg undrer mig og mener, at de burde tage en prøve fra gulvet. Desuden er der fugt i væggen (se bilag) ind til vores køkkenskabe på den anden side, men de vil ikke pille dem ned og tjekke bagsiden (køkkenet er gammelt og de er selvfølgelig nervøse for om det kan sættes op igen).

Fugt-målinger vedlagt

Tak fordi du læste så langt


Mvh. Mai-Britt
27 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis der er kloakvand i lecaen, så skal i forlange at gulvet bliver brækket op.
Hvis i så selv betaler lidt kan i få isoleret til dagens standard, og evt lave gulvvarme.

Jeg have to rum med svamp i gulvet, jeg kontaktede mit forsikringsselskab, jeg ville gerne selv lave det.
Jeg fik en fin behandling uden diskussion, og fik så rigeligt udgiften til materialer dækket, selv om det blev lavet efter de nye standarter.(jeg fik den pris som de vuderede en håndværker skulle have, for at lave det, som det var) Jeg har ALKA som forsikringsselskab, har haft flere skader og altid fået en behandling jeg kunne være tilfreds med.

Tusind tak for din respons

Det er nemlig også vores tanke, det kan da ikke passe, at det ikke har nogen betydning. Vi fik tilbudt 85kr i timen som arbejdsløn (TopDanmark) og han mente, at det var helt fint. Der slog jeg helt bak og vi trak os helt fra at deltage i det. Vi ville nemlig også gerne have haft gulvvarme i både køkken og stue HVIS alt skulle op og ville også gerne ligge penge i det selv, men jeg vil ikke tages "rumpen" på.

Jeg har netop modtaget mail fra FT, at han mener alt er gjort som aftalt og at vi selv afholder udgifterne til ekstern byggesagskyndig.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hej Mai-Britt
Jeg håber ikke du synes, at dette er en vildledning :-) Skønt jeg ikke er fagmand.
Det lyder som et godt træk, at I allerede har sørget for en uvildig rådgivning uanset om I så selv kommer til at betale.
FT er jo forsikringens mand og jeres forsikringsselskab vil jo gerne af med så få penge som overhovedet muligt. Er Polygon et firma som I selv har kontaktet til at udbedre jeres skade?
Hvis forsikringsselskabet ikke vil betale for nyt betongulv, så kunne man kunne foretage nogle borprøver for at sikre sig, at betongulvet ikke har taget skade, selv om det godt nok lyder, som om det er skadet, men hvor meget?
je_ns, hvis forsikringsselskabet accepterer at lave nyt gulv, så er de vel forpligtet til at lave det efter gældende isoleringstandard for renovering, hvilket familien ikke bør betale for - evt. gulvvarme skal de nok regne med at skulle betale for.
Pas på ikke at stille hårdt mod hårdt, det tror jeg ikke at man får noget ud af, andet end en retssag.
Jeg håber for jer, at jeres uvildig rådgivning finder at der skal et nyt gulv til og at forsikringsselskabet derefter er villig til at dække.

Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
Nej forsikringen må lave det som det var, og skal ikke isolere ekstra.
Okay, det vidste jeg ikke, skønt det sgu da er helt gak.
Hvorfor skal forsikringsselskaber være bedre stillet?

Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
At i har kontaktet uvildig byggesagkyndig er det bedste i har gjort, afvent svar fra ham, og tag den dérfra med forsikringen.

 

Tak allesammen for jeres indlæg!

Ja det er nok meget klogt gjort af os at få den uvildige indover. Der er jo, som bilagene viser, foretaget målinger på fugten i betonen, så måske er det blot dobbeltkonfekt vi er ude i, men den uvildige byggesagkyndige skal have 2.500kr plus moms for en gennemgang, det giver vi gerne for visheden.

Der er et sekundært problemområde ved murstensvæg mellem stue og køkken, der er i den grad fugt i, hvilket tydeligt ses på siden mod stien, men vi kan ikke se bagsiden, da den er bag vores køkken og de vil,ikke undersøge forholdene bag køkkenet (det er gammelt og kan sikkert ikke sættes ordentligt op igen). De hr sat sådanne varme-radiatorer på siden ind mod stuen (boret ind i væggen) og det mener de er nok. Selv er jeg enormt bange for skimmel, så det vil vi også have en prøve af.

Polygon er et firma, som forsikringen har til at varetage opgaven, vi har ikke haft kontakt med dem, andet end for at få rapporten udleveret.

Det der er mest irriterende mht Polygon er, at vi er ret sikre på, at der er fusket med en af målingerne. Jeg krævede ekstra måling af betongulvet, da første måling (ved første mand fra Polygon, som pludselig ikke kommer her mere) var så høj, at han mente bestemt, gulvet skulle op...til da den nye mand kom på, så skulle det ingenting, men han var ikke selv ude for at foretage en måling, hvilket vi rykkede for. Der gik 14 dage (!!!) før han dukkede op - efter at vi rykkede for det (vi har haft meget svært ved at bo i det og ville gerne have haft mange ting gjort, før vores ferie, hvilket er helt for sent nu, da vi er halvvejs i ferien). Nå men manden talte med ham fredag D. 10. Juli i telefonen og D. 13. Juli kom både han og FT sammen og foretog målinger. I den rapport som vi har modtaget (se bilag), har han sat en måling ind (kun betongulv og væg selvom bekymringer også er andre steder i boligen, derfor jeg er bange for, at det er fusk) fra D. 2. Juli!! Han havde jo netop fortalt manden D. 10. Juli, at han ikke havde haft tid??

Sagen virker speget og nu ser vi, hvad det blir til, når den uvildige kommer på tirsdag.

Tak igen!
Lyder som en træls sag og godt at få den gennemgået af en uvildig.

De yderligere punkter du har omkring fugt i ydervæg gulv osv ud over selve lecaen med lugten og fugten er det vigtigt at du får din rådgiver til at vurdere på.
HAn kan sikkert lave kontrolerende målinger der så kan holdes op mod forsikringens målinger.
Og er der store afvigelser, er det jo en god årsag til yderligere diskusion.

Om gulvet skal skiftes, må han sikkert også kunne komme med en mening om og ikke minds kunne give argumenterne for det.

Du skriver at manden er tømrer... Måske han kunne undersøge om et eller flere af skabene evt kunne flyttes så der kan måles i ydervægen af din uvildige konsulent?
Enten ved at fiske skabet ud.. eller evt ved at give køb på bagbeklædningen for at få adgang.
Siden kan han sikkert nemt fikse det med nogle lister og så enten skrue eller lime en ny bagplade i skabet....
Lidt fantasi så skulle det nok være muligt....

Jeg tror vi er en del der gerne vil følge sagen, så opdater gerne. Evt kan billeder også være med til at forklare hvad der er galt og måske vise noget der tegner godt eller skidt....
MVH Njord

MVH Njord
Hej

Jo vi skal bestemt have målt bag ved køkkenet på en eller anden måde, når den uvildige kommer forbi på tirsdag.

Nu har affugtermaskinparken kørt siden D. 24. Juni og fra stuen kan man se ind på køkkengulvets beton under væggen og det er stadig fugtigt. (Har vedhæftet et par fotos deraf) - Gad vide hvor længe vi skal have dem stående!
Jeg har netop fået nulstillet min kode, da jeg havde glemt den og derfor ikke har kunne opdatere....

Sagen kører henimod 10 fulde uger og STADIG ingen afslutning. Vi har nu fået nr 5 taksator på!!

Vores rådgiver fandt jo mere fugt, forsikringen siger blot, at vi er uenige og ville overlade vurderingen til vores rådgiver, om hvornår fugten var væk, men da de ikke mente, at det var fugtigt, så ville det være på egen regning.

Jeg har kontaktet høj som lav - vores rådgiver har været på sagen i 5-6 uger nu og han er meget chokeret over den vejafdeling, som både han og vi har fået/får.

Selv er vi ret møre, der er desuden også taget gulv op i fordelingsgangen og været affugter på SAMT i hulmuren. Alt er fjernet idag og sagen burde være afsluttet idag (lovning fra sidste taksator), men vi kan ikke få kontakt og ja vi kaster snart op!

Vi har valgt at tage køkkengulvet op og støbe et nyt uanset, hvad forsikringen kommer frem til. Vores køkken er i noget ringere stand og vi har valgt at få et nyt køkken også. Dog vil vi rigtig gerne have en tilkendegivelse af, at vi ikke er idioter!!

Der har været mange løgne (som vi har konfronteret dem med) og svineri, at jeg er målløs og når det sidste punktum er sat i sagen, så udarbejder jeg en skriftlig klage over behandlingen af os og vores sag.

Jeg er RYSTET!

Tak for jeres gode råd og undren 😎
Der er yderligere 17 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også