Fugtig ydermur - hvad kan det være?

Godaften herinde!

Jeg er ny bruger, og også på vej mod mit første boligkøb. Der er dog et lille (jeg håber det er lille) problem med boligen, som vi nu er i gang med at sætte en VVS-mand eller lignende på - for at finde ud af, hvad problemet helt præcist skyldes. Og ikke mindst, om det er noget "katastrofalt", eller kan være en mindre ting.

Problemet ses nok bedst på dette billede:

http://billeder.edc.dk/sagbilleder/...01x534.jpg

Billedet er fra efteråret 2010, og "pletten" er der stadig den dag i dag. Den føles ikke våd, men måske en smule fugtig - eller også er det indbildning.

Nogle kyndige øjne, som har et bud? På den anden side af muren ligger badeværelset (desværre), så en rørskade kunne være en mulighed.


Mvh
Martin

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det virker jo oplagt, som en rørskade, når nu der er badeværelse, bag muren.

Du bør snarest få undersøgt problemet, har du ikke en rørskadeforsikring?

Jeg sætter lige dit billede ind, så det er nemmere at se....

mvh jens


 


Tak for dit svar. Jo, sælgers forsikring dækker rørskade, og han har vist allerede sat folk på "sagen". Jeg ville bare have en tredje vurdering af det også - derfor smed jeg et billede herind :-)

Mvh
Martin

Jens' bud er også mit første gæt, men en revne mellem gulv og væg med deraf skade på den vandtætte membran er også en mulighed, ikke mindst, hvis der er brusebad op ad væggen.

Hvis sælger, eller hans forsikring etc laver skaden skal du sikre dig tilstrækkelig information om, hvad der var galt og hvordan det er udbedret, samt ikke mindst, hvad der er blevet undersøgt og fundet uden fejl. Der kan være betydelig opfugtning af isoleringen etc.
Ejerskifteforsikringen dækker sandsynligvis ikke skaden, da den var der og var kendt på handelstidspunktet.
Hvis dit forsikringsselskab er et andet end sælgers kan du få meget sjov med at få den hængt op på efterfølgende problemer og følgeskader.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Ok, mange tak for svaret - det er super med sådan en information!

Min bedre halvdel og jeg er enige om, at vi ikke rører huset med en fjernstyret ildtang, medmindre fejlen er 100% udbedret fra sælgers side. Så nu må vi se, hvad hans forsikringsselskab siger.

Mvh
Martin

Nu skal I være lidt cool' Martin M.
Som jeg forstår situationen har I ikke købt huset endnu.

Og efter min bedste overbevisning vil det være langt smartere at købe huset - MED SKADEN. Og få en passende stort nedslag i prisen.
At sælger først nu fiser rundt og vil udbedre skaden før salg virker jo ikke troværdigt. Skaden må have været synlig længe.

Sælger hat tabt interessen for huset og vil bare have den skade udbedret billigst muligt.

For mig at se er huset fra begyndelsen eller midt 7o'erne med nyt eller malet tag samt nye vinduer. Altså har sælger et vist minimumskendskab til huse.

Hvis badeværelset alligevel skal renoveres så kan reperationen jo i forb. med rørskaden jo udføres samtidig.

Som sagt. Det er jer der sidder med samtlige trumfer i denne sag. Der er jo massevis af huse til salg i disse tider, osse et andet et som I osse vil komme til at holde af. :o)




Annonce
Hele huset er faktisk totalrenoveret indvendigt, taget er malet, og huset er fra 65. Vinduerne snyder meget på billederne - de skal skiftes, som det eneste, hele vejen rundt.

Sagen er dog den, at huset har stået tomt i over et år, da sælger ikke længere bor i huset, og derfor ikke har opholdt sig der siden istandsættelsen. Badeværelset er helt nyrenoveret, og det er blandt andet derfor, vi meget nødigt vil tage opgaven med udbedring af vandskaden.

Vi er førstegangskøbere, og har slet ikke is nok i maven til at påtage os det der kan blive en ordentlig omgang. Tænk, hvis vandskaden har fået lov til at "hygge sig" i et år. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kan være sket inde bag muren (men jeg er så også så uerfaren at mine forestillinger måske løber lidt løbsk) :-)

Mvh
Martin

Der er osse al mulig grund til at holde sig væk fra det hus.

"Sælger har ikke boet i huset i over et år, siden istansættelsen"
Hvorfor "totalreneoverer" man et hus lige før et salg????

Fordi det ikke er en totalrenovering, men en "salgslakering".

Og nu vi har bukserne nede.
Det er jo ikke voldsomt smart at smække et billede på spørgsmålet hvor det af stien klart fremgår hvilket hus der er tale om.

"Førstegangs købere" Det tror jeg. :o)
hpox> Vil du uddybe, hvorfor det ikke er smart at "smække et billede på". Huset ligger jo offentligt tilgængeligt på mæglerens side. Er der noget jeg har misforstået, mht. brugen af dette forum? Kast gerne lys over det, så en åbenlyst intetanende og dermed oplagt hånekandidat af en "førstegangskøber - det tror du" kan forstå det.

Og nej, en salgslakering er det ikke, men der er nogle omstændigheder omkring sælger, som jeg ikke vil udbasunere her, og som fuldstændigt retfærdiggør fraflytningen.

Mvh
Martin

Nå på den måde!
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på maling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også