Idag har tømreren været forbi og nærmest perforeret undertaget i tagryggen med ventilationshætter. Samtidig er der selvfølgelig også de fornødne 50 mm spalte ved tagfoden, altsammen lige efter bogen.
Snart skal jeg til at opsætte de ialt 300 mm. isolering mellem og under spærerne - er ved at omdanne tag/loft fra alm. gitterspær til bjælkespær med loft til kip.
Nu ser jeg for mig at vinterstormen med de minus 10-20 grader raser lige henover den stakkels glasuld og effektiv isolering handler jo om at få luften til at stå stille !!!
Mine 300 mm. har i en sådan situation måske kun en effekt af 200 mm. så måske skulle jeg ofre noget vindspærre, tyvek, dæk-o-fol eller andet - eller skal jeg ?
Jeg har lidt på fornemmelsen at der sidder en masse mennesker og laver lobby-arbejde for at kunne sælge alverdens "nødvendigt tilbehør" til byggebranchen.
Engang for mange år siden ringede jeg til Rockwool for at høre om nødvendigheden af at montere vindpap - spild af penge var beskeden. Men idag er "kravene" til ventilationsspalter sikkert langt større og dermed kan en sådan vindspærre anordning måske have mere relevans. Hvad mener I ?
Mvh
Henrik.A