Om Lav-det-selv.dk

Lav-Det-Selv.dk (eller i daglig tale LDS.dk) er et samlingssted som giver "fritidsfolk" mulighed for at mødes på nettet og udveksle erfaringer, stille - og få besvaret spørgsmål, få gode tips, inspiration mm.

Ideen er enkelt og effektiv: Vi stiller rammerne til rådighed, mens indholdet og hele "LDS-ånden" skabes af alle brugerne med en hjælpsomhed og passion for det vi alle brænder for – at lave det selv!

Vi startede LDS i 2000 fordi vi savnede et forum, hvor man kan "sludre" med hinanden - lidt som to naboer over en hæk - og udveksle erfaringer om alt muligt, som f.eks. huset, haven, båden, bilen, motorcyklen, maden osv. Vi gik ”i luften” efter at have lagt 4.000 udvalgte spørgsmål og svar ind, som vi havde opsamlet gennem lang tid til egen anvendelse

I den seneste tid er LDS nærmest eksploderet og i dag er der over 30.000 registrerede brugere, der skriver flere hundrede nye spændende indlæg hver dag. På månedsbasis besøges LDS omkring 500.000 gange!

Lad os bevare den gode ånd og forsætte med at gøre vores fælles "samlingssted" endnu bedre!

Ønsker, ris, ros og kommentarer er velkomne i forummet ”Om Lav-Det-Selv” eller via kontaktformularen.

Hjerteligt velkommen til Lav-Det-Selv.dk.

JørgenE og AllanE

PS: Lav-Det-Selv.dk er en 100% uafhængig side.