Jeg læste en artikel om at bygge sit eget terassebord og lod mig inspirere lidt til mit eget projekt.
Selve rammen er lavet af 45x95 reglar, hvor jeg har skåret/fræset ud i den, så der var plads til finerpladen. Finerpladen er 22mm tyk, og er ikke understøttet i andet end kanten, hvor den ligger af. Oven på finerpladen har jeg lagt en 10mm wediplade, for at have et ikke "levende" underlag, at lime klinkerne på.
Derefter kom mure arbejdet, med at skære og lime klinkerne fast. Og jeg må nok erkende, at man ikke bliver verdensmester med sådan en fliseskære, den første gang man bruger den.
jeg var ikke helt tilfreds med mine skæringer ud mod kanten af bordet, som ikke stod snorelige som jeg ønskede det. Så jeg endte med at få lavet en lille pasring, så jeg kunne montere mine skæreskiver til vinkelsliberen på rundsaven. Så kunne kanterne skæres pænt til, langs et land.
Derefter blev der fuger med en MS byggefuge 522 rund langt kanten af klinkerne, og trækanten, og bagefter blev bordet malet.
Jeg er selv blevet rigtig glad for benene som jeg synes giver et fedt look, og ikke er så traditionelle og kedelige, som de fleste bordben er. Næste bordben design jeg vil afprøve er dette. Men det bliver først ude i fremtiden. :D
Bordet måler 95cm i bredden og 195cm på langs
Jeg kunne ikke lige lade mig begrænse af de max 9 billeder i et galleri. Så de ligger herunder teksten, tryk på dem for at gøre dem store.
Billederne af det færdige bord er langt i galleri delen, og ligger nederst.
Også burde jeg nok lige have tørret sandet af bordbenen inden jeg tog billederne, men det kan i forhåbentlig se bort fra.
Her er kanten af klinkerne, efter jeg har skåret dem med rundsaven langs et land. Meget pænere, og helt lige. Desværre kom der nogle meget små afslåninger i glasuren på klinken, men det ses ikke når først musikken spiller. :)