RAM til bærbar

Hej til gruppen!
min kone har lige købt en bærbar i Metro : hp 530. efter vi har åbnet det og instaleret Win vista har vi opdaget 2 mangler eller fejl.
1. på en lille seddel i manuelen står der at vista kræver mindst 1 GB RAM for at køre optimal og dyret har kun 512 MB.

2.der står et sted i manuelen at man ikke må tage det ude af stikket den første gang man oplader den indtil den er fuld opladt.

nu kommer spørgsmålet :

1.hvor kan jeg se at hvilket RAM den bruger for at sætte flere RAM i ,jeg kan nemlig ikke se hvad Rammen hedder,hastighed, type, o.s.v? det står ikke på manuelen.
2. hvis man har taget det ud af stikket inden den er fuld opladt , er batteriert så ødelagt? batteriet aflades meget hurtig, under en time.

vi har været ved Metro og nævnte det med RAMmen, vi fik at vide selv om det var ikke gået mere end 6 dage , kunne man ikke levere det tilbage da vi har åbnet pakken(hvordan skulle man ellers kunne se fejlen??)

og det med at den hele tiden fryser kan skyldes software, selvom vi kun har tilføjet open office. derfor hvis man sender det til reparation og de ikke finder noget fejl kommer mán til at betale et vist beløb. er det fair??
men bare vi fandt ud af hvilken RAM vi skal købe til det , så er vi tilfredse.

venlig hilsen

p /p
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er det den her du har købt?: http://h10010.www1.hp.com/wwpc/us/en/sm/WF06a/321957-321957-64295-3251176-89315-3375953.html

Tåbeligt at leverer en ny pc med kun 512 mb ram, uden at rådgive ordentligt om det!! Men sådan er det nok, når Metro, Aldi osv. sælger den slags.

Du skal uden tvivl have mere RAM i. Det har en markant effekt at forøge fra 512 mb til f.eks. 2 gb. Ifølge HP's specifikationer skal I bruge "DDR2 SDRAM" til bærbare (typen hedder SODIMM og er anderledes end ram til alm. computere). De skriver at der er 2 slots, dvs. mulighed for at sætte 2 ramklodser i. Spørgsmålet er, om de eksisterende 512 mb ram optager den ene af de to pladser. I det tilfælde kan du kun udvide med én klods på 512 mb, så du får 1 GB ram i alt. Jeg mener ikke man kan blande størrelserne på ram-klodserne - hvis du vil have mere end 1 GB, skal du nok smide den gamle ud.

Du kan evt. gå til en mere specialiseret forretning og bede dem vejlede dig. Bed om ram "til en bærbar" og få dem evt. til at sætte det i, mens du er der. Så er du da sikker på at det virker.

Mht. batteriet, så ved jeg ikke hvor alvorligt det er, at den ikke lader nok første gang. Tror ikke man ligefrem ødelægger batteriet...grunden til at den ikke holder så længe, kan måske være at du prøver ALT lige nu (ser DVD, spiller spil mv). Det æder strømmen - men under en time lyder lidt vildt.

Mvh. AllanE
Tja, da varen ikke er købt på postordre, så er forretningen jo ikke forpligtiget til at tage den tilbage... Herudover, så hvis den er købt i metro, så sælges der fra virksomhed til virksomhed, og du er dermed IKKE beskyttet af loven omkring salg til privatpersoner. Heller ikke selvom du køber maskinen til dig selv.
Det var så lige det juridiske..... Og jo, det er dumt at købe en ny maskine i dag med kun 512MB ram, men du har jo valgt at købe lige netop DEN maskine fordi den var LIDT billigere end den næste... Og det er den fordi den er lidt skrabet, bla. med mængden af ram i maskinen. Gør som AllanE siger og køb noget mere ram.

mht. dit batteri, så er det et lithium-ion batteri der følger med... Laptop batterier har normalt en "hukommelse", og hvis du IKKE har ladet batteriet helt op i begyndelsen, så er det derfor det går lidt galt. Du kan dog løse problemet ved at aflade batteriet totalt (til det punkt hvor computeren selv slukker)., og herefter lade det helt op. Det bør du under ALLE omstændigheder gøre ca. 1 gang om måneden, hvis du bruger PC'en hver dag (ca. hver 30. opladning skal være en total opladning på et afladet batteri).

HERUDOVER.... Så bemærk at denne type battier bruges MEGET hurtigere i varmt vejr og varme steder (inkl. i en bil, om sommeren eller når du sidder i solen). Derfor er det MEGET vigtigt at de ikke bruges i PC'ere der udvikler meget høj varme, da to samtidige varme"faktorer" kan næsten ødelægge batteriet. Det er desværre ikke alle producenter der tager højde for dette, de fleste køber jo bare 1 mil. batterier fra sony, og smækker det samme batteri i ALLE deres laptops. Det skal du derfor SELV som forbruger undersøge.

Bemærk også at der er en begrænset levetid på dit batteri. Efter ca. 1 år hvor du har behandlet batteriet pænt vil det være nede på va. 2/3 af sin tidligere "maximal" tilstand, mindre hvis du ikke har behandlet det pænt.
Det betyder også at du IKKE skal købe en ekstra batteri "bare for at have et". Køb en nyt når det gamle er dødt, ikke før. Og lad være med at købe et lithium batteri brugt, eller hvis det er lang tid siden det blev fremstillet (kig på fremstillingsdato)m heller ikke selv om det er billigt. Et batteri holder i op til 10-12 år, men det bliver altså meget hurtigt dårligere, og efter bare 4-6 år vil du ikke kunne holde ud at der hele tiden ikke er strøm på dit batteri.

Imodsætning til IKKE lithium baserede batterier så kan Du IKKE smide det i fryseren for at nulstille den kemiske ladning, men batteriet kan tilgengæld bevare sin ladning meget længere end traditionelle batterier, dog skal du hvis du IKKE bruger batteriet i længere tid aflade det til ca. 40-50% spænding, da det giver mindst "stress" for batteriet.

Bemærk også hvor meget strøm din laptop bruger. Batteriet er "kun" er på 32Wh, og du har både SATA disk i og wireless netværk osv. osv. Du skal naturligvis slukke for alle disse komponenter hvis du ikke bruger dem (!). Skærmen alene tager jo min. 20W vil jeg tro.

Der er desværre også et begrænset antal "opladninger" på et litium batteri, overvej derfor at tage batteriet UD af PC'en når du har mulighed for at køre på fast strøm. Det er lidt besværligt, hvis du ikke har en PC med et "slot-in" batteri, men dit batteri lever meget længere.
tusind tak for jeres udførlige svar.
Allan ! det er præcis den computer vi har købt. Jag har selv en Medion med 512 mb ram og XP styresystem fra Aldi købt 1 år siden, og den virker upåklagelig , derfor tænkte jeg med et år nyere teknoligi vil HPen være fint. Men jeg kan se at Vista er meget krævende derfor skal der mere Ram til.
Faktisk står på seddelen at det er minimum 1 GB ram påkrævet og for at få det bedste udnyttelse af pcen 2 GB.

det med batteriet , vil jeg prøve aflade det, men computeren bruges mest at komme på nettet, og det går galt når man gå på Yahoo.

endnu en gang tak for hjælpen

p /p
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis