Er der nogen af jeg der kender det spøgelse, der hedder Manio Depresiv ?
Det dumme væsen som i løbet af et split sekundt kan ødelægge flere dage i træk.
Kender du til det væsen, at når du har glædet dig meget til en begivenhed du skal deltage i, går i vasken fordi det dumme væsen lige stikker sit dumme ansigt frem og ødelægger alt.
I dag skulle jeg have været til Bakke Åbning, men så stak væsenet sit fjæs lige op i hovedet på mig i morges, og så var al glæden væk jeg kom ikke afsted men gemte mig væk under dynen.
Jeg ville ikke ønske for min værste uven at få det sådan, hvis jeg havde en sådan.

Håndværkeren

Ja, det væsen kender jeg en del til, men har du ikke fået det dresseret endnu???? Det kan nemlig godt dresseres.

Nej det vil ikke som jeg gerne ville, selvom jeg fodre det med alverdens "lækkerier" døgnet rundt !

Måske fodrer du det for godt !!!!!

300 mg. Efexor depot pr. døgn

Jeg er ked af at høre at du ikke kom på bakken. Og ja, - jeg kender din situation - jeg er også en "Deppy Maniac" ... min maniske peridoe vil du kunne aflæse på et højt antal af indlæg i diverse fora, og mine deppy perioder af det modsatte

Der er garanteret ingen patentløsning på problemet, så jeg kan ikke tilbyde dig en udvej, kun fortælle hvad der en sjælden gang imellem virker for mig, og så håbe du kan bruge det til inspiration.

Jeg har fundet ud af, at hvis jeg glæder mig for meget til noget, så bliver jeg så bange for at blive skuffet at jeg hellere dropper det. Derfor prøver jeg at fokusere på hvordan jeg vil håndtere negative oplevelser, istedet for at fantasere om hvor fantastisk det ville være, hvis det bare blev ligeså godt som sidste gang.

... Og det lykkes faktisk idag - så'n cirka hver 3-4 gang

Så uanset hvad, så behold fokus på at det er dig - og ikke din depression - der bestemmer over dit liv. Det er en kamp - ja - men det er jo også det livet drejer sig om: at kæmpe!

Kør en tur alligevel ... det frisker!

Det i begge beskriver har jeg hørt hundredevis af gange og der er vej ud af det, men den er svær. Hvorfor den er svær?? Jo fordi i ville skulle sluge et par velvoksne kameler og skulle til, at tænke anderledes end i gør i dag.
Der er intet i vejen med at glæde sig, men i skal lære, at styre de negative tanker der dukker op og det er hårdt arbejde.
Havde i været pc'er skulle i jo bare omprogrammeres - det havde nok været nemmere.

der er vist ingen tvivl om at du bekender dig til systemisk psykoterapi, og den har da klart sin berettigelse, eftersom den med sikkerhed har kureret en masse mennesker for nogle problemer - at den så forrnægter de problemer som den har kureret er vel bare et lille sødt paradoks man må lære at leve med, hvis man er systemiker

Hvis man har fundet midlet mod et lille problem, så er der en tendens til at tro at man bare skal bruge mere af det middel, hvis det samme problem optræder i større målestok.

Men hvis du prøver at stoppe en brand i en olieboring med 10 brandslanger, så flytter det vist ikke ret meget - vel? Der gik ihvertfald nogen tid før folk fattede at en lille sprængstofladning var løsningen - SAMMEN med brandslangerne, naturligvis ...

Og i psykologiens verden, så kan den systemiske linie bruges alene til at klare småbrandene; - flyskræk, højdeskræk, edderkoppeskræk, etc. Slemme ting, for de mennesker der lider af dem, men hårdt sagt, så er det isoleret set psykologi på Pavlovsk niveau ... reflekstræning.

Derfor har psykologien også udviklet sig lidt siden Siggi og hans diciples hårde pionertider (for ikke at tale om hans nutidige prædikanter som Carl Nar, m.fl. - skid i murerbaljen, mester!), og man har erkendt at der findes mere besværlige tilstande (ikke "lidelser"), som er mere komplicerede at lære folk at håndtere (ikke: "at kurere").

Og jeg vil ikke engang specifikt nævne en eneste af disse andre linier indenfor psykologien som dette omfatter, - jeg vil bare bruge samlebetegnelsen "eklektikere" for den store gruppe af professionelle, som har erkendt at den menneskelige mentalitet har så mange facetter, at der ikke findes en simpel diciplin der kan klare det hele som en eller anden psyko-svensknøgle, men at man må bruge det store værktøjssæt til komplekse problemer (og ja: systemisk terapi er en del, men det er kun en fastnøgle i den sammenhæng!)

Så halleluja til dig, - hvis du har haft nogle problemer og er sluppet ud af dem, så er jeg glad på dine vegne ... desværre kunne man få mistanke om at din kur åbenbart har har haft den kedelige bivirkning at den har minimeret din empati.

Sagt i spøg og gemytlighed, naturligvis

Jamen tusind tak for din "venlighed".
Sagt i spøg og gemytlighed - ja, det ses sandelig.
Nu har jeg aldrig påstået at Bipolar kunne helbredes.
Og jeg har aldrig sagt noget om, at jeg har problemer og aldrig påstået, at jeg er nogen slags behandler - så fri mig for din sure opstød og din mening om min empati.
Jeg har trukket mig ud af denne tråd.

Hvad der er et surt surt opstød og hvad der er berettiget kritik, er naturligvis en subjektiv vurdering.

Selv mener jeg bare at jeg besvarede dit indlæg i din valgte bramfri tone (f.eks. " Havde i været pc'er skulle i jo bare omprogrammeres - det havde nok været nemmere."), men hvis mit svar har vakt anstød, så giver jeg dig gerne min uforbeholdne undskyldning ... jeg er ikke ekspert i at vurdere hvad mennesker mener med det de skriver.

Med fare for at bevæge mig langt væk fra emnet, vil jeg lægge et link om jord her. Det er ikke den 1. april og slet ikke ment som en joke. Jeg ved stort set intet om at være manio depressiv, men forskere har åbenbart fat i tanker omkring jords indvirkning på depression: http://politiken.dk/videnskab/article276746.ece

Hej Zep.
Om det er jorden der gør det ved jeg ikke, men jeg har aldrig haft det så godt som nu hvor jeg er flyttet ud på landet. Her er fred dagen lang, flot natur og jeg kan endda se til Tyskland med østersøen imellem. Det er et gammelt hus jeg bor til leje i, men det betyder mindre, for intet jager og bare jeg kan få tag over hovedet og holde varmen om vinteren er jeg glad.
Men så sker der bare det at "spøgelset" dukker op en gang imellem, men det sker mere sjældent efter jeg er flyttet på landet. Her ude kan der godt gå en hel måned uden problemer, da jeg boede i byen var det mindst en gang om ugen.
Så det kan da godt være at jord har noget at sige !

V.h. Håndværkeren