Et par gode tip I bør prøve, selvom det lyder mærkeligt, men giv det en chance.

1: Russisk salat

Smør et stykke rugbrød, gerne en hel skive, kom russisk saltat på. Spejl et æg (jeg gør det på begge sider), strø lidt salt ovenpå, og spis det mens spejlægget er varmt.
Det er en oplevelse!

2: Revisorens natmad

Smør et stykke rugbrød, helst med krydderfedt, put en skive leverpostej på, helst grov, men ikke nødvendigvist voldsomt meget. Kom remoulade på i et stort S, læg et par tynde skiver sky i forlængelse af hinanden (dog ikke nødvendigt, mere psykiskt), og vil du gøre det endnu bedre så lidt firkanter af rødbeder, inden du overdækker herligheden med 2 skiver saltkød. Jeg er godt nok lidt fedtet, så jeg bruger normalt en skive, men skal jeg frådse, så virker det ikke bedre, men mere frækt at bruge 2 skiver.

3: Spegepølse

Mærkeligt nok, smager et stykke med krydderfedt og spegepølse meget bedre, hvis du kommer ristede løg på fedtet før du lægger spegepølsen på. Hvorfor ved jeg ikke, men det er en større nydelse end, at have dem ovenpå. Lidt remoulade ovenpå kan i øvrigt være en nydelse - perverst, ja, men godt men ikke 3 stjerner mht. remouladen som de 3 andre.

4: Dumme Sjællændere

Man skal aldrig skide i sin egen rede, men hvorfor skal man vestpå, for at få en hotdog, hvor alt det vi sjællændere får ud over fingrene, bliver lagt ned i brødet inden pølsen bliver lagt i, i stedet for ovenpå. Det ligner nærmest et Viagraproblem, at brød + pølse fylder det samme som alt det der kommer ovenpå.

Dette var også et godt råd til de utallige pølsevognmænd - M/K vi har på Sjælland

Som du da kan JørgenE, mit mundvand løber helt over Må straks igang med at lave mig nogle madder

Ja - jeg sidder godt nok her lige en times tid efter morgenmaden og bliver helt lækkersulten !
Med venlig hilsen

Vangsøe

remo & leverståhej var et stort nummer for mig i mine unge dage, - i alle afskygninger!

Som kvittering og tak for dine gode smørrebrødsopskrifter, vil jeg gerne give et lille hint til en ægte nydelse: prøv med pickles istedet for remoulade ... ligesom skyen og de ristede løg i dine kreationer peger på et konsistenselement (at bide igennem skyens geleagtige konsistens og at mærke de sprøde løg knase før den gode smag af krydderfedt når smagsløgene (og så kompenserer de ristede løg også lidt for at krydderfedt er undersaltet idag ;-) )), så giver en rigtig god pickles en mere komplet smagsoplevelse.

- faktisk foretrækker jeg at bruge grove pickles (hjemmelavede med mange jalapenos, når jeg ikke er for doven) og mayonaise, fremfor remoulade ... så kan man bedre tilpasse creme og smag efter de andre ingredienser ;-)

Tak for tippet SvenKarlsen

Det Må jeg da selvfølgeligt prøve.

Du er i øvrigt en meget informativ svarer på LDS opdagede jeg, da jeg læste dine tidligere indlæg igennem på din profil, så også tak for det!

og jeg forstår godt en fin hentydning om at jeg bruger en masse ord til at sige nogle få ting, men jeg tilhører en slægt af professionelle "amatører", som ufortrødent (men med respekt for sikkerhed og autorisationer) forsøger sig på områder hvor amatøragtige "professionelle" holder sig tilbage, og vores største handicap er, at vi er nogle sludrehoveder ;-)

(evolutionær intelligens: min farfar var murerarbejdsmand, min far var jord&betonarbejder og - nej - jeg er ikke struktør ;-) )

Hej igen!

Det var nu slet ikke sådan ment, for dine svar er meget informative, og det er det LDS'ere har brug for. Så det var positivt ment.

Jeg har lige nævnt picles for min kone, og hun sagde straks, ja, agurker osv. må da også smage godt, så det skal jeg absolut prøve meget snart. Har netop købt 2 pakker saltkød, og 2 pakker fransk leverpostej fra Stryhn (den i gennemsigtig indpakning). Det er den absolut ikke grove som jeg skrev, men den er eminent.

Og så glemte jeg i øvrigt. Et par løgringe fra et netop skåret løg - så er jeg i himlen. Spiser det vel 1 måned - bliver træt af det, og genopdager det så efter et par måneder, og sådan kører min rytme.

Det var da en hyggelig og lækker tråd! :-)

Husk nu på at I også kan komme langt i nydelsens store verden ved selv at lave fedevarer, som det tidligere hed.

Her er hjemmesaltning med diverse krydrede saltlager en fantastisk god ting.

Jeg har for meget nylig saltet og kogt en kalvetunge. Den er jo fantastisk først som varm middagsret og resten som pålæg med hjemmelavet italiensk salat.
Så fik lagen lidt mere salt og så røg et stykke kalvebryst i nogle dage og kogt til pålæg, med grov, hjemmelavet pickles og peberodsalat.
Kogevandet blev tilført en række rodfrugter ogbrugt først til tungen og bagefter til brystet. ( Alt stilles i køleskabet!!!). Nu var vandet så tilpas salt, at jeg kogte kartofler og rodfrugter i det. Det bliver kartofler o.a. ikke dårligere af!
Tidligere har jeg med stort held lavet saltkød af lårtunger, rullepølser af diverse slag.
Jeg er i den heldige situation at have et eksemplar af Kringelbacks salte- og røgebog! :-)

Jeg er desværre af mine "behandlere" idømt spægelse aht. blodtryk og vægt, så udfoldelserne er sat lidt i bero! :-(
mvh Knud

Hej Jørgen. Har lige solgt dine 4 gode ideer til Ida Davidsen ( smørrebrødsdronningen ) du vil om få dage modtage en klækkelig provision.

Hun siger at smagen er super, men du må gøre noget ved udseendet ( på smørrebrødet ) Mvh.

Først til dig Knud.

Elsker tunge, men det skal være med hvide kartofler - gerne nye - og så med varmt smeltet smør. (er det noget at sige til, jeg har fået en ordentlig vom?)

Til dig Benny!

Hun skal bare lægge de løgringe ovenpå saltkødet, og så kalde den revisorens "hemmelige" natmad.

Mht. russisk salat må de s' gu selv om det, hvis ikke de vil have en oplevelse.

Og helt ærligt, havde jeg nu godt nok selv tænkt på at sende indlæggene til hende, men opgav, for hun har kun åbent i dagtimerne, så når jeg er i København er det som i hele mit liv Frederiksberg Smørrebrød på Gammel Kongevej - prøv deres tunge - helt fin sidst jeg fik den, mens and var lidt for opvarmet og hengemt imod tidligere tidere, hvor der var sprødt skind - ærgerligt nok, at de unge ikke gider at have smørrebrød som er fantastisk i vores land, men hellere McDonalds, men tro mig, det skal nok komme. Så hvis I er friske tror jeg det er tid om vel 5-8 år, at åbne en lækker smørrebrødsforretning i nærområdet. Alle bliver træt af det andet, men mangler et alternativ til den pludselig sult (som jeg så godt nok ikke har - det er mere nydelse)

Først JørgenE, - du må undskylde hvis mit svar virkede lidt tyndhudet, - jeg er tidligere blevet beskyldt for at bruge for meget ordskvalder i andre fora, og ved godt med mig selv at tastaturet kan løbe af md mig, når jeg bliver ivrig ;-)

Det glæder mig at det kan friste med pickles, - jeg laver dem ikke selv, men min hustru har en veninde der er sød til at lave lidt ekstra, når hun alligevel har gang i sylteriet. Og hvad rå løg angår, så tilslutter leg mig til fulde din hyldest af dem - de hører til mange steder, men er der noget sted jeg længes efter det lige nu, så er det om et par måneder, når jeg kan smøre et stykke rugbrød med Øllingegård smør, dække det med finskårne (som var de høvlet på en trøffelhøvl) skiver af skalotteløg, et lag hjemmedyrkede, solmodne tomater, hjemmerørt mayo (med æggeblommer fra egne forkælede høns, og jomfruolie der har trukket et par dage med min egen esdragon) og pudret med groft salt og friskkværnet peber.

Og så må jeg jo give Knud (ktm - var det ikke et knallertmærke engang i vores unge dage?)) ret i, at det her er en rigtig hyggelig tråd. Jeg er lidt misundelig på dig, Knud, for jeg ikke din tålmodighed til at tumle med de tidsdkrævende projekter, så skal jeg have sprængt tunge, så må jeg ahve fat i slagteren ;-9

Nå, men for at komme med et egentligt bidrag til tråden, så vil jeg lige nævne lidt om "jord&beton'erens madpakke":

Der er forskel på smørrebrød og madder i en madpakke - enhver form for cremet pålæg, der jo normalt lander øverst på de fleste stykker "frisksmurte", ville skulle skrabes af indersiden af omlægspapiret hvis man lagde dem i madkassen.

I min familie har vi derfor altid brugt agurken som patentløsning til det problem. Skåret ultratyndt (man kan selvfølgelig også rive den), er den tilstrækkelig neutral til at den kan lægges på både mayonaise, italiensk salat, remoulade, osv., uden at hele madpakken bare kommer til at smage af "agurkemadder", og om sommeren har det dertil den fordel at agurkens fugtighed forhindrer at brødet bliver tørt i løbet af de 4-6 timer det af og til skal leve i fangenskab.

I den anden ende (mellem det smurte brød og pålægget) er der naturligvis også brug for omtanke, men her er der ikke forskel på "madder" og smørrebrød; - intet overgår iceberg, når det drejer sig om at undgå et stykke svampet rugbrød i smulder, hvis pålægget er f.eks. tomater, makrel i tomat ell. lignende.

Ja-ja, - banaliteter, men jeg har oplevet hvordan det rent faktisk også har kunnet få skolebørn til at holde af madpakken (oplevet med halvstore bonusbørn i tidligere forhold).

Men om de ville hoppe på min fars yndlingsmad, har jeg aldrig prøvet. Min far arbejdede hårdt (dengang gravede man jo stadig en fuld kælder ud med spade, og kørte jorden op trillebør), så der skulle fedt og kulhydrater til. En af hans yndlingsretter til middag, var stuvet macaroni med hakkebøf eller frikadeller, - og som den kloge hustru min mor var, så fik han det selvfølgelig også med i madpakken.

Lyder det vanvittigt? Måske, men kold, stuvet macaroni har en nærmest osteagtig konsistens, og til madpakken skæres den i én centimeter tykke skiver (min far skulle helst have mindst et par centimeter), så stryger man et tyndt lag sennep på (klassisk Bähncke) og "beklæder" med taglagte skiver frikadelle eller hakkebøf - er det festdag, så skal der selvfølgelig afsluttes med et lag syltede agurker.

Og det hele står og falder naturligvis med kvaliteten af stuvningen - er det bare en gang meljævning lavet på pølsevand (som min farmor lavde den ... "Mad som vor mor laver den - fy for satan!" - plejede min far at sige), så er det naturligvis en kedelig oplevelse. Men er stuvningen "dagens hvide sauce" - det være sig f.eks. på havens krydderurter om sommeren, eller resten af hønsekødssuppen om vinteren, så er det mere end bare en kuriositet i madpakkens historiebog ;-)

Åh for h...... nej nu stopper I. Åh ha da da da, hvor bliver jeg lækkersulten. Mere, mere, mere, skriv noget mere, jeg er fuldstændig VILD med det! Bliv ved! :mrgreen:

Med risiko for at blive udnævnt til "gastronomiens neanderthaler", så vil jeg lige afsløre hvordan jeg engang imellem laver "klamphugger-pickles" eller "forlorne pickles".

Det starter med en god kylling, - enten en friskslagtet ude fra volieren, eller bare en færdigkøbt bornholmsk unghane ... whatever man nu bruger.

Min kone har lært mig det trick, at hvis man steder dyret på et af de dér stativer, hvor kyllingen står lodret på et "trådkryds", så kan man gemme den sky der løber ned i underskålen (ca. 1-½ kopfuld), og lave en lille portion suppe senere (nok til 2).

Nu er jeg jo en doven hund, så det kan sagtens ske at jeg har både kartofler med spirer, langhårede gulerødder, halvvissen fennikel, indtørrede svampe og jordskokker, og mange andre pensionistgrøntsager i køleskabet, så når jeg laver sådan en suppe er det derfor ikke ualmindeligt at væsken dårligt dækker urterne, bare for at få ryddet op.

Så'n en suppe smager altså godt, men skal der lige være plads til et par pandekager tildessert,så kan der godt blive et par kopper eller tre til overs i gryden. Er jeg doven, så får hønsene naturligvis fornøjelsen af lidt ekstra lækkert i deres daglige blødkost, men det sker også at jeg laver en gang forlorne pickles.

Forlorne, fordi de ikke har andet med pickles at gøre, end at der er grøntsager i.

Jeg tager supperesten og sier buillonen fra i en sigte - lad os sige at der er et par dl. Den kaster jeg i en gryde med lidt olie (ca. 1 tsk god oliven, tidsel eller raps), lidt balsamico (evt. hvid - efter smag, men typisk ½-1 tsk), et revet eller presset fed hvidløg (det er hurtigere at rengøre et rivejern end en hvidløgspresse, og rivejernet klarer hvidløg uden at man skal skrælle dem, så jeg ejer ikke længere sidstnævnte
værktøj) og et par knivspidser dijon-sennep (af den stærke lyse baby....-farvede type).

Det koger jeg godt ind (langsomt!) til der er 1/4 tilbage (½ kop).

Så tager jeg et rengjort syltetøjsglas, snitter lidt agurker (ikke for tyndt - 3-4mm skiver er passende), og checker om jeg har andet guf ved hånden (en rest tomater (så fjerner jeg stenene og tager kun kødet) , måske lidt oliven (kun grønne - sorte synes jeg ikke virker) og havd der ellers er). Der skal ikke laves mere af den slags, end at den kvarte kop indkogte suppe kan dække (men bare pres det sammen, det er ok).

Så ryger glasset i mikroovnen og får en tur til det lige begynder at koge i kanten af væsken. Så fylder jeg de suppegrøntsager jeg havde taget fra op i glasset, rører rundt og giver det hele 30 sekunder på fuld hammer i mikroen (og håber at det er nok til at pasteurisere, hvilket det - for mig - er, ca. 4 af 5 gange).

Og så har man Karlsens Forlorne Pickles ... ikke rigtige pickles, men alligevel noget let syrligt og stærkt, som både smager godt direkte på en leverståhej, eller hakket og rørt med mayo.

Skal man have den med i madpakken, så kan jeg anbefale:

et stykke godt rugbrød smurt med smør, beklædt med et blad iceberg, en god klat klamphuggerpickles ovenpå, en par gennemsigtige skiver løg (gerne skalotte) og endeligt dækket af nogle skiver god spege- eller kødpølse, mortadella, tørret landskinke, eller anden form for kødpålæg i tynde, men rigelige, skiver.

Skal leverpostejen lige have et luksuspift, så prøv:
hak en gang klamphuggerpickles og en gang rødbeder (småtern på ca. 3-4mm) og rør det nænsomt sammen med en god, grofthakket leverpostej. Anrettes naturligvis på rugbrød med fedt, og camoufleres med saltkød eller røget filet.

Så er der dømt mundvand!

Nu må du lige styre dig svenkarlsen!
Jeg siddeer her efter en hel, lang, triviel weekend med et umuligt barnebarn og en gang lammesteg med rødvin og en dessert med single malt whiskey der blev til aske i min mund, og indestængte aggresioner og er nu klar til at vælte mig ud i et ædeorgie, hvor forældrene har fjernet dette herlige, vrælende barn, og der er langt om længe er blevet fred og ro, men mine behandlere siger jeg skal spæge mig :-( :-( :-(
mvh
ktm, der vansmægter! :-)

Jamen kære KTM dog! Det ville da smerte mit gamle hedenske hjerte hvis mine velmente betragtninger skulle provokere frustrationer hos dig, når jeg har læst hvor stor respekt og kærlighed du nærer og udviser til en af det nordiske køkkens største herreretter: sprængt tunge!

Så her et par noter, som jeg er ret sikker på hverken provokerer kolesterol eller fedt-berænsninger (skulle jeg være ukorrekt i disse antagelser, så er jeg dog oprigtigt velmenende):


Først rugbrødet. I sig selv burde det vel være en lovlig del af enhver diæt, så det eneste skadelige element i dette fundament for vort smørrebrød, er vel smørrebrødets undertøj ... smørret eller fedtet.

Og hvad er fedtets smag egentlig? Tjahh, det gode stegefedt indeholder jo essensen af hvaddet har passeret på dets vej fra kødstykkets underhud til bradepanden. Men det gør den gode - og fedfrie! - fond jo også?! Så mit bud er, at du tager en liter af din gode boullion og koger den ind til det kvarte, stiller den i køleskabet så den får sin geleagtige konsistens, og så bruger den som erstatning for fedtet ... - jeg har ikke prøvet det, men mine smagsløg siger ret meget "ok" til tanken

Magert køder er magert kød, og det må vi vel også gerne spise. Men det piner os at skære den velsmagende kant med fedtet af, for det er jo den der sparker røv ... oder was? Igen har jeg ikke prøvet det, men når jeg spørger mine smagsløg, så siger de, at det hele skyldes at denne bræmme indeholder det meste af saltet, der igen virker som den naturlige smagsforstærker. Og saltet er jo netop ofte et stort no-no i en diæt, så hvad gør man så? Tjahh, der er jo ingen erstatning for det ægte, men prøv alligevel at købe et lille glas af "det tredie krydderi", næste gang du er i nærheden af den hylde i dit lokale supermarked... uden at ville fornærme ved sammenligningen, så er der også mange narkomaner der har lært at sætte pris på metadon, så når skidt skal være, så tror jeg også at det tredie krydderi er bedre end en flad smag

Nå, men du skal da også have pålæg på brødet, så en lille opskrift, der kan slippe igennem diætistens nåleøje for de fleste,skal du da også have:

for os gamle fedt&postej-tilbedere lyder "tun-i-vand" jo nærmest som "skid-i-havet" ... men for det første, så er tun en rigtig god fisk, og for det andet, så er fedtindholdet lavt i så'n en dåse - og for det tredie, så er konsistensen faktisk rigtig god for en inkarneret kødæder som mig.

Men selvfølgelig så hælder jeg ikke bare det sjask lige ud af dåsen og over mit hellige brød - det skal både salves og hærdes før mine smagsløg vil lade sløret falde og tage imod frieriet, og det kan ske på flere (sunde) måder:

mit første møde med "tun-i-blik-og-vand" kan jeg igen takke min hustru for: en meget simpel tun-tartar, lavet af 1 ds. tun, ½ ds. søde majs, kvark/mager yougurt (sorry, men jeg laver den altså med ægte mayo til mig selv ;-) og krydderier ad hoc

da jeg havde smagt det et par gange, gik det op for mig at tun faktisk kunne bruges til afveksling for leverståhejen, så prøv den også i min opskrift på den grovhakkede med pickles og rødbeder ... det holder!

Det vigtigste her er naturligvis at sætte en tyk barriere imellem rugbrødet (som f.eks. kan være med den lækre sky) og den ret saftige tun-tartar: altid et godt sprødt stykke iceberg som mellemlag!

Børnebørn? jeg kender ikke rigtig den fulde opskrift, men min morfar nævnte i forbifarten at man starter med at mørne og forvarme rygstykkerne med flad hånd ...

Hej svendkarlsen.

Nu efter en fredelig nats søvn, fredelig opvågnen efter moeren er kørt på arbejde, hvorved jeg slap for spidse bemærkninger om min utålmodighed over for barnebarnet, og efter at have nydt min usaltede havregrød med usødet æblekompot og drukket min kaffe i total ophøjet fred, blot akkompagneret af mit træpillefyrs fredelige lyde, skal jeg kommentere dine gode forslag.

Det med fedt og smør på brødet har for mig været et spørgsmål om vane. I mange år har jeg slet ikke brugt smørelse, og kommer jeg en dag over til mine gode naboer, og den flinke kvinde serverer kaffe med friskbagte boller, er det en reel kamp, at få den gode kvinde til at lade være med at pøse smør på. Jeg kan i dag slet ikke lide det og kvalmes ved dette smørfyld. Vi skal desværre have diskussionen hver gang, idet det piner hendes husmoderlighed og er bange for at jeg kunne finde på at nævne ude i byen, at hun ikke giver mig smør på brødet!! :-)

Den med at bruge sky i stedet for fedtstof gør jeg meget i og holder meget mere af det. Det vil dog næppe harmonere med moerens brombærmarmelade, som jeg i øjeblikket har!! :-)

Vi kan også blive svært enige om tun i vand, dog gerne med fedtfri mayonaise, kapers og citron, og ja krydderier ad hoc, som du så rigtig skriver!

Købte i øvrigt en lufttørret skinke i Netto i weekenden, eller rettere: kvinden købte. Den er slet ikke dum at have til at snitte lidt af når behov opstår.

For en måneds tid siden faldt jeg over et stykke røget hestefilet. Det var sager!! :-) Det er ikke sidste gang noget sådant ryger i køleskabet. Det er meget blødt og let at skære. Lidt sky og italiensk salat og så det sædvanlige karse, vil gøre sig vældigt. Pickles vil nok tage for meget af filetens fine smag.

Men ellers er det anbefalelsesværdigt at have kontakt til jægere og lystfiskere. Det giver en meget varieret kost, sammen med halve grise, kvarte kvier og flere lam!! :-)

Som du måske aner er fokus meget på god mad i fred og ro og dertil en glimrende flaske rødvin, f.eks. Amarone, som dog i går aftes blev til "aske"!

mvh
ktm, der ikke har betalt kirkeskat i umindelige tider

det er absolut forbudt at fortælle om hestekøds kvaliteter, - hvis det bliver almindeligt kendt, så kan vi lige pludselig ikke betale det ;-)