|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 11 nov 2006 23:05 |
|
Hejsa. En opfordring til alle, som planlægger en tur ned gennem Langelandsbæltet næste sommer: Tag en overnatning på Albuen! Så spørger alle - Hvad Fan... i Hel.... er Albuen??? Albuen er yderenden af den sandodde, der indrammer Nakskov Fjord mod syd. Langt op i 1900-tallet var det et driftigt fiskerleje, og tilbage i 1600-tallet var det centrum for det silde-eventyr, der foregik dengang. Det har været et driftigt samfund med lodsstation, skole og mange familier, som boede fast derude. Nu om dage er der kun folk på Albuen om sommeren. Der er to fine bådebroer, men der er altid masser af plads. Måske fordi især kølbådsejere er nervøse for at gå ind - og ikke uden grund. Man skal holde sig meget nær sandoddens yderspids, når man runder - og ret tæt på land om styrbord, når man nærmer sig broerne - men der er i reglen 2 meter vand hele vejen ind til broerne. At komme til Albuen er som at melde sig ud af samfundet for et øjeblik. Her er absolut ingen faciliteter, udover hvad man selv medbringer. Ferskvand er en by på Lolland, strøm er noget, ålene laver. Men der er en duft af lyng og en stilhed, som kunne have fået orkanen Katrina til at sige 'Undskyld, forkert nummer, smutter igen'. Og så er det gratis, broerne tilhører vistnok Nakskov Sejlklub, men der kommer ingen havnemester og opkræver. Over ved fyret er det gamle lodshus indrettet til en slags museum, hvor man kan opleve et autentisk lodshus fra omkring år 1900 - Huset kan lejes gennem naturvejlederen, se evt. http://www.nakskovfjord.dk/index.ph...t=3&id=16. På det nordligste sted kan man se resterne af det gamle fyr, som havet gnavede sig ind på og som derfor blev sprængt bort. Der er åbent i det gamle udkig, hvor man kan spise sin madpakke med en fantastisk udsigt. Det var i øvrigt fra netop dette sted, Sovjetunionens skibe med atom-missiler blev spottet første gang op til Cuba-krisen. Skal man proviantere, foregår det hos købmanden i Langø, men vær obs på at man ikke kan bunkre benzin/diesel der, det er enten Nakskov eller Spodsbjerg. Skal man alligevel til Nakskov, så ligger der en stor Super Best lige ned til det inderste af havnen, den har alt fra myggespray til kranvogne. Men lad være med at tage den gravede, lige rende derind, den er alt for kedelig, gå nord om Slotø, det er en lidt længere tur, men langt mere interessant. Man kan gå ret tæt på selve Slotø, hvor Kong Hans anlagde et svært befæstet skibsværft. Et enkelt af tårnene kan stadig ses som ruin, når man passerer. Om bagbord har man Vejlø, hvor mange af 70'ernes kvindelejre blev afholdt. Skal I til Langø, så gå helt ud til sejlrenden og ind ad den autoriserede rute, der er absolut intet vand, men til gengæld store sten i farvandet mellem Albuen og Langø. Det gælder i øvrigt for det meste af Nakskov Fjord, at der ikke er meget vand udenfor de afmærkede løb. Når I forlader Albuen, så stik over til nabo-øen, Enehøje. Kast anker ud for vestkystens skrænt (pas på lavt vand SV for øen), nyd det gode badevand og gå en tur i land. Skov- og Naturstyrelsen har overtaget øen fra de noget besøgs-fjendtlige familien Bak, så nu kan man færdes frit over det meste af øen. Peter Freuchen, den berømte Grønlandsfarer, ejede øen i en periode i midten af 1900-tallet (mine bedsteforældre mødte hinanden dér) og han rejste to hval-barder på øens højeste sted - de kan ses sydfra, når man nærmer sig. Ja - det var mange ord om et lille stykke Danmark, men håber, I kan bruge det til noget 




|
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
| |
|
Håndværkeren

Indlaeg i alt:12941
Postnr: 6470
 |
| 14 nov 2006 16:27 |
|
Hej Lars & Elizabeth. Se det var et virkeligt godt indlæg, jeg har ikke selv været der jeg har jo haft hele det Sydfynske øhav som lege plads fra jeg var 14 år. D.v.s. ind til jeg var 18 år. måtte jeg sejle fra Svendborg hvor vi boede og enten op til Iholm i sundet vester ud, eller om til Grasten på Thurø. Derefter har det været hele det sydfynske farvand, også der hvor dem udefra aldrig ville turde gå ind. Der har været mange dejlige stunder i de år. Men tak for dit indlæg. V.h. Håndværkeren |
|
Jeg forbeholder mig retten til at lære noget nyt !
 
|
|
|
njord

Indlaeg i alt:4599
Postnr: 7120
 |
| 14 nov 2006 19:47 |
|
Dejligt område. Jeg har dog aldrig været på Albuen. Men Slotø og Vejlø kender jeg ganske godt. Og den gamle rende er langt den flotteste ind til Nakskov. Den lige gravede rende er smal og meget lige. Men der er plads ganske lidt ved siden af den afmærkede gravede rende. Den er lavet helt tilbage da der var et storværft i Nakskov. Efter at have været i Nakskov kan man så vidt jeg husker følge en rende lidt nordud af Nakskov fjord. Altså anlæbe nede ved Albuen og forlade den igen mod nord ved Tårs, eller omvendt ;-) Et dejligt område der ikke besøges af så mange. Skulle du komme ad landsiden eller have en båd der stikker for dybt. Ja så er der en enestående mulighed for at få en rundtur ed postbåden. Dem er der ikke mange af tilbage i det gamle kongerige.... |
|
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 14 nov 2006 20:04 |
|
Njord: Ja, der er en rende nordud af Nakskov Fjord, men den kræver en iskold mave eller en præcis GPS, hvis man stikker mere end 1 m. Nørredyb, som den hedder, er en afstikker fra den gamle (strømskåne) rende nord om Slotø og øst om Enehøje. Når man er kommet godt fri af Slotø og Vejlø, drejer man styrbord og går mellem Vejlø og Romerholm mod Tårs. Det er ikke særligt godt afmærket, og man skal være obs på vanddybden hele tiden, men vi gjorde det i sommers, og det gav os et helt nyt syn på rødspætters kønsliv - og hvis der opstår en specielt flad art i fjorden, er det nok vores skyld  |
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
njord

Indlaeg i alt:4599
Postnr: 7120
 |
| 14 nov 2006 20:24 |
|
Så huskede jeg rigtigt.. Sidst jeg var der, for vel efterhånden 15-17 år siden var der en del træstager til markering af renden. Sejlede i den gamle mini galease "Skibet" af Århus. En ældre dame uden den slags moderne grej.... Mener ikke vi havde et ekkolod på daværende tidspunkt. Men blev senere monteret i forbindelse med en større renovering. "Skibet" er bygget på stranden ved Nyborg i 1880. Siden forlænget, rigget om og har fået motor. Har sejlet som erhvervsfartøj til engeng omkring 2. verdenskrig. Vistnok også som stenfisker i de seneste år. Men har sejlet som lystfartøj i mange år og siden engang i tresserne som FDF skib, først i Hvalpsund og siden i Århus. Her har skibet været hjemmehørende i mange år og drives og sejles af FDF Århus Søkreds. Synd at markeringerne forsvinder fra dsse små gamle sejlløb. Der er idag alt for mange der sejler slavisk efter GPS kurser. Eller skal vi sige fra bøje til bøje..... Jeg holder meget af at sejle i snævre løb og komme steder hvor ikke mange kommer. Der er et halt andet liv disse steder, hvilket fortællingen fra Albuen også klart viser. |
|
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 14 nov 2006 20:45 |
|
Nu vi snakker om Slotø, så må man vist gerne gå i land og kigge på ruinerne - bare man ikke bruger bådebroen, som stadig tilhører ejeren af øen, selvom han ikke længere bor fast derude. Lige vest for broen kan man komme næsten helt ind til øen, der falder bunden ret kraftigt. Men husk et godt hækanker, ellers skal I pludselig lave den første stabelafløbning siden Kong Hans' tid... Skulle nogen falde for fristelsen til at udforske området mellem det gamle og nye løb, så lad være... der er ikke aftegnet vanddybder i søkortet - med god grund. mange steder er der ikke mere end en halv meter, og der er mange store sten. Hægter lige lidt flere billeder fra Albuen ved: 1:Fyret på Albuen 2: Udkigget set fra tag-etagen på lodshuset/museet 3: Tag-etagen i lodshuset med ruser og garn 4: Et af de soveværelser, man kan bruge ved besøg på Albuen 5: Resterne af det gamle fyr 




|
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 14 nov 2006 21:50 |
|
Njord: Mine bedsteforældre havde en åle-kvase fra Fejø, som jeg nærmest er vokset op i, indtil jeg var 10 år. Gamle, traditionelle træskibe er bare nummer 1 - hvis man har tid til at lægge det arbejde i, der kræves. Det har vi desværre ikke, og heller ikke den håndværksmæssige erfaring, der kræves. Men vi mødte en kopi af et vikingeskib omkring Møns Klint på vores sommerferie, hun tog næsten helt opmærksomheden fra klinten. Man kan kun falde næsegrus over deres erfaring og sømandsskab - at stikke over Atlanten til Island, Grønland og til sidst New Foundland i sådan en båd... Og vi andre brokker os, hvis det ene blus i kabyssen ikke vil tænde uden at vi bruger lighter... at skamme os... |
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
lynæs

Indlaeg i alt:4269
Postnr: 5400
 |
| 22 nov 2006 12:00 |
|
hej Albino . et godt indlæg, som medførte andre gode. Men jeg er lidt ked af din signatur, hvad blev der af " det bli'r mahogny med tiden " er tanken opgivet ? hilsen Erik |
|
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder.
http://www.wix.com/lynaes/baadside
http://baadside.fotobox.dk/  med salgsside.
ErikChristensen 
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 22 nov 2006 16:46 |
|
Citat fra lynæs
hvad blev der af " det bli'r mahogny med tiden " er tanken opgivet ? hilsen Erik Det blev mahogny... |
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
autoole

Indlaeg i alt:503
Postnr: 9220
 |
| 23 nov 2006 18:15 |
|
Hej. Historier fra gamle søulke er altid sjove at høre eller læse om, for man skal jo altid tage dem med et gran salt, dog ikke indlæget om albuen. "Skipper" og jeg var derinde for et par somre siden. Solnedgangen, ingen luft, samt stilheden stod ned i stænger, krogen blev smidt, og roen krøb langsomt rundt på skivet. Det er sådan en aften der aldrig går i glemmebogen. Jeg kan yderligere tilføje at helt inde ved den flotte "mole" i Nakskov går der et par små gyder op, og i en af dem er der en dejlig gårdhave, hvor man får en af de største og bedste rødspætter man kan tænke sig. Mvh autoole |
|
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 23 nov 2006 23:11 |
|
Autoole: 'Stilheden står ned i stænger'... Det er nok den bedste beskrivelse, jeg har hørt. Tilbage i 70'erne, da jeg kom på Albuen med mine bedsteforældre, vrimlede det med tyske lystsejlere - og danske ditto. I slut-80'erne, da jeg plaskede rundt i fjorden i en hjemmebygget 13' jolle, var det taget noget af. Det er mit indtryk, at der kun kommer få lystsejlere dertil nu - måske netop fordi bådfolket er blevet forvænt med landstrøm (til hjemmebiografen og kaffemaskinen), vand på alle broer, restauranter og indkøbsmuligheder rundt om hjørnet - og så stikker moderne sejlbåde jo noget dybere end de gamle langkølede. Men netop det, at der ingenting er, synes vi er en charme, især når man lige kommer fra 2 dages trummerum under Vordingborg Festuge. Jeg har vedhæftet et billede mere, som viser, hvor tæt man skal på spidsen, når man går ind - der er anslået 10 meter fra strandskyllet i bunden af billedet og ud til kosten. Så I har været i Vinkælderens Gårdhave og få rødspætter? Det er ikke så ringe. Det er Nakskovs ældste beværtning, lige ved Torvet og et perfekt sted at lave pitstop, når man har været på shopping i gå-gaden lige ved siden af. Pizzariaet om bagbord i starten af gå-gaden er nu heller ikke så ringe Kommer man til Nakskov en lørdag, skal man huske, man er i provinsen, så alt andet end supermarkederne lukker kl. 13 senest, og gågaden er aldeles øde efter det tidspunkt. Supermarkederne lukker kl. 16 (19 på hverdage). Søndag kan man handle i den store SuperBest (som må holde åbent p.g.a. beliggenheden ned til havnen) eller Rema 1000, som ligger lidt længere mod øst ad Havnegade. Båd-ting kan købes i Nakskov Auto-elektro, ca. et kvarters gang fra havnen i rundkørslen ved Sukkerfabrikken/Shell-tanken på Maribovej. Så fik jeg ævlet lidt mere om min gamle fødeegn, men hvis bare et par personer kan bruge det næste sæson, er det jo det hele værd  
|
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
autoole

Indlaeg i alt:503
Postnr: 9220
 |
| 24 nov 2006 21:18 |
|
Hej albino Jow!, jeg kan godt følge dig, nå først der bliver taget hul på minderne, så vælter det frem, men er det ikke også det der li'som gør det hele vært??. Skipper og jeg kunne såmænd fylde døre op og spalter ned med fortællinger om gode sejlturer, solnedgange, og fla'fisk, men jeg syntes at det skal folk selv hitte ud af, for som en klog mand engang sagde, der er een ting her i livet der virkelig tæller, det er blåt op til den enkelte selv at finde den. Jow, vi fik rødspætte i gården, og har været der flere gange, når turen gik derned af, vi har dog ikke været inde om bagbord og få pizza, men hvem ved, måske næste gang. Jeg kan ud fra de forskellige indlæg forstå at vi er slubbet alt for nemt over indsejlingen til Nakskov, da vi altid har benyttet den såkaldte lige rende, men det må der rådes bod på næste gang. Hende som må adlydes har dømt kaffe, så "je fiser a" Hilsen Ole |
|
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 29 nov 2006 21:56 |
|
Hej igen. Fandt lige et godt link vedr. Nakskov Fjord: http://www.nakskovfjord.dk/index.ph...ent=1&id=7 Håber, vi når derned igen næste sommer... |
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 04 sep 2007 22:11 |
|
Tjek lige vedhæftede billede. Der kan man virkelig se, hvor spændende Nakskov fjord er rent sejlermæssigr - den gravede rende står knivskarpt, man kan se, hvor tæt den strømskårne går nord om Slotø, Nørredyb som er nævnt tidligere, mellem Rommerholm og Vejlø og Nord om Enehøje... Jeg kan ikke anbefale en tur derned nok  
|
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
Håndværkeren

Indlaeg i alt:12941
Postnr: 6470
 |
| 05 sep 2007 06:25 |
|
Der er nok er der har været på GOOGLE ! Prøv det Sydfynske Farvand også. V.h. Håndværkeren |
|
Jeg forbeholder mig retten til at lære noget nyt !
 
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 13 nov 2007 07:11 |
|
Så lige, at DR 1 i dag 13/11-07 kl. 15:20 genudsender et program fra '99 om de sidste faste beboere på Albuen (som desværre ikke bor der længere). Regner med at bånde (eller hedder det 'diske' når man optager på harddisk?) udsendelsen, så evt. interesserede kan få en kopi. |
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
baadsen

Indlaeg i alt:142
Postnr: 5600
 |
| 12 feb 2009 20:02 |
|
Superindlæg. jeg er nybagt bådejer med en 14 m2 "Langedragsjulle", lille svensk kølbåd, der nok kan sammenlignis med en Juniorbåd. jeg er en hund after sådanne tips. tak for jeres iøvrigt gode indlæg.
Baadsen/Svea af Faldsled |
|
 
|
|
|
Håndværkeren

Indlaeg i alt:12941
Postnr: 6470
 |
| 13 feb 2009 09:21 |
|
Hej Baadsen.
Du har ingen grund til at fare så langt væk, du har hele det Sydfynske farvand at boltre dig i. Jeg har selv tilbragt meget af min sejler tid i det farvand, og til trods for at jeg har sejlet der i over 30 år, kunne jeg stadig finde nye steder som jeg ikke lige fik set fra den vinkel sidst jeg var der.
Alt efter hvor dybt din båd stikker vil du kunne sejle mange ikke afmærkede steder når først du få lært favandet at kende. |
|
Jeg forbeholder mig retten til at lære noget nyt !
 
|
|
|
albino

Indlaeg i alt:1704
Postnr: 2635
 |
| 13 feb 2009 23:36 |
|
@Baadsen: Ja det var et lille egotrip tilbage til fødeegnen. Men som Håndværkeren siger, I har jo sejlernes paradis i det Sydfynske, og hvis vi boede der, og ikke skulle sejle mindst 20 sømil for at komme til noget interessant, ville vi kunne klare hver sæson på en enkelt tank diesel. Når vi går på pension, kommer vi over til jer ;o) |
|
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Kun en tåbe frygter ikke Køge Bugt
|
|
|
baadsen

Indlaeg i alt:142
Postnr: 5600
 |
| 15 feb 2009 10:56 |
|
Et andet sted på nettet findes et forum (strandforum.dk) med en ajourført oversigt over strande, der egner sig til naturisme. Det indeholder kort, luftfotos og mere eller mindre subjektive betragtninger vedr. strandens egnethed.
Det kunne være spændende at samle relevante oplysninger om naturhavne og lign. i en tursejler"havnelods".
Af korrespndancen fremgår det at jeg er Fynbo men med rødder i Isefjordsområdet, som jeg kender fra kajakture og flere års deltagelse i vikingeskibssejllads.
Jeg håber at kunne tage fat på en række indlæg her på forum'et om sejlladser i det sydfynske og opfordrer andre til at bakke op.
God vind, Baadsen |
|
 
|
|
|
| Login for at skrive indlæg |
|
|
Vil du være med?
Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?
Registrer dig som bruger nu - det er gratis!
Opret profil her
|