Vaskemaskine slår HFI-relæet fra - hjælp til fejlsøgning ønskes

ForrigeForrige    NæsteNæste
jenc

Hej

Jeg har en vaskemaskine, AEG LM75680F. Den er begyndt at slå relæet fra. Hvilket selvfølgelig skete da den var 2 år og 8 dage gammel :-)

Når jeg slår bryggers-sikringsgruppen til og tænder maskinen, går der 3-4 sekunder, så slår den HFI relæet fra. Jeg når ikke at skifte program, starte maskinen eller andet. 

Jeg har åbnet ind til dørlåsemekanismen og prøvet at tage ledningsstikket af til dørlåsen for at se om det kunne være her den er gal, men med strømledningsstikket taget af dørlåsen slår den stadig HFI relæet fra. 

Der er ikke spor af vand i bunden af maskinen eller andre steder.
Jeg kan ikke se smeltede ledninger eller kortslutninger.
Jeg har prøvet at give den strøm fra udtaget til tørretumbleren i stedet og den slår stadig sikringerne. 

- Jeg kunne godt bruge hjælp til hvordan jeg bedst fejlsøger på hvad der kunne være årsagen til at den slår HFI relæet fra.


Thanx.

Mvh
Jens

karl smart

Det plejer at være varmelegemet der er gennemtæret , men det kan jo være mange andre ting , der er iķke meget at gå efter som du skriver.

karl smart

Elektriker fra den tid da alle elektrikere gik i grønt arbejdstøj............
Søren O

Ja prøv at afmontere ledningerne på varmelegemet, og se om vaskemaskinen stadig slår relæet fra.

Søren O
jenc

Hvis jeg tager strømledning-stikket til varmelegemet af er vi vel enige om, at den så ikke skal slå HFI-relæet fra, hvis det er varmelegemet den er gal med?

Jeg troede, at hvis det var varmelegemet den var gal med ville den først slå HFI-relæet fra når vaskeprogrammet blev startet og ikke allerede når maskinen startes?

Bent Andersen

Din vaskemaskine har åbenbart ingen jordforbindelse. Dårlig ide, HFI eller ej.


ev elmand

Der sidder et relæ som starter varmelegeme når den tid er (vand på o.s.v ) Så din beskrivelse med at det er før du overhovedet får den tændt i programmer siger at det ikke er varmelegeme, vandventil, pumpe eller motor.

Hvis maskinen ikke er jordforbundet vil den have mindre tilbøjelighed til at slå HFI relæ fra, hvis den f.eks. står på isoleret gulv. Så det er heller ikke årsagen. Det eneste der får strøm inden den er startet er et lille radio støjdæmpnings kondensator der sidder lige bag lednings tilslutning ( Jeg kender ikke denne maskine eksakt men sådan er det ofte. )

Den kan du prøve at afmontere. Der går måske både fase og nul igennem så du skal i stedet have disse ledninger forbundet ud i klemkasse direkte. Den har ingen funktion for din maskine, men udelukkende for netop afgiven radiostøj. Du kan naturligvis prøve at tage tilslutningsledninger af oppe i klemkasse, og så se om relæet slår fra. Det kunne jo være i din installation det er galt. (Tørretumbler går sikkert på samme gruppe)

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Nitter

Jeg har observeret, der er nogle vaskemaskiner der tænder for varmelegemet et kort stykke tid inden der lukkes vand på maskinen. Det sker sikkert for og fjerne kalken fra varmelegemet. Derfor ville jeg selv pille begge ledningerne af samme varmelegeme for og se om ikke relæet lader være og klappe.  

PS. Husk og isolere de to ledninger med noget tape så de ikke tager stel på maskinen når du prøver.    

Pøj pøj.    

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
karl smart

Det kan godt være varmelegemet der gennemtæret , men kun efter 2 år , jeg tvivler , men  hvis der er en tæring så vil nullederen i varmelegemet få forbindelse til jord i det øjeblik du tænder for vaskemaskinen og dermed udkoble hfi afbryderen , der skal ikke megen fugtighed til at gøre det. 

Radiostøjkondensator bruger man da ikke mere , det var da i mellembølgernes tid.

karl smart

Elektriker fra den tid da alle elektrikere gik i grønt arbejdstøj............
jenc

UPDATE:

Jeg prøvede igår at sætte strømledningen fra vaskemaskinen i stikket til tørretumbleren (de står i søjle) og den slog stadig HFi relæet fra.

Så prøvede jeg at sætte stikkontakten til en anden almindelig stikkontakt i huset, og så kørte vaskemaskinen fint...!  Inklusive at varmelegemet virkede - vandet blev varmt.

Jeg har en separat sikringsgruppe til "Bryggers". Den kommer ud i en "elektrikerboks" under vasken. Fra den er der trukket ledninger om til hvor vaskemaskine og tørretumbler står i søjle. Ledningerne slutter i hun-schuko stik med jord. Således behøver jeg ikke skære ledninger i stykket når jeg køber ny vaskemaskine og tørretumbler. 

Så når vaskemaskinen er forbundet denne vej er den forbundet med jord (skulle den være). Og her slår den relæet.
Når den kører via hus-stikkontakt er den forbundet uden jord (schuko stik får ikke jord her) og her virker den.

- Kan det kaste lidt mere lyst over hvad der kan være galt?

Jeg tænker ikke at min bryggersinstallation har ændret sig af sig selv. Men kan jeg teste på nogen vis, at strøm er rigtigt, jord vitterligt er ordentligt forbundet, osv i "Bryggers-installationen". 

Og hvad kan gå galt på vaskemaskinen, mht til jordforbindelse?

Og hvad er det specifikt (sådan lidt teoretisk) der får HFI-relæet til at slå fra?  (kortslutning, manglende jord, etc?).

Thanx.

karl smart

Du har ikke hfi  beskyttelse på dine lysgrupper , det kan være livsfarligt at bruge vaskemaskinen på den måde.

karl smart

Elektriker fra den tid da alle elektrikere gik i grønt arbejdstøj............
jenc
karl smart skrev den 15-09-2017 11:37:44

Du har ikke hfi  beskyttelse på dine lysgrupper , det kan være livsfarligt at bruge vaskemaskinen på den måde.

 Er det virkelig rigtigt. Hvis man kortslutter noget el i huset eller børnene får stukket et par skruetrækkere i en stikkontakt (som jeg godt ved de ikke kan), er det så ikke HFi relæet der redder dem?

...og tilbage til vaskemaskinen. Hvad kan tænkes at få HFi relæet til at springe fra, forventeligt noget der er påvirket af jord-forbindelse...

karl smart

Nu virker en hfi afbryder kun på en fejlstrøm ikke på en kortslutning her er det sikringerne som skal gå .

karl smart

Elektriker fra den tid da alle elektrikere gik i grønt arbejdstøj............
Dan1982

der er en fejl strøm, på din vaskemaskine. fra fase til jord. hvis du fjerne jorden på stikket i vaskesøjlen virker maskinen også. der er kun og åben maskine, og se hvor/ måle med mutilmeter hvor overgangen er til jord. når du rør maskinen uden jord, kan det godt "kilde" lidt i fingerne. 

Ved alt, om alt. Og det jeg ikke ved, er ikke værd og vide..

Send fra min Amiga 500
S. Fabrin

Du har helt klart en afledning til jord, når vaskemaskinen ikke kobler HFI relæet ud, hvis du som beskrevet fjerner jordforbindelsen ved at koble den til en stikkontakt uden jord. Så der er en jordfejl, som du bør finde. Varmelegemet er det første, jeg ville undersøge. Det er ikke sikkert, at dit multimeter kan vise om der er afledning til jord.

fase
ev elmand

Der er lige noget teori der ikke må blive afsporet i denne tråd. 

HFI relæ slår fra hvis der er overgang til jord. Altså før man får stød, hvis maskinen har jordforbindelse.

Sikringer springer hvis der er kortslutning eller overbelastning. 

Hvis ellers HFI er monteret foran hele installationen i eltavle ( langt mest almindeligt) Så beskytter den også de stikkontakter der ikke har en jordforbindelse, men ikke før du får stød. Det er så der den skal slå fra før strømmen når over en livsfarlig grænse, som så er bestemt til 30 mA 

Når du sætter den til den stikkontakt der ikke har jordforbindelse, og maskinen står på sine gummifusser, sker der ikke noget med HFI. Men faren ligger så i at tørretumbler står lige ved siden af og er jordforbundet. Så det bliver en meget ubehagelig situation, at komme til at røre ved begge medens vaskemaskinen er igang. Hvis du har et multimeter vil du sikkert kunne måle i nærheden af 230 volt fra den ene maskine til den anden når der er tændt for den fejlbehæftede. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

 

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Registrer dig som bruger nu - det er gratis!

Opret profil her

 

LDS-tilbud lige nu