Hej til jer på lav-det-selv.dk
Jeg har oprettet en bruger herinde, da jeg står og skal have lidt hjælp til et projekt. Jeg vil gerne have hængt en bordplade op på en væg, og den skal gerne kunne holde til at man lige smækker benene op, foruden at kunne bære pc, bøger osv.
Jeg har kigget på: https://www.bauhaus.dk/hyldeknaegt-hvid-m-tvaerstang-500x330-mm-vormann.html
En hyldeknægt med tværstang, info siger den kan bære 200 kg, men jeg tænker begrænsningen ligger i den væg jeg skal montere på. Der er tale om en multiplade, opstillet som mellemvæg: http://www.hplush.dk/multipladen
Jeg kan godt bore igennem væggen og sætte en plugs i som går hele vejen igennem med en spændeskive på den anden side, men kun hvis dette er nødvendigt! Ligeledes kan jeg se at man kan få en hyldeknægt uden tværstang med en bæreevne på 250 kg: https://www.bauhaus.dk/hyldeknaegt-hvid-250x300-mm-pn.html
Kan i komme med lidt gode råd til hvad der kan, og ikke kan lade sig gøre?
Selve bordpladen har jeg ikke fundet endnu, men tænker det er det nemmeste at have med at gøre :)
På forhånd tak