Først, hvorfor giver du ikke 20 kr. pr. armatur mere og sætter 1x36W armaturer op? Det giver mere lys i laden. Du skal bruge 5x1,5 mm2 kabel, og det behøver ikke være armeret, med mindre du har dyr og dermed change for gnavere. Nu kender jeg ikke din bygning, så uden at kende bygningen ville jeg sætte en menbran dåse på væggen over eltavlen lige under loftet. Derfra ville jeg trække et stykke 3x1,5mm2 ned i tavlen. Fra rækken vist øverst på tegningen ville jeg trække et 3x1,5mm2 kabel til dåsen. Fra dåsen og til afbryderen vist til højre ville jeg trække et 5x1,5mm2 kabel. Fra dåsen og til nederste række ville jeg også trække et 5x1,5mm2 kabel. Imellem armaturerne i øverste række trækker du 3x1,5mm2 kabel. Mellem armaturerne i nederste række trækker du 5x1,5mm2. Fra sidste armatur og til afbryderen til venstre på tegningen trækker du ligeledes 5x1,5mm2 kabel. Ved begge afbrydere er der mulighed for at få en stikkontakt nedenunder. Diagrammet kan vi vende tilbage til når du går igang med tilslutningen. Lav nu ikke kablerne for korte. Med det mener jeg, at de gerne må være 10- 15 cm. længere end afstanden fra forskruningen og til tilslutningsklemmerne. Bøjlefastanden er 18- 20 cm.