Programmere IHC via Dos i gl. anlæg

En god ven har et hus styret af et ca. 20 år gammelt IHC anlæg. Han har haft problemer med at connecte til anlægget i forbindelse med, at noget skulle programmeres om. Det er af typen IHC Term.

Der følger dos software med til at styre anlægget. Connecting problemerne har vi fået løst, idet vi har installeret en ny serial port på hans pc. Men styring via det medfølgende program kan vi ikke få til at virke/finde ud af. Han har haft fat i tidligere ejer, som oplyste, at han i stedet styrede anlægget via et Terminal program, som hedder Putty.exe.

Det har vi så prøvet, og vi kan nu få kontakt til anlægget. Fordelen ved Putty er desuden, at den også virker på en windows 7 pc, hvor det oprindelige program ikke kan installeres.

Men så kommer problemerne. Han skulle ændre noget programmering, og via Putty fandt vi ud af, at vi kunne downloade/hente data fra anlægget. Det opfattede vi således, at vi kunne hente en backup ned, som vi så efterfølgende kunne uploade via et andet punkt, hvis vores omprogrammeringer gik galt, da vi ikke havde prøvet det før.

Download af data gjorde blot, at den slettede alle data i anlægget og vi fik ikke nogen data ned, så nu var der intet lys i hele huset. Elektriker tilkaldt, og han kunne blot konstatere, at vi havde slettet alt og han havde ikke forstand på at programmere via dosprogrammer og kendte ingen af de programmer, som man brugte. Han mente ikke, at de havde nogen i firmaet, som stadig kunne huske den måde at programmere på. Så ny controller og ny win baseret software var hans løsning. Det er så ikke lige en billig løsning, så derfor villle vi gerne bare have anlægget op og køre igen, idet der normalt ikke ændres noget i det.

Vi forsøgte os yderligere og fandt ud af, at ved at gå ind i menuen under programmering og Kip til udgang, kunne vi få de fleste kontakter til at virke. Vi har et stykke papir, hvor der står indgangsnummer og udgangsnummer, som bruges til denne programmering.

Men køkkenet kan vi ikke få til at virke. Det er specielt, idet der er sat lysdæmpere op, og det er formentlig disse lysdæmpere, vi ikke kan finde ud af at få programmeret. I hans papirer står der køkken flere gange med både indgangs- og udgangnummer, og dem har vi sat ind. Men et sted står der også "F til lysdæmper d+c".

Her står der ikke noget indgangsnummer, men der er et udgangsnummer 25.

d+c mener vi henviser til, at vi har sat indgang 31 til udgang 15 (c) og indgang 28 til udgang 16 (d), idet disse bogstaver er tilføjet ud for.

Men vi kan ikke finde ud af, hvorledes vi får aktiveret lysdæmperen på udgangsnummer 25, når vi ikke har noget indgangsnummer. Det må så være i en anden menu, men vi kan slet ikke gennemskue hvad menuen skal hedde og hvordan.

Nogen som kender til programmering af dette ældre anlæg, og som kan  fortælle os, hvorledes vi får aktiveret lysdæmperen, da det formentlig er det, der hindrer lyset i køkkenet i at tænde.

 


Kurt B. Andersen
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Her i denne tråd er der måske lidt relevante links til jer:
http://www.ihc-user.dk/forum/forums/topic/3499-software-til-%C3%A6ldre-ihc-anl%C3%A6g/

Det er nødvendigt at vide hvilken konkret model i har, da det er lidt som at sige "mercedes", men ikke om det er en E400 eller hvad pokker de nu hedder de forskellige. ;-)

 

Tak for svaret. Jeg har været i det pgl. forum og kigge og søge, og indlæg ang. ThermIHC er særdeles begrænset, og intet der lignede ovenstående problem. Stort set gik de få indlæg på, at man burde opgradere med ny controller m.m. Jeg forsøger at registrere mig som bruger, så jeg kan oprette spørgsmålet, men p.t. kniber det, idet der skulle komme en bekræftelsesmail for endelig registrering, men den når af ukendt årsag ikke frem til mig. Men jeg prøver videre.
Jeg kan p.t. ikke få fat i ham, som har anlægget, så nærmere beskrivelse kan jeg ikke komme med.
Men det jeg har læst om det går ikke på model. Det går mere på, hvilken software der skal til, for at styre anlægget. Det er som anført IHC Therm. Nyere versioner hedder noget med Visual.
Via user forummet fandt jeg et link, hvor der er billeder af netop de menu billeder vi får, når vi forsøger at programmere via Putty.
De kan ses her
http://www.tooms.dk/?page=http%3A//www.tooms.dk/articles_tutorials/ihc_hardandsoftware/controller/120B1200/default.asp
Vi går ind via 3: Programmeringsmenu
Derefter 2: Belysningsstyringsmenu
Derefter 1: Kip på udgang.
Så spørger den om Indgangsnummer, derefter udgangsnummer og så er den knap programmeret. Tallene skal være mellem 1 og 158.
Når så vi skal have aktiveret lysdæmperne er problemet jo, at der ikke er noget indgangsnummer - kun et udgangsnummer, og så kan det ikke programmeres under denne menu.
På siden jeg henviser til, kan jeg på et af de sidste billeder se, at der er noget med at lave en gruppe af outputs, så måske er det i den retning vi skal. Se om vi kan oprette en gruppe og så lægge udgangsnumrene for lys og lysdæmpere ind i denne gruppe?

Kurt B. Andersen
Ikke at jeg har kendskab til din styring...
Men er det en ægte seriel port, eller er det en viatuel, via USB port.
Vi har på arbejde noget gammelt plc udstyr, det skal være en ægte seriel port ellers virker det ikke. ( og bærbare pc, med seriel porte er det vist kun de gamle der har)

Vi prøver igen, i morgen --
Både og. Vi har måttet købe en usb til seriel converter, da den originale port på pc.en ikke virker. Efter at vi har monteret den virker det jo. Vi kan kommunikere med anlægget via denne port, og det var jo derfor, at vi fik slettet det hele, da vi fejlagtigt troede at download af data bare var en backup og ikke en sletning. Derudover har vi jo fået programmeret alle kontakterne igen - undtagen i køkkenet, hvor vi på hans papir kan se, at der skal programmeres noget med lysdæmperne, og det er jo umiddelbart kun det vi har tilbage som et problem, ikke at få kontakt til anlægget, for det har vi.

Kurt B. Andersen
Jeg kender heller ikke din IHC; men er nysgerrig efter at vide hvad der sker, hvis du i stedet for at vælge 1 "kip til udgag", vælger 6 "lysdæmpning"

"Hvis du laver arbejdet ordentligt første gang, behøver du ikke lave det om"
Annonce
Efter nærlæsning af manualen nåede jeg frem til, at hvis vi fjernede kip til udgang på alle forbindelser i køkkenet og i stedet lagde alle udgange i køkkenet ind i nogle grupper og derefter lod indgangene kalde disse grupper, fik vi lys i køkkenet. Men der var ikke kontrol over lysdæmperne, idet lyset af sig selv hele tiden kørte op og ned. Der var nu også noget lys, som tændte i en gruppe, som vi ikke havde lavet. Vi forsøgte så at få kontrol over hvordan lysdæmpningen virkede, men det kunne vi ikke, idet den oplyste, at uden pgl. udgang allerede var connected til noget andet.
Vi fik delvis hans udendørsbelysning til at virke i rigtige grupper igen, men en føler tændte f.eks. for alt udendørs lys (4 forskellige udgange), men lyset i carporten gik så ikke ud af sig selv igen, men det gjorde det på de 3 andre lampesteder. Derudover har han efterfølgende konstateret, at der er andre lampesteder, som ikke længere fungerer helt på samme måde som tidligere. Der har muligt været tilknyttet noget timer indstilling elller lign.
Via IHC user forummet fandt jeg et link, hvor der bl.a. blev henvist til et firma, som stadig var eksperter i programmering af term anlæg.
Han har talt med firmaet og sin egen elektriker, og begge råder ham til at installere ny controller, så den bliver bragt up to date. Det vil være ret dyrt at programmere term anlægget, som det er nu, idet der skal pilles mange steder, hvilket medfører adskillige timers arbejde = mange penge.
Med en ny controller vil det være nemmere og hurtigere at programmere anlægget som man vil, således at det ikke vil blive meget dyrere end at forsøge at holde liv i det gamle.
Så han har nu bestilt ny controller - og jeg er ude af sagen. Jeg takker alle for venlig deltagelse.
Vi fik i øvrigt via den nye serial port også kontakt til anlægget via term programmet, så det var ikke længere et problem. Via det kunne vi også tage en rigtig backup af anlægget (som vi nu havde programmeret det), slette det hele og køre backuppen tilbage.
Det er helt uforståeligt, at dem der i sin tid har lavet anlægget ikke har sørget for, at der blev lavet en backup, da det kun tager ca. 15 sekunder og gemmes i en lille tekstfil. Det er simpelthen toppen af dumhed.

Kurt B. Andersen

Nu ved jeg godt at det ikke direkte løser jeres problem, men hvorfor ikke finde en bruge controller med visual? Umiddelbart lyder det til at der ikke er behov for wireless - så en brugt controller med visual bør ikke koste meget mere end 500kr.

 

Der er desværre ikke ret mange tilbage, som har styr på IHC dos programmering 

Som jeg skrev bestilte han en ny controller, og den er også modtaget og installeret. Hereefter er anlægget blevet programmeret af det firma, som leverede controlleren. Det tog angiveligt det meste af en dag. Jeg havde ellers forstået det således, at med de nye controllere og nye program, så ville det være meget nemmere.
Så kan jeg bedre forstå, at vi ikke kunne få det hele til at virke med den gamle term controller.

Kurt B. Andersen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis