Støbning af fliser på stedet

Hej LDS. 
Vi har for nyligt købt en kolonihave og nu vil jeg gerne anlægge en sti i stil med den på billedet. Store sten er dyre, så jeg havde forestillet mig at støbe sten i beton selv. 
Kan jeg støbe dem i denne størrelse på stedet? Kræver det armering for at de ikke knækker? Har vejret indflydelse på hvornår man kan støbe på stedet?
Nogen der bare lige ved hvordan man gør som måske vil dele ud af lidt erfaring. 

 


Natascha Hummelmose
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Nu ved jeg ikke hvad du betegner som store fliser
Det at støbe på stedet, kræver at du først laver en fast bund af grus, og derefter en "form" til at holde betonen i den rette form, så dine kanter bliver hvor de skal. Dernæst ville jeg armere dem med lidt hønsenet eller andet form for metal (som ikke skal helt ud til kanterne, da det så ruster).

Men mindre kan gøre det, hvis du ikke mener at fliserne skal være så store..
Jeg brugte 50x50 fliser som jeg havde i overskud og huggede kanterne groft af, ved at skære en rille på bagsiden med en vinkelsliber, og så give dem et dask med em hammer, så oversiden fik et råt udtryk. så var det at lægge dem ud og grave dem ned i det mønster du syntes passer til dig
 

 


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

Du kan godt støbe dem på stedet med grus under o.s.v. som Henrik beskriver. Men du skal nok regne med at det bliver samme pris eller lidt dyrere end hvis du vælger alimindelige belægningssten. Det er fordi du skal have lidt tykkere lag, da du ikke har de samme muligheder for at vibrere betonen, samt leje af blande maskine m.m.
Men prisen kommer naturligvis an på hvor meget græs areal der må forblive imellem.
Der findes iøvrigt belægningssten med huller igennem, så man har en fast sti, men alligevel kan der gro græs op.

Formen kan du lave ved at du får en blikkenslager til at klippe 4-5 80 mm brede strimler tynd galvaniseret jern eller zinkplade. Så kan du bukke det "over knæet" som du ønsker.til 2-3 stykker ad gangen, og smøre dem på indersiden med noget olie af en slags. Når du skal videre genbruger du dem, enten samme facon eller retter lidt på dem. Du skal nok have nogle stykker teltpløkker eller stumper armeringsjern til at slå ned på ydersiden, så formen holdes på plads. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for gode svar! Det gav meget mere mening nu

Natascha Hummelmose
Du kan godt selv lave dem. Vær opmærksom som på du ikke opnår samme holdbarhed som fra betonværket, men hvis du bruger rapid cement og tilsætter plastificeringsmiddel til betonen kan du godt få et godt resultat. Der er vigtigt du får det vibreret i formen

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Det er naturligvis rigtig godt at få vibreret. Er det ikke muligt så kan man opnå et 1/2 godt resultat ved at støde ned i betonen med et bræt eller lægte så luftbobler slås ud, og der bliver udfyldt i alle kroge.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Jo det er en mulighed men det givet ikke samme styrke. Hvis bruger en lægte eller ligende han der stadig være små lommer tilbage som optager fugt og kan starte en frostsprængning. Men en slagboremaskine med en bræddebolt kan sagtens bruges. Det giver klart det bedste resultat ved tilsætning af plastificeringsmiddel og det er ikke særlig dyrt. Det giver meget flydende beton med meget lidt væske i

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Skal man ud i at bruge plastificeringsmiddel, skal man nok også ud at blande betonén i en tvangsblander for at få mindst mulig vand i blandingen.

Jeg har støbt nogle fliser omme bag mit skur, de er ca 8 cm tykke, og uden armering, de er ikke revnet, jeg blandede betonen i en almindelig fritfaldsblander, og vibrerede ikke, de holder fint, men overfladen har jo ikke samme finish, som fabriksfremstillede fliser.

Vi prøver igen, i morgen --
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis