Hej LDS
Vi har i vores hus gulvvarme alle steder bortset fra de i alt 4 værelser. Da jeg planlægger at pille gulvene i 3 værelser op og skifte dem, så overvejer jeg at lave gulvvarme når jeg er i gang. Jeg vil dog kun gøre det hvis det ikke kræver en kæmpe ombygning af anlægget.
I bryggerset (nederst til venstre) er naturgasfyret og gulvvarmestyringen til 6 kredse placeret, Umiddelbart er 5 kredse i brug (der er i hvert fald 5 trådløse termostater i huset). Fra fyret går der to rør op på loftet, og de kommer ned til gulvet i det første værelse (midterste rum i bunden). Herfra går de i et fodpanel langs ydervæggen, helt op til radiatoren i rummet øverst til højre, og undervejs går der rør gennem gavlen til en radiator i værkstedet.
Er der nogen der har en fornemmelse af om/hvordan det kan lade sig gøre at etablere gulvvarme i de tre nævnte værelser, samt i værkstedet?
Som et lille ekstra spørgsmål, så har vi i spisestue og køkken gulvvarme der er manuelt styret med radiatortermostater. Termostaterne er placeret i en lille kasse i hjørnet af køkkenet. Kan disse med fordel skiftes ud til Danfoss Living termostater el.l. selvom de sidder lukket inde?
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe da jeg er lidt på bar bund. Hvis der er noget der ikke er forklaret godt nok, så spørg endelig.