Anbefaling af stiksav til max 12-1300

ForrigeForrige    NæsteNæste
Fjendbo

Hej herinde,

Er på udkig efter en stiksav, og er faldet over DeWalt DW343, primært fordi den kan save i 0 til 45 graders vinkler, hvilket kan vise sig nyttigt.

Jeg bor i lejlighed, så at værktøjet er lidt fleksibelt er kun en fordel.

Den skal primært bruges til småopgaver og til højttalerbyg, når muligheden byder sig, hvilket vil sige, at det primært er MDF og lignende, den kommer til at save i. Og netop til det formål er muligheden for gering brugbar. Jeg får dig lidt blandet indtryk af om det er 0 ELLER 45 grader eller 0 til 45 grader.

Andre anbefalinger er også velkomne. Prislejet er max 1300kr, billigere gør ikke noget.

På forhånd tak

PinkHenrik
De fleste stiksave kan tilte sålen fra 0 til 45 grader, så den side af sagen er ikke noget problem.
Og alt efter hvad du skal skære i, afgør jo hvilken klinge du skal vælge.

Men min erfaring siger at det er ufatteligt svært at skære en smig bare nogenlunde pæn med en stiksav. Stiksave er gode til at skære buede snit, men rette linjer kræver en hel del erfaring og tålmodighed (hvilket jeg ikke altid har mest af)...

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung.

-

Besøg danmarks eneste Pink Floyd forum:

https://www.facebook.com/groups/86700402984/

Henrik.

Fjendbo
Hvis man har en skinne til rådighed eller andet, som man kan holde saven mod, går det så ikke?

Nu nævner du, at de fleste kan tilte sålen. Har også kig på Makita 4351FCTJ, men kan ikke lige finde ud af, om den kan tilte sålen.
Jeg er egentlig mere hook på Makita'en, men det tilt der, det tiltaler mig lidt.
jenshøj
Min erfaring er, at selve klingen trækker skævt, når man saver i 45 grader. Så selv med styreskinne bliver det ikke lige.
je_ns
Ja jeg har heller aldrig, kunnet save helt lige med en stiksav.
Men for 12-1300 kr kan du få en rigtig fin stiksav, kender ikke den fra Dewalt, men helt sikkert en fin sav.
Har du en akku boremaskine, skulle du overveje at købe en akku stiksav der passer ril batterierne.
Jeg købte en Makita stiksav, der bruger 18 volt 3 ah li-on batterier, som min boremaskine, den bruger jeg meget mere, end da jeg kun havde en 230 volt, og min fine Blå Bosch 230 volt maskine, har ikke været nede fra hylden siden.

Festool laver nogle stiksavklinger der er lidt tykkere i godset, de er noget stivere og nemmere at save ligeud med, og bøjer ikke så nemt af, så de laver et mere lige snit.
http://dorchdanola-netbutik.dk/prod...nge-15896/

Men til lige snit, skal man heller ikke undervurdere en god skarp fuksvans, det er ofte en god og enkel løsning.
Fjendbo
Tak for alle de gode råd.

Det jeg synes at kunne udlede af det er, at kunne skære i vinkel ikke er en funktion, man bør prioritere. Så er det bedre med en mere simpel, men solid løsning, og så må en dyksav indkøbes når behovet og pladsen er der.

Jeg har en Makita akku slagboremaskine, så jeg har batterier og lader. Jeg har bare ladet mig fortælle af en tømrerven, at han, til mit forbrug, ville vælge en med ledning, så deraf hælder jeg til en med ledning. Jeg kommer ikke til at bruge den meget (lige nu), så batterierne kommer til at ligge og "forfalde".
nl89
Jeg kom til at investere i en blå bosh med batteri, kan klart anbefales, det er så lækket at slippe for ledning. min stiksav med ledning ligger efterfølgende bare på hylden. ulempen ved boshen er der skal unbrakonøgle til at ændre smig.

så hvis du har batterierne til makita så skal den da værre akku
https://www.frishop.dk/pi/Makita-St...GQodWUgHJg


eller den gode makita med ledning
https://www.frishop.dk/pi/Makita-st...21549.aspx
Regmos
Skrevet af Fjendbo på 16-12-2016 13:04
... så deraf hælder jeg til en med ledning...

+1

Stiksave har for mig (og rigtig mange af mine kolleger) været synonymt med blå Bosch. I mange år var det DENNE. Da den gik ud af produktion, og den sidste afgik ved døden, blev den erstattet af DENNE.

Billig, driftssikker og ligger rigtig godt i hånden.

 

 

Mvh Regmos
Tømrersvend af guds nåde, med ret til at bære sabel i krigstid.
je_ns
Jeg har den første blå Bosch du linker til, men den har ikke været nede fra hylden siden jeg fik en Makita akku stiksav.
Neubert

jeg stod selv for ca 3 mdr siden og skulle købe stiksav, det blev sådan en bosch gst90e
den har jeg bestemt ikke fortrudt at jeg valgte, den køre rigtigt godt

Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.
Fjendbo
Takker for alle jeres inputs. Jeg undersøger videre
mskovs
Overvej og ikke dette var en bedre løsning: http://www.woodcraft.com/product/16...large.aspx
Fjendbo
Det er en fin løsning, men går kun op til knap 8" i diameter. Så vil foretrække en overfræser
mskovs
Ja overfræser med et spiral bit er også en god løsning. Mit gæt var dog at du ville anvende en stiksav til dette formål.
kurta
Den Makita du selv har lyst til, kan også tilte 45 grader.
http://icmsmakita.eu/cms/custom/dk/...1FCT_B.pdf
Side 36.
På youtube findes der også en del videoer vedr. den.
https://www.youtube.com/results?sea...a+4351FCTJ
Kurt B. Andersen
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Stiksav
  2. Bosch eller Makita stiksav?
  3. Stiksav
  4. Hvilken stiksav?
  5. Valg af stiksav

 

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Registrer dig som bruger nu - det er gratis!

Opret profil her

 

LDS-tilbud lige nu