Terrænregulering - 0,5 m grænsen inkl./eksl. mur?

Vi er pt. i gang med at terrænregulere mildt på vores grund (< 0,5 meter dybde), ved at fjerne en række bede der ligger op mod skel. I den forbindelse har vi gravet tæt på hækken i skel, dog uden at vi endnu har set nogle større rødder. Planen er så at opsætte en støttemur til jorden, når græsplænen lige er blevet planeret ordentligt og vi er sikker på hækken har gode nok vækstbetingelser.

I byggeloven er der efter sigende et krav om at man ikke må terrænregulere tættere end 0,5 meter på skel. Kræver det, at der er 0,5 m jord fra hækkens midte til støttemuren, eller tælles støttemurens tykkelse med i de 0,5 meter?


Mvh.
Michael Lind Mortensen
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil mene at de første 0,5 m er "fredet" så støttemuren kan vist ikke medregnes i arealet.
Præcis - med mindre naboen er med på ideen med en smallere bræmme - så er der mulighed for dispensation. :-)
Bare lige til info, så har jeg talt med teknisk forvaltning. Det viser sig at det er til støttemurens forkant. Så hvis støttemuren er f.eks. 30 cm tyk, så behøver man altså kun have 20 cm jord hen til skel. Der kan naturligvis være vækstforhold ved en evt. hæk der gør at man bør lave mere afstand.. men antaget det ikke er et problem, så er 50 cm inkl. støttemur altså helt fint lovligt.

Mvh.
Michael Lind Mortensen

..og hvis støttemuren er 40-45 ? f.eks. bygget af store solide marksten 

Vækstforhold. Ja det kommer så an på hvilken slags hæk det er, nogen tåler mere udtørring end andre og med så lidt jord omkring rødderne hævet 1/2 m over terræn udtørre jorden hurtigere med risiko for hækskader.

..var lige inde på flere kommuners hjemmesider også min egen kommunes. De skriver nogenlunde enslydende at en støttemur ikke må placeres tættere på skel end min. 1/2 m. Iøvrigt anbefalers det at man lige undersøger i lokalplanen om der må etab. støttemur. Ofte må en støttemur heller ikke være højere end 1/2 m uden dispensation. (men det er så ikke aktuelt her). 

Nu har jeg tjekket direkte med teknisk forvaltning netop ved kommunen, så der kan vist ikke være nogen tvivl om det er korrekt.

Mvh.
Michael Lind Mortensen

..altid en god ide at få det på skrift også at sikre sig at kommunen har tolket ens forespørgelse korrekt. 

..og hos nogen kommuner må man endda ikke terrænregulerer tættere på naboskellet end 1,0 m uden tilladelse fra bygningsmyndigheden, læser jeg.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis