Hjælp til sammensætning af solcelleanløg

Hej,
Jeg har en kolonihave, hvor jeg gerne vil have installeret et solcelleanlæg. Desværre er mit budget ikke så stort, og da jeg gerne vil have så meget strøm som muligt for pengene, er jeg begyndt at kigge på, at samle et anlæg ved at købe de enkelte dele, fra diverse restlagre.. Jeg er dog ikke elektroingeniør, og er derfor ikke sikker på, at de ting jeg (indtil videre) har fundet, kan passe sammen, og til det søger jeg hjælp.
Jeg tager også gerne imod råd og vejledning til, hvordan jeg bedst griber projektet an.
Nedenfor er listet de ting, jeg indtil videre har kastet blikket imod, og som jeg kan komme til for billige penge:

Celler:
http://dansolar.dk/wp-content/uploads/20...-Black.pdf

Regulator:
http://www.kerychip.dk/hybrid-laderegula...00-48.html

Jeg er også stødt på den her: http://www.ssci.dk/media/3799/JSI-3000TL.pdf , men den er vel kun brugbar, hvis man skal kobles på elnettet, eller hvad?

De ovenstående links er ikke dem hvor jeg skal købe dem, men kun medtaget, fordi, de indeholder en bedre beskrivelse af produkterne.

Kan de 2 produkter fungere sammen, og hvor mange solceller kan man koble på sådan en laderegulator?
Som jeg forstår det, så mangler jeg så kan lagerbatterier, samt diverse til forbinde med. Er der nogen ting jeg skal tage højde for, hvis jeg ønsker at serieforbinde flere batterier? Og hvilke batterier vil give mest "lager" for pengene?
Håber at der er en venlig sjæl, der vil give et par gode råd :-)
På forhånd tak     

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej.

Nu er det nok ikke liiiige de komponenter, du linker til, der passer sammen. 

Men inden du begynder og se på diverse hardware, vil jeg foreslå dig du nøje overvejer, og skriver ned, hvad dit solcelleanlæg skal bruges til og kunne trække. Det kunne eksv. være antal lampesteder i hytten, opladning af mobiltelefon/computer, trække et fjernsyn osv.

Når pengene er små bør du undgå og koble forbrugere på der bruger meget strøm, idet den største udgift pr. Watt altid er batterierne. Hvad værre er, de slides og derfor skal udskiftes med jævne mellemrum. 

Efterfølgende kan man så kigge på hardware der passer til ens behov.

Håber ikke jeg ødelægger dine drømme. 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Prøv at starte her: http://stratosol.dk/category/anlaeg-for-batteridrift-23/

Det giver en ide om hvilke komponenter og hvilket prislag du befinder dig i.

PS: Jeg har intet at gøre med den virksomhed jeg linker til.


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
jeg har for en del år siden været i gennem samme udfordring som dig.
dvs. lavet et anlæg som kørte isoleret.
https://picasaweb.google.com/111362637155590747482/SolstrM

det kan fungere fint, og mit anlæg var tilpas stort til også at trække køleskab hele sommeren og brug af bore maskine/rydstepudser (1500 watt)
dog gjorde jeg det at jeg brugte fryse boksen som energi lager, og flyttede køle elementer manuelt 1 ad gangen ned i køle afdelingen om aftenen og op i fryse boks om morgenen ( det er den billigste form for energi lager frem for at bruge/slide batteri om natten).
lamper, opladning og radio er intet problem for sådan et anlæg, mens tv, køleskabe, fast computer m.m. sluger mere.
i et sommerhus behøver man ikke meget mere end 300 watt, 900 watt er optimalt.
største problem er at kunne gemme strømmen et par dage...jeg havde 16 båd batterier parallelt, og dette fungerede rigtig godt da batterierne var nye - de holdt dog kun 3 år herefter var kapaciteten kraftigt dallende. et hurtigt regnestykke viste sig at det ville blive dyrt i længden og miljøet ville tabe.
overvej om du vil have 240 volt, eller om det blot er et lavspændings anlæg..?
jeg har i dag nettilslutning og et 2k5 watt anlæg og bruger det offentlige net som batteri til glæde for miljø og samfund.

hvis du kaster dig ud i det, så er her et par råd.
1. køb et fornuftigt størrelse panel f.eks det du linker til eller tilsvarende 250 watt
2. køb en 24 volt regulator med mppt f.eks.
http://www.kerychip.dk/victron-bluesolar-laderegulator-mppt-75-15-12-24-volt-maks-75v-15a.html

3. find et rigtig solcelle batteri af en stor størrelse ( du skal have 2 i serie for at have 24 volt. (og vær forberedt på at det er en løbende udgift.
hvis muligt 4 stk hvor de så er serie og paralle koblet.
4. aldrig lade batterier helt ned - de dør
5. sluk alt forbrug i vinter mdr. for at undgå afladning af batterier
6. brug min 4mm2 i lavspændings kredse.
7. forvent INGEN produktion i vinter halvåret.
8. det er bedre at placere paneler næsten fladt end mod øst/vest
9. den mindste skygge får ydelsen til at dale drastisk - kan de monteres så træer ikke skygger i de mdr hvor solen står lavt ?

hvis prisen er afgørende så se om ikke du kan finde billige brugte paneler og få en aftale om returnering hvis ikke de virker. lader og batterier skal du købe nye. evt. 24->240 volt inverter kan også købes brugt.
hvis mit gl. anlæg skulle være forbedret, så skulle 24->240 volt inverteren være slukket automatisk om natten, da en inverter har et relativt stort tomgangs forbrug.

hvilke 'dimser' skal dit anlæg trække ?
Nu er solcelleanlæg vel også en fremtidsinvestering som ikke på korttid giver en billigere løsning. Med det sagt så prøvede min nabo at gøre det samme selv og fik det hele op at køre.. Problemet var bare han ikke fik så meget strøm og forstod det ikke. Det vidste sig så at han ikke havde gjort det ordentlig, hvorfor han ikke fik et stort not "output" af energi. Det kan være værd at få en der er sagkøndig til at kigge på det, han brugte www.byggetilbud.dk til at finde en (Hvis du selv vil den vej).. Men du skal vel gøre op med dig selv hvor tryg du føler dig på området. Vil ønske dig held og lykke med opgaven

Hilsen,
T Hansen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis