Reklamevideoer

Jeg har været nødt til at bruge min hustrus PC i nogen tid, idet jeg har smidt min egen på gulvet, hvorved strømindgangen åbenbart har taget skade!

På min egen har jeg for længe siden fået installeret noget AdBlock, som virker aldeles perfekt. Stort var mit chock, da jeg nu gang på gang blev mødt med en masse automatisk afspillende reklamevideoer, endda med afsindig høj lyd.

Jeg har naturligvis forsøgt ihærdigt flere gange at installere AdBlock på Hustrus PC, men uden held.

Er der nogen, der kan hjælpe mig i min kvide, til at undgå de forpulede videoer?


Med venlig hilsen
ktm

 

15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
AdBlock er begyndt at tillade reklamer fra firmaer, som betaler til AdBlock.

ublock (origin) kan det samme.
Og så kommer der lige et pip herfra om, at LDS er finansieret af reklamer. Ved at slå reklame-blocker til fjerner man eksistens-grundlaget for sider som LDS. Så hermed en opfordring til, at slå blockeren fra for LDS, dvs. tilføje LDS til listen over sider der ikke skal blokeres.

Personligt HADER jeg videoreklamer og jeg så helst at de værste (dvs de irrelevante og irriterende) bannerreklamer ikke var nødvendige. Ad-blockere er kommet for at blive og jeg tror, at alle i branchen ser tendensen, at indtjeningsmuligheden på bannereklamer falder og falder fremover.

Nogle medier prøver at bekæmpe det med næp og kløer: Nogle blokerer brugere, der har aktiveret ad-blockere og prøver at gøre livet surt for brugerne. Det tror jeg ikke er løsningen - folk finder jo bare andre steder at gå hen. Store medier f.eks. i Tyskland lægger sag an mod Ad Block Plus...men det løser ingenting, for rent teknisk er det ret nemt at lave en ad-blocker. Så der kommer bare 10 nye i stedet.

Min holdning er, at sider som LDS er nødt til at finde på andre måder at finansiere gildet på. Jeg tror ikke på brugerbetaling, så det kommer nok ikke til at ske her på LDS. Men jeg tror meget på mere interessante koncepter som f.eks. vores "medlemstilbud", hvor annoncører giver noget til brugerne og dermed gør sig interessante nok til at få opmærksomhed.

Min personlige drøm/vision/mål er, at vi kan fjerne bannerreklamerne helt en dag og erstatte dem af tiltag ala medlemstilbud.

Men indtil videre lever LDS primært af bannerne og det er nødvendigt for at sikre driften indtil vi finder andre veje...

Så overvej meget gerne, at slå ad-blockerne fra på LDS

Mvh. AllanE
Jeg har personligt ikke noget imod de stille reklamer der er på siden. Men når der pludselig skiftes skærmbillede og en person begynder at forklare hvordan jeg i løbet af no time kan tjene en million. Så bliver jeg langtfra taknemmelig, så bliver jeg tvær.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Nu talen falder på reklamer, så har det undret mig hvad reklamer laver for noget jeg lige har været inde på?

Eksembel: Jeg søger en ny vandhane og sidder og kikker på feks vvs eksperten.. jeg kan måske ikke beslutte mig og køber derfor ikke noget, eller jeg handler der, det er underordnet. 

Så går jeg herind, og vupti så dukker der en reklame op for netop vvs eksperten som jo jeg lige har været inde på... det giver i min verden absolut ingen mening... hvorfor skulle jeg klikke på den reklame ???, og dermed har de forspildt deres reklame chance   

Skulle relamen virke skulle de jo sige: Vi kan se (via cookies, og google søgning) du har søgt på vvs eksperten, kender du feks Billig vvs, eller en anden side som handler med vvs artikler?

Men jeg vil da sige at jeg føler kun reklamefilm er et problem på Youtube, hvor man ikke kan undgå dem (med mindre man bruger blokere) men almindelige kommercielle sider syntes jeg ikke det er et problem. Men Google's indsamling af min færden, kan godt skræmme mig lidt

 

De medlemstilbud der kører her, tror jeg også er vejen frem Allan     


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Annonce
På nogle af de sider jeg bruger mest, betaler jeg frivilligt et månedligt beløb, hvorved min samvittighed er i orden.
Jeg har heller ikke noget imod stille reklamer, men jeg mere end hader de satans videoer, der dukker larmende og aggressivt op.
Visse avissites, f.eks. BT er så overplastrede med alle mulige reklamer, at det med en lidt langsom forbindelse er umuligt at bruge den, fordi reklamerne tager så meget kraft. Så lukker jeg lortet og finder noget andet. Men nu i dag, kørte BT som smurt efter denne uBlock!
Jeg har nu forsøgt at slå den fra på LDS, lige indtil der kommer reklamevideoer!!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg har det også helt OK med den mængde og type af reklamer der er på LDS.
Kom jeg ind som ny kunne jeg måske få en mistanke om de fyldte for meget og siden ikke ville være så aktiv som den er.. Altså manglende aktivitet...
Som gammel bruger ved jeg at der er masser af liv, også selv om jeg i perioder ikke selv er specielt aktiv her.

Så keep it as it is... så bliver os gamle brugere her længe endnu...
Og det ses jo også der kommer en del nye til..

Njord

MVH Njord

Erik, har du oplevet det her på LDS? Altså reklamer for tvivlsomme "bliv hurtig rig" og sådan? 

Hvis du (eller andre) har, må du meget gerne tippe mig. Jeg blokerer en gang imellem annoncører herinde, for at undgå at det går over gevind med reklamerne. Eksempelvis synes jeg ikke, at betting/gambling firmaer, datingsites, utroskabssider mv. hører hjemme her.

Mht. din iagtagelse, Henrik, så er det et meget interessant emne.

Dine vvs reklamer er såkaldte "re-targeting" kampagner. Tanken er, at hvis en annoncør kan ramme dig som allerede har vist interesse, så er chancen for at du klikker og køber større end hvis de rammer en helt tilfældig person på nettet. Og effekten er markant! Der er LANGT højere klikrater på retargeting-kampagner end dem hvor man skyder med spredehagl. Men man kan kun ramme de personer der har været på ens egen side. Dvs. dit eksempel om at målrette reklamen mod dem der har besøgt konkurrenten, kan ikke lade sig gøre.

Rent praktisk styrer man det via cookies. En cookie er helt uskadelig tekstfil, f.eks. med et referencenummer i. Dén oplysning kan f.eks. bruges af LDS til at se, at du har været logget ind før og LDS behøver derfor ikke spørge dig hver gang.

Din browser har indbygget sikkerhed som gør, at det er umuligt for LDS at se dine andre cookies. LDS kan derfor ikke se, hvilke andre sider du har besøgt. Reklamenetværkene bruger også cookies, som de sætter når du besøger sider, der viser reklamer leveret igennem dem. Cookien er sat i deres navn, dvs. nu er det ikke længere en cookie fra siden du besøger, men fra f.eks. Google. Derfor kan de kende dig på tværs af forskellige hjemmesider. Rent teknisk er det selvfølgelig en længere forklaring og i praksis bruger man efterhånden andre værktøjer end cookies til at spore med.

Der er intet galt med retargeting og vvs-firmaer har ikke indsamlet personlige oplysninger om dig, for at kunne gøre det - de aner ikke hvem du er medmindre du er logget ind og har fortalt dem dit navn. Udfordringen kommer, når nogle få store firmaer (f.eks. reklamenetværk som Google) sidder på ALLE informationerne om ALLE i hele verden. Google ved, at du har besøg vvs-firmaet, hvilket produkt du har kigget på og hvilke andre hjemmesider du har besøgt. Derfor kan de - hvis de vil - sammensætte et ret detaljeret billede af din færden (hvad de så end skal bruge det til).

Et andet interessant eksempel er Facebook...de kender ALLE personlige oplysninger, fordi folk selv har indtastet dem (navn, alder, uddannelse, venner, familierelationer, billeder mv.). Læg mærke til de mange "Like på Facebook"-knapper der findes på forskellige hjemmesider, f.eks. hos alle nyhedsmedierne. Rent teknisk hentes Like-knappen via en stump kode, som man får af Facebook. Koden henter Like-knappen fra Facebooks server og vupti: Facebook har nu informationer om ALT hvad du laver på de sider, der viser deres knap. Og da du er allererede logget ind på Facebook, kan de kæde oplysningerne direkte sammen med din Facebook-profil. 

Det er ikke nødvendigvis et problem og vi skal ikke påføre os sølvpapir-hatten af dén grund...men det er da værd at tænke over.

PS: Ups, det blev da en længere smøre

 


Mvh. AllanE

Allan skrev: 

Dine vvs reklamer er såkaldte "re-targeting" kampagner. Tanken er, at hvis en annoncør kan ramme dig som allerede har vist interesse, så er chancen for at du klikker og køber større end hvis de rammer en helt tilfældig person på nettet. Og effekten er markant! Der er LANGT højere klikrater på retargeting-kampagner end dem hvor man skyder med spredehagl. Men man kan kun ramme de personer der har været på ens egen side. Dvs. dit eksempel om at målrette reklamen mod dem der har besøgt konkurrenten, kan ikke lade sig gøre.

Det kan godt være at det virker sådan i for vvs firmaet , men Google kan da ikke have nogen interesse i at jeg ikke klikker på den reklame, for en side jeg lige har besøgt. Så for dem gælder det vel om at "lokke" mig til at se en side der omhandler det emne jeg lige har søgt på, og ikke bare give mig en kopi af den side jeg lige har besøgt...

Da jeg sad som sælger i el branchen, lærte vi det der på dansk hedder mersalg: En kunde ringer og bestiller en rulle kabel, så jeg skal jeg som sælger, ikke tilbyde ham mere kabel (google metoden) men derimod sælge ham nogle bøjler at sætte kablet fast med. Dermed oplever kunden at jeg tager interesse for ham og måske køber mere 

 

Det er historien om sælgeren der er på prøve i stormagasinet, og chefen hører så at han afslutter en handel med kunde, hvor han har solgt ham et komplet fiske udstyr og chefen sige:

-Det er da fantastisk! var kunden i tvivl om havd han skulle have?

-Tja, han spurgte om hvor vi havde tampax, og så greb jeg den derfra og sagde:

-Hør det bliver da vist en kedelig week-end....


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Jeg kan godt se hvad du mener. Men forskellen her er, at vvs-firmaet netop IKKE ved hvem du er og ikke har mulighed for at gå i en dialog med dig (du klikker væk uden at de aner hvorfor). Du kan være helt sikker på, at de OGSÅ sender nyhedsbreve mv. ud til eksisterende kunder, som de kender.

Men i forhold til bannerannoncering er dem der "falder fra" statistisk set mere interessante end dem der aldrig besøger siden. Du har jo allerede vist en interesse for vvs og for deres firma.

Mht. Google så fungerer reklamenetværkene som en stor børs. Som annoncør fortæller du hvor meget du maksimalt vil betale pr. klik og hvor mange penge du har i alt og så prioriterer Google resten. Dvs. de kigger i realtid på klikrater og klikpriser. Det er ren matematik for dem og deres systemer vil til enhver tid vise de reklamer, som de selv tjener mest på, dvs. hvor mixet mellem antal klik (klikraten) og prisen pr. klik er mest optimal.

Så det er helt kolde facts der kigges på og det foregår fuldautomatisk. Faktum er, at retargeting har relativt høje klikrater og bliver prioriteret op. Derfor støder vi allesammen ofte på det, selvom det kan virke lidt underligt og nogle gange irriterende.

Den anden måde at afregne bannerreklamer på er visningsbaseret, dvs. en pris pr. viste reklame. Det er en helt anden snak, for der handler det mere om "branding" og at få sit firmanavn vist frem. Når man ser reklamer for de store danske firmaer, f.eks. byggemarkederne osv, så vil målet for dem typisk være at så mange bliver mindet om f.eks. en stor efterårskampagne, som de måske også kører på TV. De vil derfor hellere have meget stort antal reklamevisninger og har lidt mindre fokus på klikrater.

Mvh. AllanE
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis