Bosch opvaskemaskine larmer under vask.

ForrigeForrige    NæsteNæste
Herbert_Johnson
Kære Forum,

Vi har en Bosch opvaskemaskine der er begyndt at støje når den vasker (hele tiden).

Jeg vil beskrive lyden, som en lyd af fra noget der kører/drejer rundt inde maskinen under vask, måske noget mekanisk der drejer rundt med friktion mod noget andet. Eller lyden af noget der trænger til at blive smurt, eller lignende? Lyden er højfrekvent, men ikke øreskærende. Og stopper så snart vasken er kørt.

Jeg vil skyde på maskinen er.....5-6 år gammel måske? Vi fik den med i huskøb i 2013, så svært at sige præcist. Men, den vasker stadig servicet rent og pænt på trods af støj..

Nogen bud på hvad det kan være?

På forhånd tak. :-)

Herbert Johnson
Sendt fra min lænestol.
AllanE

Jeg oplevede noget lignende og opdagede at den ikke tog vand ordentligt ind. Prøv at åbne den, mens den kører (og larmer). Hvis det er samme problem, vil du i et kort øjeblik kunne høre en lidt skurrende "sugelyd" fra pumpen indtil den slukker fordi døren blev åbnet. Sugelyden skyldes at pumpen kører uden vand.

Se denne tråd - der er nogle rigtig gode råd inkl. billeder til hvordan du skiller den ad. Bemærk at maskiner fra Siemens og Bosch er identiske (det er samme producent): http://www.lav-det-selv.dk/Forum/af...5609 

Mvh.
AllanE
Rolias

det kan også være et fremmedlegeme der sidder i spulepumpen en tandstik eller lignende 

der er faldet ned i sumpen når du tager filteret op for at rense det

Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Herbert_Johnson
Hej AllanE,


Jeg oplevede noget lignende og opdagede at den ikke tog vand ordentligt ind. Prøv at åbne den, mens den kører (og larmer). Hvis det er samme problem, vil du i et kort øjeblik kunne høre en lidt skurrende "sugelyd" fra pumpen indtil den slukker fordi døren blev åbnet. Sugelyden skyldes at pumpen kører uden vand.

Se denne tråd - der er nogle rigtig gode råd inkl. billeder til hvordan du skiller den ad. Bemærk at maskiner fra Siemens og Bosch er identiske (det er samme producent): http://www.lav-det-selv.dk/Forum/af...5609


Tak for dit svar!

Jeg vil nærstudere linket, og forsøge mig med noget åben-luk i aften, mens resten af familien ser "talent"-konkurrence. :-)

Bedste hilsner,

Herbert.
Sendt fra min lænestol.
Herbert_Johnson



det kan også være et fremmedlegeme der sidder i spulepumpen en tandstik eller lignende
der er faldet ned i sumpen når du tager filteret op for at rense det


OK, kan jeg komme til at fiske eventuelle fremmedlegemer ud af omtalte pumpe, rense filteret, eller skal jeg afmontere siden for at finde pumpen. (Ligesom der er gjort i det link AllanE har sendt?)

Jeg er ikke superteknisk med hårde hvidevarer, men er villig til at lære. Med tak for svar Rolias, og tak for jeres tålmod.

/ Herbert
Sendt fra min lænestol.
AllanE
Du kan nemt tage filteret ud uden at skifte noget. Åbn opvaskemaskinen og kig i bunden under nederste kurv. Dér sidder filteret (ved siden af salt-beholderen). I min Siemens/Bosch maskine er der nogle blå pile, som markerer hvor du skal dreje for at løsne den. Det er meningen at man jævnligt skal vaske filteret, så uanset hvad, er det en god ide at du gør det.

Hvis du stadig har vejledningen, er det beskrevet der.
Mvh.
AllanE
Herbert_Johnson
Hej LDS,

Nu har jeg undersøgt filteret, og haft det oppe, jeg kunne få op uden brug af værktøj. Og, der er intet at se.

Jeg prøvede at køre en tom maskine her til morgen, og den tager fint vand ind, og jeg har et par rettelser til mine observationer, det lyder som om at støjen kommer fra noget motor, eller lignende, der får "vaskearmene" til at til at køre rundt. For den forsvinder midlertidigt når maskinen tager vand ind, og starter igen når vaskearmene atter tager fat.

Mvh.

Herbert
Sendt fra min lænestol.
pilehave
Vaskearmene drives ikke af en motor, men det vand der kommer ud af dem. Prøv at tage dem af, de burde kunne trækkes af uden for megen vold.
uldal
hullerne i armene kalker til og kan standse vandstrømmen, måske det ekstra tryk får drejeleddet på armene ud af rette leje?

 

Vil du være med? Log ind for at svare.

 

 

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Registrer dig som bruger nu - det er gratis!

Opret profil her

 

LDS-tilbud lige nu