Indvendig efterisolering af ældre ydermure indebærer stor risiko for fugtproblemer, fx skimmelvækst på den „gamle“, indvendige vægoverflade.
Derfor anbefales så vidt muligt udvendig efterisolering.
Hvis der anvendes isolering indvendigt, skal en række krav til den eksisterende mur være opfyldt – og såvel projektering som arbejdsudførelse skal være fugtteknisk korrekt og udført meget omhyggeligt.
Hvis det i særlige tilfælde er den eneste mulighed, skal det fx sikres, at:
murværket er egnet til indvendig efterisolering,
dampspærren udføres, så den er og forbliver lufttæt
Murværk skal være i god stand, for at der kan efterisoleres indvendigt. Det skal sikres:
at den indvendige side af muren ikke allerede er – eller kan forventes at blive opfugtet af slagregn (som trænger gennem muren) eller opstigende grundfugt,
at den udvendige side af muren ikke har frostsprængninger, nedbrudte fuger, smuldring, saltudfældninger eller afskalling af maling og puds.
Ved tilbageliggende fuger er murværket ofte mere opfugtet, og her anbefales, at fugerne udfyldes.
Murværk uden fugtspærre frarådes efterisoleret.
Hvis der vælges indvendig efterisolering skal den oprindelige væg være omhyggeligt afrenset og rengjort.
Al maling, tapet og klister (samt tilsvarende organisk materiale og tætte lag) skal fjernes, da dette kan hindre vanddampdiffusion og medføre kondensdannelse og skimmelvækst på overfladen af det gamle murværk.
Afrensningsprocessen er ofte meget arbejdskrævende, og der anvendes fx damp til opløsning af gamle tapet- og klisterlag. Eventuel skimmelvækst på væggen skal fjernes, og det skal kontrolleres, om afrensningen har haft den fornødne effekt. Alternativt kan det inderste pudslag fjernes.
Der kan normalt højst anvendes 100 mm isolering – dels på grund af øget risiko for kondens på den gamle vægoverflade (lavere overfladetemperatur), dels fordi isoleringen reducerer boligarealet
Uanset om der opbygges en isoleret træ- eller stålskeletvæg på stedet (med isolering, fugtspærre og beklædning med plader) eller der monteres præfabrikerede elementer, skal der opsættes dampspærre mellem isoleringsmateriale og beklædningsplade. Dampspærren skal være lufttæt tilsluttet tilstødende bygningsdele (gulv, loft, indervægge, vinduer, døre). Bemærk, at utætheder ved loft og gulv kan medføre, at der ved „skorstensvirkning“ strømmer rumluft mellem den eksisterende mur og forsatsvæggen, så der sker fugtophobning på murens overflade. Utætheder mod eksisterende gulv og loft skal tætnes omhyggeligt, fx med fugemasse (folieklæber), butylbånd eller tilsvarende, der er foreneligt med dampspærren.
Erfaringen viser, at der er størst mulighed for at undgå skimmelvækst på den gamle mur, hvis isoleringsmaterialet har fuld kontakt med den gamle mur (uden luftlommer), og der desuden anvendes faste isoleringsplader, som fuldklæbes til underlaget.
Dette forudsætter dog, at væggen er egnet, og at underlaget er så jævnt, at fuldklæbning er mulig.
Jeg ville nok overveje at bruge et diffusions åbent materiale så som multispor/microtherm.
Med venlig hilsen
Martin H.
Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS