Kun en tåbe frygter ikke haven, så han står til søs

Sommeren er gået på held og jeg vil da lige bidrage med en lille historie eller to fra det glade vanvid man kan opleve i danske farvande.

 

En lystbåd i på vej over Rute T, krydsende i ca 30º, havde på sin AIS sat sig som hæmmet af sin dybgang (svarende til at have tre røde lys lodret over hinanden). Med en angivet dybgang på ca 2 meter kunne jeg ikke få det til at stemme, så jeg kaldte ham og spurgte pænt, om ikke det var en fejl. Åhhh jo, men han havde lige været over noget grundt vand ved Hatter, og så havde han glemt at skifte tilbage. 

 

Den anden historie er anonymiseret, da jeg ikke ønsker at hænge nogen ud som rene idioter, men omvendt kan andre måske drage lære. Nogle detaljer har jeg desværre kun på anden hånd,

Jeg var på vej ind i havn på den jyste østkyst, da vi på radioen hørte en noget desperat stemme kalde Lyngby Radio. "Vi er på vej til Danmark og der kommer vand ind i båden og vi kan ikke få det ud". Desperationen mere end antydede, at situationen ikke var under kontrol. Der manglede kun ordet "MAYDAY" i at det var en nødmelding. Det viste sig at vøre en godt 40 fods sejlbåd, og da den var kun ca 10 sømil fra os vendte vi rundt i basinet og stævnede ud mod den.

Da vi ankom til positionen var der allerede en helikopter og to redningsbåde på stedet. alle var ved at blive reddet over i den ene redningsbåd og man var i gang med at få sat nogle pumper over, så vi kunne lægge os stand by. Der blev ikke brug for vores dykkere mm. Heldigvis.

Senere på aftenen kunne jeg på havnen hører, hvad det var der var gået for sig. 4 unge mennesker havde været med den enes forældre i skærgåden. Forældrene havde taget færgen hjem til DK og overladt båden til deres ca 20 årige søn og dennes tre venner. Sidstnævnte var ude i lystbåd for første gang! Ingen havde hverken duelighedsbevis, VHF-certifikat eller  væsentlig sejlererfaring.

Da de skulle krydse det, de mente var Rute T startede de motoren, og så begyndte den at tage vand ind. De vidste ikke, at man skal smøre et stævnrør i sådan en båd når man starter op. De vidste heller ikke, hvordan man starter lænsepumpen og suger fra maskinrum mm. Og de vidste heller ikke, hvor de var.  forsøg på at komme tættere på land gav de gas på motoren, og det gjorde ondt værrer indtil motoren druknede. Så er det godt nok ikke sjovt at ligge i Kattegat i 15-17 M/S.

Båden blev slæbt i havn, de unge mennesker blev reddet og senere på aftenen hentet af deres forældre, så det endte jo godt.

Men jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvordan pokker de gode forældre kan finde på at overlade båden til tre aldeles begyndere og en søn med begrænset erfaring. Ingen instruktion om betjening af motor, skrue, lænsesystem mm.Vejrudsigten havde de ikke kigget for meget i, for så ville de have set, at der var optræk til blæst og træls sø.

Der er sikkert ikke gjort noget juridisk forker, men særlig velovervejet var det nok ikke.

 

Chr.


Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har tit hørt om disse redningsaktioner med både helikoptere, redningsbåde, andre skibe og masser af redningsfolk af forskellig tilsnit involveret.
Alene det at vende et større skib og sejle langt for at komme en havarist til undsætning, er jo en voldsomt bekostelig affære.

Hvem hulen betaler, når det er direkte dumhed og utidigt vovemod, der er årsagen til disse uhyrlige omkostninger???
Hvis det blot er havaristerne, der selv betaler gildet, er det fsv OK, at de satser, men er det skattepenge, der går til spøgen, så er det bestemt ikke OK.

Med venlig hilsen
ktm

 

Skrevet af ktm på 18-09-2014 12:35

Hvem hulen betaler, når det er direkte dumhed og utidigt vovemod, der er årsagen til disse uhyrlige omkostninger???
Hvis det blot er havaristerne, der selv betaler gildet, er det fsv OK, at de satser, men er det skattepenge, der går til spøgen, så er det bestemt ikke OK.

KTM du får kun et gæt! Det er ikke havaristerne .

 

 

 

 

 


fase

Det anede mig!  


Med venlig hilsen
ktm

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis