Bygge pillefyr på gammel støbejerns salamanderkedel ? vs. alle de nye regler

Hej

Jeg ser pt. på en bolig, den har en ældre salamander støbejernskedel, som pt. køre på olie. Nogle jeg kender omtaler så at disse støbejernskedler er uforgængelige og man kunne påmontere et pillefyr på kedlen. Det ville jo spare nogle penge og det kan jeg jo godt li!!

MEN der er jo en krig af regler omkring pillefyr og deslige. Jeg kan se at man ikke må opstille et nyt system uden prøvningsattest, denne kedel står her jo i forvejen - så kan den omgås den vej omkring ? Jeg har forsøgt at søge lidt omkring det det og håbede nogle havde prøvet det ? 

En anden ting er, den her kedel står i en hul (cementeret) på omkring en 70 cm bredt og 1,5 langt. 
Må et pillefyr stå i det ? reglerne siger jo der skal være nem adgang til at rense det.

Hej Jeg ser pt. på en bolig, den har en ældre... Vis hele indlægget
51 svar
 Følg tråden
Der er 40 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Ja det er såmænd en udemærket løsning du har - og der er ingen grund til at skifte. Et fornuftigt valg af fyr er dog lige så svært at komme med et entydigt svar på som valget af bil. Jeg har en Lupo jeg finder som en god og økonomisk løsning - men på den afrikanske savanne.....nok ikke så god en løsning. Det handler om meget andet end økonomi - også husets udforming, familiens behov, alternative/supplerende løsninger skal med i regnestykket.

Man må sætte sig ind i fordele og ulemper ved de forskellige løsninger og træffe det valg der passer bedst i den situation man nu står i. I min situation ville en salamander f.eks. være en utrolig dårlig løsning.

Jeg vil iøvrigt sige at for en amatør ud i pillefyr er en komplet scotteløsning nok lettere at gå til (på trods af en fa'en masse elektronik). Her kan du nemlig hente en masse data direkte fra styringen og få uanet hjælp på f.eks. stokerpro. En mere manuel eller sammenstykket løsning kræver man bruger tid på håndværket som fyrbøder.

Hej igen

fyringssæsonen går så småt på hæld, det har så været første runde med træpillefyring for mig. Helt problemfrit har det ikke været - jeg endte med at købe en buffertank og vejrkompensering til mit anlæg, hvilket lader til at have været en god beslutning. Forbrændingen er ren, forbruget er faldet og driften er stabil. Jeg måtte også skifte en af tændelementerne i a25eren.

rengøringen af salamanderen tager ca 20 min og jeg har gjort det 8 gange indtil nu. Forbruget er ca 4½ ton indtil videre - det ville have været lidt lavere hvis vi havde kørt med buffertank og vejrkompensering fra starten af.

Det her var den rigtige beslutning, det er jeg ikke i tvivl om - jeg skulle have gjort det allerede dengang vi overtog huset.

mvh fma
Salamander er vejen frem!!
Siger manden, der kører med en brugt Salamander til 500 kr. på 20. år uden den er tæret op.

Med venlig hilsen
ktm

 

Lige til afklaring. Jeg smed 1000l akkutanken på fordi jeg ikke kunne få A25 brænderen til at køre ordentligt ved de lave kw (pint ned til 5-6kw). Og jeg troede faktisk den var modulerende, men det viser sig at den er efter svensk forbillede = tænd/sluk over termostat. Så på med akkutanken og vejrkompensering oveni og brænderen er nu sat til 10kw lige ud. Det giver en utrolig ren forbrænding (lettere rengøring) og nogle meget lange gangtider med få stop (lavere forbrug især set i lyset af vejrkompenseringen, som jeg tror kan tage helt op til 15-20% af forbruget).

Fyret slukkes 1/5 og tændes igen 1-15/10. Brændeovn og elpatron i vvb klarer varmebehovet i sommerperioden.

Det endte med at koste mig 29500dkr lige ud (altså hele skiftet fra olie til piller - brænder, snegl, ombygning, akkutank, en ekstra salamanderkedel til reservedele, vejrkompensering, stumper, vvs-løn), hvilket så er tjent ind om et år (= 2 års tilbagebetalingstid).

Om min type opsætning er lovlig? Jeg har fulgt et par tråde inde på Stokerpro og haft anledning til at tale med en anden skorstensfejer i en anden sammenhæng, og jeg må sige at, det lader til at være fuldt lovligt. Det er kun ved en opsætning af et nyt anlæg at brænder og kedel skal være godkendt sammen. 

Stabilitet og arbejdsindsats: Jeg er nede i kælderen hver 2-3 uge og rengør kedel/brænder i knap 20 minutter. Siden akkutanken kom på har jeg ingen problemer haft overhovedet. Der kan være et ton piller i det hjemmelavede magasin, dette fyldes hver anden gang jeg gør fyret rent. Brænderen efterses og renses grundigt en gang om året (30 minutter). Derudover er der håndtering af træpiller (de skal indkøbes, og i skur - hvor der kan stå tre paller og sidenhen i kælder - hvor jeg kan have 3 ton ialt), bortskaffelse af aske og en årlig fyrrumsrengøring.  For mig er dette okay - for andre vil det være  og på sigt .

Men var det så økonomisk klogt at gøre? Jeg har fået at vide, at jeg kunne have fået 10000dkr i tilskud, hvis jeg havde skrottet den gamle salamanderkedel. Pakkeopsætninger på scotte 10kw lyder på ca 30000dkr. Men da det hele skulle ned i kælderen (rummet havde jeg nok kunnet rydde og forberede selv) så ville prisen måske være 5000dkr højere, dertil kommer det store spørgsmål om skorstenens beskaffenhed (den skal jo kunne holde til de lave røggastemperaturer - ellers forsvinder en del af pointen med et moderne højeffektivt pillefyr jo). Jeg ved ikke hvad en ny skorsten af stål eller keramisk ville koste (10000dkr ??). Men uden ny skorsten ville et skifte have kostet omkring 25000dkr.

Olieforbruget var på ca 2500l = ca 25000dkr

Pilleforbrug max 5 tons = ca 10000dkr 

Effektivitet i min konkrete situation? Som mit anlæg er nu og med et forbrug under 5 ton årligt til 211m2 og fire voksne (herunder 2 langhårede teenagepiger), så tror jeg altså, den bliver svær at slå (især på den lange bane). Og med vejrkompenseringen igangsat først 17/1 2015, så kan det vise sig at de 5 ton er lidt højt sat.

Og som KTM skriver, de løbende udgifter jeg får på min varmeløsning bliver nok ikke på kedelskift.

Det vigtigste må være at se på de fysiske forhold og så kende sig selv - hvad kan jeg trives med. Ud fra dette kan man så træffe en beslutning. Jeg får nytte af min spildvarme, solcellerne giver gratis brugsvand i sommerhalvåret, vi har en brændeovn og jeg kan godt holde til at blive lidt beskidt. Styringen på varmeanlægget ligger nu i vejrkompenseringen, det er simpelt og jeg skal ikke pille ved det, hvilket passer mig fint.

Jeg læste at der er over 200000 oliefyr i Danmark som står for udskiftning. Jeg håber, at dem med gammel støbejernskedel kommer forbi denne tråd, inden de får talt med en salgsgassende pillefyrs-forhandler. 

Farvel og tak for denne gang. 

 


mvh fma

Det er godt det hele fungerer og jeg synes at denne tråd er et godt eksempel på hvordan de lokale forhold må vurderes før man kan komme med en kvalificeret anbefaling. Hvis man får en entydig anbefaling fra en sælger uden at vedkommende har spurgt ind til disse forhold ville jeg altid være på vagt.

I dette tilfælde er det solcellerne der tipper regnestykket. Skulle salamanderen eller elregningen alene stå for sommerforbruget ville regnestykket være anderledes.

Jeg vil dog godt lige påpege at der som sådan ikker er nogen forskel på skorstenens betydning for en salamander og en scotte. Scotten indstiller man altid så røgtemperaturen er tilstrækkelig høj til at undgå kondensering og løbesod. Hvis man stiller den meget lav og uøkonomisk betyder det selvfølgelig at man på et eller andet tidspunkt når salamanderens røgtemperatur - og så vinder man ikke noget på den konto (du vinder selvfølgelig stadig på mindre afkøling af kedlen). Hvis man er heldig står skorstenen indendørs og så har varmespildet mindre betydning - andre gange står den udendørs og så kan der vindes en del ved efterisolering. At sætte en keramisk skorsten op til en scotte vil dog være totalt overkill.

Annonce
Jeg opvarmer mit brugsvand om sommeren med Salamanderen OGSÅ fordi jeg holder meget af, jævnligt, at opvarme et par badeværeslser's gulvvarme. Jeg har lavet mig centralvarmeanlæg sådan, at jeg kan køre direkte og kun på disse 3 steder.
Jeg gør det, at jeg tænder fyret 2-3 gange om ugen og lader det langsomt varme VVB på 160 liter og de 2 gange gulvvarme op til en kedeltemp. på 70-80 grader.
Det koster mig 500 kg piller, altså ca. 1000 kr. for en sommer og det kræver ingen rensning af kedel. Det kan jeg fint leve med, og jeg kan ikke rigtig se, at jeg kan gøre det billigere ved investering i solvarmeanlæg og elopvarmning.

Med venlig hilsen
ktm

 

Det kan det heller ikke.

Man ser jo heller ikke så mange nye solvarmeanlæg nu om dage - jeg tror det primært skyldes at de var et godt supplement til et uøkonomisk oliefyr, stokerfyr eller brændekedel. Da mange af de gamle oliefyr er skiftet eller står foran en snarlig udskiftning er det ikke rentabelt med solvarmen.
Havde jeg valgt et flis-fyr eller brændekedel ville solvarme dog være et godt supplement - primært af komfortmæssige grunde.
Jeg købte faktisk en akkutank med bundspiral ifald de tager solcelleordningen fra os, så smider jeg solvarme på anlægget - jeg kan godt lide at have 6mdr+ hvor jeg slet ikke skal forholde mig til varmeproduktionen

mvh fma

Hej med Jer

Ny er fyringssæsonen slut og jeg kan derfor give lidt detaljer

Vi endte med at bruge 5200kg german pellets - det hjemmelavede magasin er 3/4 dele fyldt og der er ikke flere paller. Jeg tør godt sige med sikkerhed, at jeg ville have været under 5 tons hvis vejrkompensering og akkutank havde været på fra driftstart i oktober sidste år (211m2 + 45 m2 kælder, som er fyrrum).

Til dette flotte lave forbrug (synes jeg selv), hører følgende vigtige tilføjelser:

1) Fyret blev slukket 1/5 og kører altså 6½ til 7 måneder om året.
2) Brændeovnen bruges en smule om vinteren, men self. meget her når fyret er slukket i en kold maj eller regnfuld og blæsende sept-okt. Forbruget af brænde er naturligvis faldet meget efter vi røg over på træpiller, men der er brændt knap 2 rummeter; mest bøg og lidt gran af henover de sidste 12 mdr, vi har sædvanligvis ligget på 4-5 rummeter blandet træ. Så der er jo lidt arbejde sparet der også
 

Udover vejrkompensering som jo trækker varme ud af tanken alt efter temp. udenfor, så kører jeg med forsinket start på a 25 brænderen (60 min) - den er sat til at nå 75 grader i tanken, da den skal forbi 160l vvb metrotherm combien først. I fald Metrothermen kommer under 47 grader, så slår elvarmelegemet aut. til. Men da mit strømforbrug ikke er steget, kan det jo ikke være mange gange, den har skullet gøre det her til vinter. Når det har gået højt har jeg haft fire starter på et døgn, men har for det meste været på det halve antal starter. Det funker bare .

Tak for nu og hav en god sommer 


mvh fma
Godt det fungerer. Når du lægger budget så husk det har været en meget mild vinter...
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis