Bygge pillefyr på gammel støbejerns salamanderkedel ? vs. alle de nye regler

Hej

Jeg ser pt. på en bolig, den har en ældre salamander støbejernskedel, som pt. køre på olie. Nogle jeg kender omtaler så at disse støbejernskedler er uforgængelige og man kunne påmontere et pillefyr på kedlen. Det ville jo spare nogle penge og det kan jeg jo godt li!!

MEN der er jo en krig af regler omkring pillefyr og deslige. Jeg kan se at man ikke må opstille et nyt system uden prøvningsattest, denne kedel står her jo i forvejen - så kan den omgås den vej omkring ? Jeg har forsøgt at søge lidt omkring det det og håbede nogle havde prøvet det ? 

En anden ting er, den her kedel står i en hul (cementeret) på omkring en 70 cm bredt og 1,5 langt. 
Må et pillefyr stå i det ? reglerne siger jo der skal være nem adgang til at rense det.

Hej Jeg ser pt. på en bolig, den har en ældre... Vis hele indlægget
51 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen til!

God ide med at installere pillefyr
Jeg er meget enig med dig i, at det er et meget relevant emne, det med ressourceforbruget ifm jævnlige udskiftninger af kedel, i øvrigt også biler oma.
Hvis du involverer skorstensfejeren, får du næppe lov til at sætte en brænder på din Salamander!
En 15-18 Kw brænder vil være helt fin, men heller ikke større. Tror du vil kunne klare det med en 10-12 stykker.
Det med at lade brænderen stoppe og starte som et oliefyr, ville jeg undgå. Jeg har kørt på den måde, men det giver anledning til en del driftsstop. Jeg "modulerer" manuelt i fyringssæsonen, dvs jeg sætter indfyringen så lavt, at den ikke kan komme op på den forud indstillede temp. på thermostaten, så den kører kontinuerligt. Så hvis modulering virker som jeg forestiller mig det, vil det være at foretrække.
Vi har også en 160 ltr. VVB, og enten kører vi den med "hjemmelavet" strøm eller også starter jeg fyret og varmer godt op. Her til morgen har jeg.f.eks lige tændt op, for også at varme et par badeværelsesgulve op og jage den indsnigende kølighed ud af huset.
Jeg har kørt med en pillebrænder, TB-mini, på en Salamander i ca 15 år.
Hvis du vil have en pillesilo, kan du da lave den selv.
Snegl og motor føler almindeligvis med,
Sælger skal nok oplyse, om det er en godkendt brænder! Jeg tror ikke, at der sælges ikke-godkendte
2800 ltr. olie svarer til 6 paller / små 6 tons, piller.
Jeg har hængt noget Skamolplade ind i min Salamander, hvilket gav en mærkbar forbedring. Det kan vi i påkommen tilfælde komme tilbage til.
Det med skorstenen må komme an på en prøve og erfaring.
Jeg fyrer 300 m2 tvivlsomt/jævnt isoleret op og brugte i afvigte vinter 9 paller piller.

Held og lykke med projektet.
Lad os høre videre!!


Med venlig hilsen
ktm

 

Tak for hurtigt svar

Jeg går videre med det her, og lover at vende tilbage når jeg har gjort mig nogle erfaringer.

Jeg bor langt ude i det vestjyske - hvor det som oftest er bedre at bede om tilgivelse end søge tilladelse (når alt kommer til alt, så er det ikke mig der har scoret kassen på at føre verden ud i en ny finanskrise, ej heller sidder jeg i en bestyrelse, bankledelse eller i et folketing, hvor jeg kan gøre de mest umoralske og asociale ting for egen vindings skyld fuldstændigt lovligt).

Hvorom alting er jeg er har simpelthen ikke råd til at gøre mere dyrt ved huset og skal altså tælle en-kronerne det næste stykke tid

mvh fma

Vær meget opmærksom på, hvor meget plads der er i kedlen der, hvor brænderen skal sidde. Min kedel har f.eks. bundrist, som betyder meget begrænset plads til at få en brænders herd ind.

Hvis du vil forfølge din kriminalisattitude ifm installation af pillebrænder, ville jeg i dit sted købe et brugt sæt, evt. via Stoker Pro Forum. Der har jeg f.eks. købt et par TB-mini for få hundrede kr. for at have dem i reserve til stumper. Husk at få styring med.


Med venlig hilsen
ktm

 

der er ikke nogen bundrist i min kedel, jeg tog nogle mål af den skålbrænder som A25 har - det ser umiddelbart ud til at der er god plads til den. Den er bare al for kraftig - modulerer ml 4 og 25kw... - jeg ser efter nogle brugte brænder-sæt istedet tror jeg (kan se der står mange gule Pellx derude - det er sådan en min far har, så den kender jeg da

mvh fma
Annonce
Hej

Jeg synes du skal tage et kig på http://www.stokerpro.dk/index.php , der er utrolig meget erfaring samlet omkring pille- og stokerfyr.

Jeg er klar over at KTM har en rimelig velfungerende løsning med en ældre Salamander med pillebrænder, men der findes altså prisvenlige løsninger idag med langt højere virkningsgrad og frem for alt meget mere rengøringsvenlige, - og det sidste er altså rigtig, rigtig vigtigt i det lange løb.

Dit nuværende olieforbrug svarer vel cirka til 30.000,-
Eks en Scotte kan fåes til omkring 19.000,- med energitilskud plus ca 6 tons piller til ca 12.000,-
Dvs at den faktisk er næsten tjent hjem allerede det første år !!

JA, det er dyrt være fattig, men det er i mine øjne det forkerte sted at spare, det er altså vigtigt at varmeforsyningen er iorden, - og det med at pladejernskedler kun holder 8-10 år, det er altså et levn fra gamle dage, - det kan og kunne dengang praktisk talt altid føres tilbage til fejlinstallation uden den krævede shunt.

En lille, men ikke uvæsentlig detalje, er vel også med en ikke godkendt fyrinstallation i kælder, så skal man nok ikke forvente den store medfølelse fra forsikringsselskabet, hvis der sker noget .................... og det ville vel være lidt træls, når nu det hele er renoveret.

hej igen

har søgt lidt rundt på det der stokerforum og rendte i den her: http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id135/0/42

skrev en mail til fejer i går aftes - og dælme om der ikke lå et svar i inboxen i dag. Til tider kan det åbenbart svare sig at spørge ad inden . Min skorstensfejer har selv en pillebrænder på en Salamander, så udover en liste (som han selv har lavet, da de danske lister er ufuldstændige!!) med godkendte pillebrændere, så sendte han mig tegninger til hvordan det skulle laves + hvordan man laver røgvendere + diverse isolerings/tætningsforbedringer man kan lave. Han fortæller i øvrigt at hans samlede varmesystem har en årsvirkningsgrad på 81% (ved ikke om det godt?) - men han har også solvarme, og en timerstyring - så pillefyret kører i faste perioder alt efter sæson.

Så der var jeg satme heldig

Næste skridt er at finde en brænder til en fornuftig pris. Trækassen til brænde bygges om til pillemagasin - jeg gætter på at der kan være 600kg piller i den. Jeg laver skråbund og et sliskesytem til løse træpiller fra vinduet med et rør, så magasinet kan være lukket. Det sidste koster mig ikke noget, da jeg har en del restmaterialer på lager.


mvh fma

Det var dog en herlig historie, som man næsten kan få tårer i øjnene over. 

Til lykke!!!!!


Med venlig hilsen
ktm

 

Mange Tak! Ja hvor heldig har man næsten lov at være

mvh fma

Ja det var en god historie, måske kunne du vise tegningen af hvordan han laver røgvenderen da jeg gerne vil se om den er anderledes end den jeg har i min ribe kede.

Mvh Jørgen.l

Der er yderligere 31 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis