Hjemmelavet vin på vinsæt.

Synes ikke jeg vil fortsætte i tråden om blommevin ( den har jeg misbrugt nok ) - så opretter en selv

Nok om det - det var den tråd, der fik mig til at genoptage vinfremstilling - dog ikke på havens frugter ( endnu ) - det kommer til efteråret - vil lave en portvin på blommer fra haven og hyben, som jeg har masser af på klitroserne ved sommerhuset.

Men tilbage til overskriften.

Jeg startede med et vinsæt - 5 dage ! - smagen var fin - men lidt tynd.
Gik så over til en anden kvalitet, der tager længere tid og er dyrere - men alle pengene værd.
Mange vil nok sige at det er " snyd " at købe vinsæt - men min oplevelse er rigtig god - det var mest for at få en succesoplevelse og følge opskriften slavisk - så kunne det ikke gå galt - det gjorde det heller ikke

Har nu 21 l Nebbiolo stående til modning og den første er der ca. 10 l tilbage af - den er tappet på flasker og får lov at ligge et halvt års tid.
Det er en helt anden oplevelse - god og kraftig, vinder helt sikkert ved lagring.

I næste uge står den på at sætte Chardonnay, Merlot/cabernet og en øl - English brown ale over - så må vi se. Det med øllen vil de fleste helt sikkert sige er snyd - for det er også et ølsæt, hvor alt det trælse forarbejde er gjort.

Det er nemt - meget nemt, det største arbejde er faktisk rengøringen af flasker og udstyr - det er et must for et godt resultat.

Nå - men en lille beskrivelse af hvor let det er :
Køb et vinsæt - og lad være med at købe de billige sæt - at betale lidt mere betaler sig som nævnt fuldt ud.

Alle instruktioner ligger i pakken, der indeholder alt der er nødvendigt ( - udstyr naturligvis - mit første vinsæt kostede ca. kr. 800,- incl 2 gærspande, hævert,termometer,gærrør,propapparat m.m )

Startsæt

Gør alt pinligt rent - og sæt det over ( der er udførlig instruktion i sættene ) - ca. 1 time.Rumtemperatur alm. stuetemp. 20-25 gr.

Lad det gære i 2-3 uger - og omstik til en ren gærspand for at komme af med gæraffaldet. Derefter klaring i et par uger - køligt ( jeg bruger ikke klaringsmiddel fordi det tager lidt af smagen/fylden )

Derefter omstikning til ren gærspand og lad det modne - gerne mere end et par måneder hvis man kan . man kan også stikke om til 5 eller 10l BIB og lade det modne i et mørkt skab.

Voila - klar til flaskning ( jeg bruger både flasker og BIB-poser - det er meget nemmere)

Jeg fortsætter med " snydemetoden " - det er rigtig druesaft fra kendte druer - og jeg er altså noget mere til rødvin end hedvin

Og til slut kan vinen måle sig med gode kommercielle vine - er blot billigere og sjovere

Det kedelige :

Den første Nebbiolo jeg lavede kostede 17-18 kr./flaske incl. BIB-poser,etiketter og propper - det kan naturligvis gøres billigere men er efter min bedste overbevisning ikke det værd at spare.

Ikke for at reklamere men jeg har købt mine ting her :

Vinsæt

Et godt udvalg og en fantastisk service og viden omkring øl- og vinfremstilling.

Har i lyst at gå i gang bidrager jeg gerne med erfaringer fra min genoptagelse af vinbrygning.





Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Synes ikke jeg vil fortsætte i tråden om blommevin... Vis hele indlægget
85 svar
 Følg tråden
Der er 70 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af 8000fred på 26-12-2014 15:16

Cool, ved du hvad sådan en prop-fætter ligger i?

Ja, knap kr. 360,- + fragt ( For mig - tilbagebetalingstid - et par bryg, der koster ca. kr. 8,- ekstra/flaske - til at komme over - derefter " gratis "  )

http://things-4-you.dk/produkter/Pr...J2X0v8CDoE

Og den virker - modsat den elendige hævearmsmodel som man da kan klare sig med i begyndelsen

 

 


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Lige hjemkommet fra julefrokost med familien - hvor mit bidrag var lidt øl

Yes !

Hvor var det skønt ( og motiverende ) at de foretrak mine julebryg og belgiere fremfor de fabriksfremstillede pilsnere

Det er sådan en oplevelse, der driver værket videre og motiverer - jeg laver mange øl fremover

Startede med vinfremstilling - men øl-fremstillingen er noget mere krævende, dog har den overtaget interessen væsentligt ( vinbrygning er blevet rutine ) - fa'me sjovt og spændende


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Skrevet af EISOE på 26-12-2014 18:18

Ja, knap kr. 360,- + fragt ( For mig - tilbagebetalingstid - et par bryg, der koster ca. kr. 8,- ekstra/flaske - til at komme over - derefter " gratis "  )

http://things-4-you.dk/produkter/Pr...J2X0v8CDoE

Og den virker - modsat den elendige hævearmsmodel som man da kan klare sig med i begyndelsen

Ok cool, det var meget billigere end jeg troede

 

 

Skrevet af EISOE på 06-12-2014 14:12

Har nu mere end 100 stk på lager af 6 forskellige slags ( juleøl, brown ale,dark brown ale, nut brown ale og den nye belgiske type, den står så til karbonering ) - så tager lige en lille pause i ølfremstillingen .

Mon ikke det slår til julen over ? 

Hmmmm. med den tørst mine gæster har i aften skal jeg have gang i ølbrygningen igen NU

Godt Nytår.

 

 


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Længe siden sidste indlæg

Er ved at fylde mit lager op igen - har i dag tappet 45 flasker Newcastle brown ale på 4,9 % på flasker til karbonering. Ikke den første efter det kraftige indhug i julen og nytårsaften.

Har også en Nut Brown og en belgisk stående til modning .

Og så har jeg lige åbnet en FaustinoVII fra 1999 som har ligget - skulle lige se om det kunne drikkes eller var blevet til eddike

Den kan drikkes ! - så den ta'r vi til oksestegen lige om lidt .

Tror aldrig mine egne bliver så gamle - så skal det da være en forglemmelse - de ældste af mine egne er godt et år nu.


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Annonce

Og så lige en historie fra det " virkelige " liv.

En af de bryggere jeg er kommet til at kende efter jeg begyndte at brygge øl har et kæmpeproblem - næsten uoverskueligt.

Han vil så gerne i gang med at brygge nogle prøvebryg - men har ikke plads på lageret - han har en bagatel af 600 stk.!! 0,5 liters hjemmebrygget øl stående af alverdens typer.

Jeg tilbød ham selvfølgeligt at det problem kunne vi da godt hjælpe ham med

Jeg har trods alt kun godt 100 stk stående ( igen - efter mit lager næsten blev tømt i julen og nytårsaften ) - og en enkelt tank, der gærer på livet løs med en IPA på 6%.


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Update :

Den IPA jeg nævnte er blevet rigtig god - kraftig bitter eftersmag

Nu står der så en Brownie med lakrids på køl inden flaskning i morgen.

Ved vinfremstillingen har jeg afprøvet en del efterhånden - Merlot,Cab./Merlot,Nebbiolo,Rioja og sidst Shiraz/Merlot. - og de hvide Chardonnay,Pinot Grigio.

Mine favoritter til nu er Cab./Merlot og Merlot og ved de hvide er det Pinot Grigio - men Shiraz/Merlot tegner godt. Nebbioloen er også god, men tager en evighed om at modne.

Og jeg køber stadigt ikke mellemklassevin i supermarkedet når mine egne er bedre - men en god Apassimento med nogle år på bagen kan da godt finde vej til kurven - det er så heller ikke mellemklassevin


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Længe siden sidste indlæg 

I dag sætter jeg min juleøl over, så er den klar til jul.

Det bliver med en brown ale som basis - tilsat lidt 200g kandis, 200g muscovado - og så lige en kanelstang, lidt kommen og en enkelt stjerneanis, der har trukket i 2 dl rom i 2 uger .

Det skal nok blive godt 

Ellers har jeg brygget utallige variationer af øl - alle overgærede - og nogle mere vellykkede end andre, den sidste jeg lavede blev alt for bitter - så den står i skuret og får 3 måneder mere - så fortager det sig lidt.

Vinproduktionen går bare derudaf - som tidligere nævnt ren rutine, dog tilsætter jeg rosiner,en vaniliestang, lidt sukker ( for at øge alkohol % til ca. 14 ) og egespåner i forhold til opskriften - brygger stadigt på forskelligt druesaft fra Italien - mest Cabernet/merlot.


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Det går derudaf - stadigt med forskellige typer øl, har stort set et batch stående til gæring hele tiden 

Vinproduktionen ligeså, stadigt primært Cab/Merlot og Nebbiolo.

Testede lige en flaske Cab/Merlot der har lagret på flaske siden efteråret 2014 til et stykke andbryst til aftensmaden. 

Det er altså godt, så I kan roligt lægge fordomme omkring hjemmefremstilling af rødvin ( naturligvis på ordentlige råvarer, Italiensk certificeret druesaft ) på hylden .

Jeg har købt vin, der ikke smagte så godt til mere end kr. 80/flaske - så vinproduktionen her på vingården har fået en fast plads 


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Et sommerindlæg   .

Det går som det skal med vinbrygning og ølbrygning - det er lidt for varmt til optimale forhold - men det går. 

Jeg har lavet mest Rosé og hvidvin her i foråret - vejret har været bedst til at nyde de kølige vine og koldt øl.

I får lige en opskrift på en hvidvin, som jeg har haft god succes med ( siger dem, der har smagt den )

1 pakke Ekens Chateau 7-dagesvin. ( indeholder koncentreret druesaft og øvrige ingredienser. )  ( PGW.se )

250g. Økologiske rosiner af Muscatdrue. ( urtekram )

1 liter økologisk hyldeblomstsaft  ( Rema )

3,5 kg økologisk rørsukker. ( i stedet for alm. hvidt sukker )

50g egespån.

Fremgangsmåde som beskrevet på Ekens pakken dog med 14 dagens fermenteringstid mod 7 dage og med de ingredienser jeg har tilføjet også. Rosiner og egespån gives et kort opkog, så er evt. bakterier slået ihjel . Kogevandet tilsættes også.

Efter ca. 1 måned har man så ca. 20 liter herlig hvidvin til de lune ( tyder det på ) efterårsaftener   

Prisen ender på 14-15,- / liter for en god hvidvin på ca. 12,5% Vol.

Fortsat god sommer   



Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis