Har været med på en lurer et stykke tid, men springer ud med første post herinde. Bær over med mig hvis jeg sludrer :-)
Jeg skal i gang med et badeværelsesprojekt, hvor første opgave er at udskifte et lille ovenlysvindue (55 x 78) med tre større modeller, som kan give lidt lys og lidt frihøjde i et lidt svært rum under en skråvæg. Det er et selvbyggerprojekt, der ikke kan bære omkostninger til en kvist, desuden har jeg et supergodt rum i kælderen, som med tiden skal laves til det primære badeværelse. Derfor er ovenlyset et kompromis, som samtidig løfter loftshøjden en hel del.
Jeg har ca. 77 cm frit mellem spærene og en spærdimension på ca. 12 x 12 cm, dog efterfølgende hævet pga. efterisolering af taget.
Taget er skiftet for 4 år siden med nyt blødt undertag og tegl.
Jeg havde håbet at få plads til 78 x 118 cm. vindue fra Velux, men jeg er i tvivl om der er plads mellem spærene når jeg også skal have plads til lyskasse m.v. Har ikke kunnet finde nogle tegninger på hvad der er mål på ramme og hvad der er mål på selve vinduet.
Findes der nogle smarte inddækningsløsninger? Jeg har både kigget på Velux' enkeltløsning og kombiløsningerne. Den sidste ser ret attraktiv ud, da mulighederne for at gøre noget forkert er rimeligt begrænsede, men jeg er i tvivl om den kan bruges til min spærdimension eller om jeg skal ud i løsningen med tre enkeltinddækninger.
Gode råd modtages med glæde...
/Nicolai