Ramasjang, børn og sæbekassebiler

Hej alle LDS'ere,

Ramasjang søger i øjeblikket børn til et nyt program, der bliver sendt på kanalen til efteråret. Det hedder Ramasjang Rally.

I hvert program dyster to hold børn mod hinanden i tre sæbekasse-discipliner. Vinderne af løbene går videre til nye programmer med semifinale og finale.

Deltagerne skal selv bygge bilerne inden programmets start (voksenhjælp anbefales), og når de kæmper mod hinanden på banen er det med kampråb, heppekor og udklædning.

Da I er nogle rigtige gør-det-selv-folk, håber vi, at I muligvis har eller kender nogle børn, der vildt godt kunne tænke sig at bygge deres egen sæbekassebil og være med i et skørt ræs.

I så fald må I/de meget gerne skrive en mail til os på

[email protected]


, hvor de fortæller:

1. Lidt om sig selv
2. Hvordan drømme-sæbekassebilen ser ud?
3. Hvorfor lige netop de skal være med

I tilfælde af, at I allerede har en super fed sæbekassebil, må I også gerne sende en mail, hvor I vedhæfter billedet og fortæller lidt om bilen.

Krav til bilen:
Bilen må ikke have en motor eller pedaler
Bilen skal skubbes, ikke trækkes.
Bilen må incl. skubbestang maksimum være 150 cm bred og 200 cm lang.
Bilen skal have et horn eller lign. Man skal altså kunne dytte eller ringe etc.
Cykelhjelm og sikkerhedsudstyr er påkrævet. F.eks. albue-, knæ- og håndledsbeskyttere.
Bilen skal have et tema og et navn. Voksenhjælp er tilladt og anbefales, når bilen skal bygges.
DR hjælper gerne med ideer til konstruktion, udvikling og design af bilen.

Vi samler en masse henvendelser sammen og laver castingrunder de kommende måneder.

For yderligere information er I velkomne til at kontakte mig på
[email protected]

Mvh
Carina Lund-Hansen, tilrettelægger Ramasjang Rally
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis