Hej eksperter
Jeg vil kaste mig ud i at bygge et træningsstativ til min have.
Det skal bruges til lave pull-ups, sit-ups, strækkere og så videre.
Jeg havde forestillet mig, at stativet skulle stå på min terrasse (og altså ikke forankres i jorden) og være lavet af stålrør (vandrør), således at jeg kan samle og adskille det simpelthen ved at skrue rørene fra hinanden i stedet for at skulle svejse det - Hvilket ville betyde yderligere komplikationer fordi jeg så skulle fremskaffe et svejseapparat.
Jeg regner med at lave stativet i mindst 1" rør.
Nå men.. I forbindelse med mit projekt, har jeg nogle spørgsmål:
1. Er der en nemmere/billigere/mere hensigtsmæssig måde at lave stativet på?
2. Hvor køber man billigst den slags VVS-materiale? Rør, T-stykker og den slags bliver hurtigt dyre, hvis man køber dem i Silvan, og der er sikkert en eller anden fidus, jeg ikke lige har regnet ud.
3. Hvis jeg finder en måde at attache min foreløbige tegning til den her tråd, kan jeg så få nogen af jer kloge hoveder til at reviewe min ide? Når man, som jeg, ikke har nogen erfaring med rør overhovedet, er det svært at vide, om ens ide er realistisk.
--------------------------------------
DIY-noob