Hej Jørgen.

Det var dog en skrækkelig omgang du har været igennem, og sikken et held du havde med at få lige netop den helt rigtige medicin der kunne give dig livet til bage.

Jeg fik i 2001 en meget voldsom depresion hvor hele den verden jeg troede på gik i opløsning. Mine dage gik med at glo ind i væggen uden at kunne tage sig sammen til noget så enkelt som at spise eller soignere sig, tage tøj af og på o.s.v.
Når man så som jeg har levet som enlig i rigtigt mange år var der stort set ingen der opdagede det. Heldigvis er min læge også en personlig ven som en dag kom forbi og opdagede hvad der var sket. Jeg fik dianogsen Manio Depresiv og må hver dag sluge pille som jeg hader at indtage. Og jeg snyder lidt for jeg tager kun halvdelen af hvad jeg skal, jeg syntes verden bliver for løserød hvis jeg tager fuld dosis hver dag. Så det hænder da at jeg får en volsom nedtur, men i dag er jeg jo så "heldig" at jeg får pension så det gør ikke så meget hvis jeg ligger brak et par dage. Så er det kun mig det går ud over !
Så jeg er også taknemlig for livet måske mere end mange andre, men det skyldes så at jeg overlevede en blodprop i Hjertet i 2005, det sætter lige som livet i et andet perspektiv. Den dag besluttede jeg mig for at jeg altid vil smile til mine medmenesker, også selv om jeg af og til uddeler nogle hug så er det altid ment med et smil (det har du nok opdaget)

V.h.  Din Navne bror
         Håndværkeren

Ja, du har helt ret. Jeg synes jeg dagligt er glad for livet og at heldet har tilsmilet mig, også når noget går mig på, og det gør jo, at man overskud til andre der ikke har det så godt, og dårligt har tid til dem der brokker sig over småting set i de store perspektiv.

Det er slet ikke så dårligt, at have været noget slemt igennem