Økonomisk fart er samtidig hensynsfuld fart - Motorbåde

Økonomisk fart er også hensynsfuld fart m. motorbåd.
U-økonomisk fart, hvor båden rejser stævnen og ”moser sig frem” gi´r mest bølger. Jeg er i gang med vinterlæsning – Teori om brændstofforbrug i forhold til farten - og
jeg tror at mange vil være interesserede – så jeg forklarer lidt om, hvordan det hænger sammen.

Ganske KORT: Brændstofforbruget meget afhængigt af farten i forhold til vandlinielængden, fordi båden laver sit eget lille bølgesystem, som giver bølgemodstand.

LAV FART: Der er nogen fartområder, hvor bådens fart passer til bølgesystemets fart, og man sejler økonomisk med lav fart.
U-ØKONOMISK fart: Der er nogen fartområder hvor dette bølgesystem bremser ekstra meget – det koster det (unødvendigt) meget brændstof.
HØJERE fart: Der er nogen fartområder, hvor man overskrider bølgesystemets fart dvs. man planer – og her er der igen mulighed for at finde en økonomisk fart.

Eksempel – Flipper 570 med vandlinielængde 5,0 m / 60 HK 4T:
Lav fart med fornuftig økonomi = maks 5,5 knob.
Fart mellem 5,5 knob og 10 knob giver dårlig brændstoføkonomi – allerdårligst lige ved 6-7 knob. Her rejser båden sig med stævnen – den sejler nærmest ”op ad bakke” i sit eget bølgesystem. Den ”moser” frem og laver størst bølger.

Over 10 knob bliver det bedre, og du kender sikkert ”smørhullet” hvor båden lægger sig i behagelig planingsfart, og man kan tage lidt af gassen af. For vores båd er det mellem 12 og 15 knob, (3600 omdr).
Hvis man vil op og sejle topfart, så koster det igen (naturligvis) ekstra meget brændstof.

Størst brændstofforbrug fart er altså ved 6-9 knob og samtidig den fart hvor dine bølger bliver størst – det betyder at du generer medsejlere mest muligt.
 
Min pointe er til sidst: Specielt i smalle områder og når passerer andre sejlere, så hold din fart under det ”dyre” fartområde, hvor båden ”løfter næsen” og ”moser sig frem”, og laver mest bølger. Du sparer penge, og dine medsejlere bliver glade, fordi kaffekopperne ikke flyver gennem luften.

Hilsen A. 
 
Teori fra ” Das ist Motorboot fahren” Joachim Schult/
Tal i graf er lånt fra artikel i sejlerblad.
 
PS: Eksempel 24 fods Planende båd med Vandlinielængde 7 m:
Mest økonomiske lav fart = ca 3-5 knob.
Lav fart med fornuftig økonomi = maks ca 6,5 knob.
Fart mellem 6,5 knob og 11 knob giver dårlig brændstoføkonomi – allerdårligst lige omkring 8 knob.
Over 11 knob bliver det bedre; mest økonomisk 14-17 knob.

To ulykker kommer sjældent alene.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Se et er teori noget andet er praksis, og jeg vil da hellere møde en båd i fuld planing, en idioten der tager farten af 50 m. fra mig og dermed slæber store bølger med sig. Det bliver også ret uøkonomisk hvis han sådan skal gå op og ned i fart hvergang han møder en mindre båd eller en sejlbåd. Det et spørgsmål hvor idiel båden er til at plane uden at skulle bruge en meget stor motorkraft.
Hej Håndværker
Ja - Jeg anbefaler netop, at man sejler en hensynsfuld fart uden at slæbe store bølger med sig - og desuden hjælper det at holde god afstand.

Og som du siger, så er der er mange forskellige ting, der spiller ind. En halvplanende båd er anderledes osv osv.
Og netop derfor er det nyttigt, at man ved hvordan ens egen båd sejler bedst / økonomisk og så videre.

Jeg skrev mit indlæg, for at forklare, at der er et fart-område hvor en planende båd har en MEGET elendig benzinøkonomi.

Hilsen A

To ulykker kommer sjældent alene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis