Lasse, det er ikke særligt forkert at montere glasset indvendigt i et sideparti, når bare det bliver gjort på den rigtige måde. I dit dørparti er det dog ikke gjort så fikst. Så vandnæsen på den indvendige side, den er noget fusk!
Det med at glaslisterne tager 'det hårde slid', giver jeg dig ikke helt ret i. Derimod er selve kehlingen forkert! Den må IKKE være lige. Den skal være skrå, så regnvand ikke kan komme til at ligge på den lige kant. Og værre; der er risiko for, at regnvand løber ind i falsen, ned i tapsamlingen og med tiden risiko for råd. Der skal nemlig ikke meget sprække til ...
Det er muligt, at snedkeriet ved en fejl er kommet til at lave dørpartiet som udadgående dør, og har så prøvet at fikse fejlen med nogle forskellige vandnæser og noget fugemasse. Det er altså ikke så fint udført i det her tilfælde!
Hvis fyldningerne i dørrammen er monteret indefra?, så bestyrker det
også min mistro, at dørpartiet er lavet til at være med udadgående dør.
Altså, jeg kan ikke lide vandnæsen på indvendig side, og det at vandnæserne har forskellige (og uheldige) udformninger. Det ser lidt fusket ud.
Svend Erik
Bygningssnedker