|
Lav-Det-Selv

Indlaeg i alt:3053
Postnr:
 |
| 13 apr 2000 23:29 |
|
Da jeg forleden var hos tandlægen bad jeg tandlægen om at give mig en bedøvende indsprøjtning, inden han skulle bore i en visdomstand. Pludselig mærkede jeg en kriblen i mine ben, blev lidt svimmel, hvorefter mit hjerte begyndte at "galopere", det var yderst ubehageligt. Jeg blev bange, og spurgte tandlægen hvad det var der skete. Han talte om adrenalin der bliver sprøjtet i blodet, og forklarer, at man ser en sådan reaktion ved hver 8. eller 10. bedøvelse.Men da denne bedøvelse ikke virker, tilbyder han mig en fornyet indsprøjtning, og den virker så langt om længe. Efter endt behandling, spørger jeg så tandlægen, om der kunne være sket det, at bedøvelsen var gået over i blodet og givet mig denne reaktion, hvorefter han svarer: nej. Mit spørgsmål er nu, er der nogen, som har været ude for noget lignende, og hvad er det egentlig der sker? Jeg må ærligt indrømme, at jeg er blevet lidt tandlægeskræk, og jeg har faktisk en tid hos tandlægen om et par dage, men jeg er blevet meget utryg. Jeg tænker også på, hvad der ville være sket, når jeg eventuelt havde dårligt hjerte? Jeg skal lige nævne, at jeg går regelmæsig til tandlæge, og jeg plejer at blive bedøvet, når der skal bores. Jeg har ikke haft problemer i den henseende før, hverken fysisk eller psykisk.
-- Hella Krabbe, |
|
|
|
|
| |
|
Lav-Det-Selv

Indlaeg i alt:3053
Postnr:
 |
| 13 apr 2000 23:29 |
|
> Da jeg forleden var hos tandlægen bad jeg tandlægen om at give mig en > bedøvende indsprøjtning, inden han skulle bore i en visdomstand. Pludselig > mærkede jeg en kriblen i mine ben, blev lidt svimmel, hvorefter mit hjerte > begyndte at "galopere", det var yderst ubehageligt.
Det kan jeg godt forstå, at du syntes det er ubehageligt.
Nu er jeg godt nok hverken mediciner eller anden måde uddannet indenfor sundhedsvæsnet, men jeg vil gætte på, at du er overfølsom overfor den slags bedøvelse som tandlægen anvender.
> Jeg blev bange, og > spurgte tandlægen hvad det var der skete. Han talte om adrenalin der bliver > sprøjtet i blodet, og forklarer, at man ser en sådan reaktion ved hver 8. > eller 10. bedøvelse.
Hvis han mener, at det gælder for _alle_ mennesker, at man får en sådan reaktion, så er han altså gal på den. Jeg her så uheldig, at jeg skal bedøves næsten hver eneste gang jeg skal til tandlæge. Og jeg vælger sprøjten fremfor lattergassen (den giver mig en underlig fornemmelse af "overkørt af en vejtromle" mens jeg får lattergassen). Jeg er nok i min karriere som tandlægepatient blevet lokalbedøvet en 30-40 gange (de 14 gange her i efteråret, da jeg gik på tandlægeskolen for at få sat en guldkrone på. Det kostede kun kr. 2.275,-, så kan man da godt klare lidt bedøvelser til den pris :-) ) Og jeg har aldrig haft de bivirkninger som du beskriver der. Det er nogen, hvor tandlægen (eller nu hvor jeg bruger tandlægeskolen: tandlægestuderende) skal to og en sjælden gang tre gange "efterbedøve", men dem tillægger jeg nu, at han/hun ikke "rammer" nerven eller hvad de nu skal ramme rigtig.
Men kriblen i benene og svimmelhed med efterfølgende hjertegalop. Den er jeg indtil (7-9-13) blevet forskånet for.
Med venlig hilsen
Carsten Riis |
|
|
|
|
Lav-Det-Selv

Indlaeg i alt:3053
Postnr:
 |
| 13 apr 2000 23:29 |
|
Til p k c hvor mærkeligt det end lyder, var det faktisk helt rart at høre om din oplevelse. Jeg har nemlig også prøvet det og jeg har med undtagelse af en veninde aldrig hørt om andre, som havde oplevet det samme. Når jeg nu bliver bedøvet for jeg altid et stof uden adrenalin. Desværre er det ikke altid det lykkes at bedøve mig, idet jeg ofte reagerer ret besynderligt på det. Nogle gange virker det slet ikke, andre gange virker det og holder 15 minutter og så har jeg også prøvet at have bedøvelsen i 8 timer. Flere forskellige tandlæger har prøvet, så det har ikke noget at gøre med, hvor dygtig den pågældende er. Vi er åbenbart nogle stykker, som reagerer uhensigtsmæssigt. Med venlig hilsen Rita
|
|
|
|
|
Lav-Det-Selv

Indlaeg i alt:3053
Postnr:
 |
| 13 apr 2000 23:30 |
|
Hej Jeg har også oplevet det, du beskriver, i forbindelse med en rodbehandling. Bedøvelsen ville ikke virke, og da jeg havde fået 2-3 sprøjter, fik jeg det som du. Da tandlægen tilmed var flabet - "GØR det ondt,eller kan du bare mærke det?" - valgte jeg at få behandlingen lavet hos en anden tandlæge. Han gav mig 1 - een - sprøjte, og så mærkede jeg ingenting. Han forklarede, at han ALDRIG brugte adrenalinholdig bedøvelse, fordi han jo ikke vidste, om patienten evt. havde en hjertelidelse uden at vide det - og så ville han stå det med en dødsyg patient i stolen!! Jeg er meget glad for min nye tandlæge, som helt har fjernet den tandlægeskræk, som jeg efterhånden havde oparbejdet hos den sæk, jeg brugte før. Så snak med din tandlæge om en anden bedøvelse, eller find en tandlæge, som ikke bruger adrenalin. For det ER meget ubehageligt, samtidig med, at man føler, at det er en selv, der er noget galt med. Held og Lykke
Mille |
|
|
|
|
| Login for at skrive indlæg |
|
|
Vil du være med?
Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?
Registrer dig som bruger nu - det er gratis!
Opret profil her
|