Skødevogne  der går inden i skinnen, er i MMC,s 2009 katalog, s. 56 under 'FA-skinne'- www.mmc.dk - om dimensionerne er rigtige, må man jo lige checke videre på selv.

Mit masteprojekt: En god, firkantet træmast med de nogenlunde rigtige dimensioner er næsten umulig at finde i vore dage, hvor stort set alt er i aluminium.

Mod alle odds lykkedes det mig, i den anden ende af landet. Den skulle så hentes - 10 meter lang mast. Hjemme kortede jeg lidt af den (den er fra en Vindö 28), og riggede den til med de gamle beslag, samt meget tilpasning, forstærkninger og nyopfindelser for at få det hele til at passe. 3 ugers arbejde, hver dag stort set, i perioder i 10 timer i træk. Et rumforskningsprojekt nærmest... 

Min 'nye' mast er nogle anelser krafigere end den originale mast, som var med fræste hulrum og gang indeni, mens min 'nye' mast fra Vindö 28, er en 'kassemast': 4 planker, der skulle være Oregon Pine, limet vinkelret på hinanden; knapt så smidig i toppen, og nok 20-25 kg tungere. Men mere gedigen og holdbar, end den gamle.

Om den sejler bedre med den nye mast? Hmm... med forsejl alene  (rulle) er der ingen forskel at mærke, jeg har ikke haft begge sejl fulde oppe endnu - kun rulle, og rebet storsejl (mit storsejl er ældre, halvhult, ellers ok).

I forvejen har min båd ved sejlads (med den oprindelige mast) altid krænget ca. 45 grader med begge sejl oppe, i marchfart og middelvind. I kraftigere vind har jeg altid måttet rebe storsejlet, for ikke at komme på 50 grader eller mere - så bliver sejladsen ikke så behagelig, synes jeg. 

Nimbus 26´s ca. 45 graders vinkel med begge sejl oppe ved marchfart, skulle den have tilfælles med L. A. Krydseren, og var vist almindeligt ved ældre bådmodeller, også folkebåden. Sikkert pga. langkølen, og øvrige konstruktion; den større vægt på køl og skrog, i forhold til nyere bådmodeller.
Hvad er I andres erfaring med sejladsvinklen ved marchfart, eller vinkler i øvrigt? (med begge sejl oppe). Hvor meget krænger jeres både? 

Måske har min nye mast forårsaget, at jeg kommer ned at ligge på 50 grader med mit nuværende forsejl - måske ikke, jeg har ikke fået afprøvet den i alle forhold. I så fald vil jeg satse på et nyt (fladt) forsejl, der ikke skubber båden ned sidelæns, mere end den får den fremad.  

Men den 'nye' mast er til gengæld flot (nedslibet og nylakeret), solid, har ikke rykket sig en milimeter eller noget siden montagen, og så er der udvendig skinne (messing) med slæder (jeg fik slået ringe i storen), det kører meget bedre end med indvendig træ-hulkehl, ja, hundrede gange nemmere at have med at gøre (sorry Bjørn O.).

Ja, det var det for denne gang.
God vind
V. h.   Jan  S.

Rettelse: Hvor jeg skriver '...satse på et nyt (fladt) forsejl', mente jeg et storsejl:
'Måske har min nye mast forårsaget, at jeg kommer ned at ligge på 50 grader med mit nuværende forsejl - måske ikke, jeg har ikke fået afprøvet den i alle forhold. I så fald vil jeg satse på et nyt (fladt) forsejl, der ikke skubber båden ned sidelæns, mere end den får den fremad'.  

Hey.

Er der nogle af jer der har erfaring med vindror på nimbussen?

Med hensyn til krængning, ja så har i jo købt en rank båd ( lægger sig hurtigt på siden ) og den er konstrueret således at, i svag vind og oprejst sejlads er vandlinien kortest muligt, med deraf følgende fartmuligheder = ca. kvadratroden af vandlinie i fod er lig farten i sømil. For at kunne opnå større fart skal båden altså krænge, så overhanget kommer i vandet og forlænger vandlinien. Sådan er det bare. Bli'r det for meget må man rebe, og her er tommelfingerreglen 1. reb i storen, derefter mindske forsejl. Men først efter at have fladet sejl mest muligt og skødet længst ude i læ side. Med hensyn til riggen, så handler det om at holde masten i den facon, sejlet er syet til, altså lige og helst lige op. Også når det blæser.

Godt nytår til dig også. Når jeg skrev masten lige op, er det ment tværskibs, man kan justere lidt på hældningen langskibs for at få båden i balance = svagt luvgerrig og under ingen omstændigheder lægerrig. Lidt vrøvlet med hensyn til opret sejlads, det er selvfølgelig for at ha' mindst muligt båd i vandet ved svag vind. Brug også Cunningham halet for at flade sejl.
Iøvrigt er det dejlig enkel båd, hvis konstruktion fulgte tidens trend.
Hvis jeg må komme med et forslag så drop pinsetræf, da mange, som måske gerne ville, alligevel på grund af fart og afstand må afstå. Det ville måske være bedre, som mange andre gør at vælge uge 29-30 og et sted midt i landet. Jeg har observeret at en del vælger min hjemhavn Bogense. Der er ikke mange, som vil risikere at skulle efterlade sit skib i fremmed havn, hvis vejret skulle ta en uventet drejning, og gerne vil ha' en del dage til rådighed, hvis det skulle ske.
Men ellers held med det.

Ja, der kan godt gå ged i den, når man taler mastevinkler (der vel kan være en hel videnskab)... ja, selvfølgelig skal masten spændes lige op sideværts. Langskibs er det vist almindeligt, at lade den læne lidt tilbage. Jeg mener, at Nimbus 26 er en af undtagelserne, her skal vist den stå næsten lige op langskibs, eller et par grader bagud, af en eller anden konstruktionsmæssig grund. Ret mig lige, hvis der i det ganske land sidder en ekspert i Nimbus 26 mastehældninger.

Mht. at lave træf i 2010, det kunne vel være sådan, at forskellige kunne byde sig ind som træf-arrangører forskellige steder i Danmark. For min del er det for tidligt at melde mig som træf-arrangør i Stubbekøbing i Pinsen 2010, jeg skal lige finde ud af, om min båd er i vandet op til pinsen, men det vil jeg da tro. Jeg satser på det. Tilfældigvis har jeg min båd på land på Lolland, selv om jeg er hjemmehørende i nordsjælland.

Mit forslag er, at forskellige byder ind som træf-arrangører forskellige steder i Danmark i løbet af sæsonen, så kan folk selv vælge, hvilke træf de kan deltage i, alt efter ferie, vejr, afstand og fart.

F.eks. kan der så være et Pinsetræf i Stubbekøbing, et træf i Bogense senere på sæsonen, i Svendborg på et andet tidspunkt, måske ét i Helsingør, måske ét i Vejle? Og måske kunne det være sådan, alt efter tid, lyst og lejlighed, at man kunne sejle fra det ene til det andet træf, og på den måde nå det halve Danmark rundt i løbet af en sæson. Eller plukke et ellet to træf ud, af måske 5 ialt...?  

At være træf-arrangør synes jeg ikke skal bestå af andet end at være kontaktperson for det træf, mht. praktisk med muligheder for at ligge i havnen, og andre praktiske oplysninger, og så selvfølgelig være tilstede og tage i mod ved træffet - at være tovholder, som man kalder det, uden nødvendigvis at skulle bestemme... men være behjælpelig, foreslå aktiviteter, vise hvor der er bålplads, være guide i lokalområdet osv.

Vh. Jan S.

Så skulle det være løgn, hvis der ikke var et nimbus træf i limfjorden. Min båd har hjemme i Rønbjerg havn, med fantastiske muligheder for seværdige dags sejladser..Var det noget??

Det her er vist lige hvad jeg (og min Nimbus 26) har ledt efter.
Nimbussen er #13, jeg overtog den i slutningen af sidste sommer, den var i rimelig stand, bortset fra (den manglende) lak på træværket, samt en mast, der sine steder var gået op i limningen.
Masten er blevet fin igen efter en del lim, slibning og tolv gange Tonkinlak (den franske).
Der mangler stadigvæk meget men alle funktionelle dele er OK.
Den har aldrig haft indenbords motor, jeg overtog den med en nyere Suzuki påhængsmotor
Som et kuriosa kan det nævnes at det i sin tid var Bjørn Olsens egen båd.

Mikk

Velkommen til mikk. Tillykke med dit skiv, hvad kalder du den ? Vi er mange der sværger til tonkin, gode materialer. Har der været monteret indenbordsmotor i den, eller er der motorbrønd til din påhængs ? Rigtig god fornøjelse med din fine veteran.
Venlig hilsen
Skiff Hauberg

Tak Skiff
Navnet er "Special Condition" - en anelse kryptisk,
Jeg ringede ned til værftet og talte med Peter Bjørn Olsen og han fortalte at det var hans fars oprindelige navn til båden - den har aldrig hedet andet,
så jeg har droppet mine overvejelser om et nyt navn - indtil videre.
Der er to brønde med en klap ind til den ene hvor i der er rester af beslag som godt kunne se ud som om der har været monteret påhængsmotor i brønden. Den nuværende påhængsmotor sidder agter - ikke helt optimalt, når skruen løfter sig over vandet i lidt bølger (jeg synes godt nok de var KÆMPE! men jeg er selfølgelig også nybegynder), men jeg tror desværre min Suzuki motor er for stor til at passe i brønden. Det bliver ikke lige det første jeg går i gang med, der er rigeligt med opgaver: et teakfiner dæk der er smulret,kan ikke reddes, skal fjernes. "Taget" over kahytten (undskyld mine manglende maritime sprogkyndighed, jeg er som sagt nybegynder) er gået voldsomt op i limningen plus alt det løse.
men på længere sigt kunne jeg godt tænke mig en anden motorløsning.
jeg ligger i sydhavnen i københavn, Sejlklubben Mellemfortet.

Venlig hilsen
Mikkel Andersen

Hvis du gerne vil lære det maritime udtryk, er der en liste her

hej igen mikkel. Det er da en fin lille historie, og det ville da næsten være synd at omdøbe dit skiv, man må vel kunne sige at navnet passer fint til dens nuværende kondition ;-) Det lyder som om du har nok at se til med det gamle træværk. Du ved sikkert, at den oprindelige plan m h t motor i Nimbussen, var enten en indenbordsmotor - der er forberedt stævnrør til skruetøj, eller en påhængsmotor i brønd, i den bagbords agterluge, den styrbord er stuveplads til diverse.
Jeg kan forstå du har sejlet med skivet sidste år - i store bølger - det skulle vel aldrig være i Køge bugt ?
 Det er planen, at vi skal til bornholm i sommer, lægger lige vejen over saltholm, hvor vi har bekendte, så det kan da være vi lige kigger forbi Sydhavnen og hilser på. I pinsen skulle vi gerne til Aarhus, hvor TS holder sit pinsetræf, og i den forbindelse skal vi også lige et smut til Ebeltoft og nærkigge på FregattenJylland, som jeg ikke har set siden før istandsættelsen.
God arbejdslyst med forårsklargøringen. Jeg skal gerne, efter bedste evne, svare på evt spørgsmål.
Venlig hilsen
Hans  "Skiff" Hauberg

Tak flemming,-fin side.
Og Skiff det med at svare på evt. spørgsmål kunne meget vel blive aktuelt! Der har været påhængsmotor i den bagbords brønd, men bunden er på et eller anden tidspunkt blevet lukket. De store bølger var ud for Rødvig. Jeg synes retningen var fin, jeg kom fra syd, havnen lå "gerate aus" som de siger længere syd på, lige til bundgarnspælene dukkede op, så var det knap så sjovt, ned med sejlet og tilbage i en stor bue rundt om de &€€#"&%### bundgarnspæle, men så har jeg jo' lært det til næste gang. Det kunne være interesant at se nogle andre Nimbus Havkrydsere på nærmere hold, mine sommerplaner er ikke faldet på plads endnu men det vil jeg komme tilbage til senere -her på siden

Venlig hilsen og tak for jeres respons

Mikkel Andersen

Velbekomme

hej mikkel, det er ikke ualmindeligt, at folk har fået lukket bunden. At du så må have motoren hængende agter er vel også til at leve med, den er jo rar at have i vindstille, modstrøm, og havnemanøvrer. Du har jo så fået ekstra stuveplads, hvilket altid er rart.
Dit møde med bundgarnspælene er der mange der kan tale med om, oftest spækket med eder og forb... de skal jo være afmærket, og der skal også være en gennemsejlingsmulighed afmærket, hvis de er over en vis udstrækning. Jeg kan iøvrigt anbefale dig at investere i FiskeriÅrbogen - der er mange nyttige oplysninger samlet.
Der må være en del gamle nimbusser sejlende stadig, alene her i Holbæk er der flere 26ére og et par 31ére. Skiff har byggenr 67, blev bygget i 1969, og står stadig original, dog slidt, men i rimelig stand. Du kan se nogle fotos i Gallerier under skiff hauberg.
 Jeg har været fremme med nogle tanker om et NimbusTræf, og der er da også kommet nogle kommentarer, bl a om at holde det i Stubbekøbing, en gang i løbet af sommeren. Det kan jo være det bliver en realitet en dag.
Er netop gået igang med at slibe ruf, og cockpitkarm, masten skal også have en omgang, og jeg vil lave nye sallingshorn, og klamper i eg, så er jeg klar til at begynde at lakere (tonkin overalt), når temperaturen bliver lidt mere stabil.
God arbejdslyst :-), også med ordlisten fra flemming, den er omfattende, rimelig dækkende, underholdende, og tiltrængt læsning for mange, osse selvom man måske ikke lige har brug for, at vide, hvad en hukmand, et kølsvin eller en mastefisk er idag.
Venlig hilsen
Skiff

Hej Skiff
Jeg har lagt et billed af skivet i galleriet - "Nimbus 26 - Special Condition"
Vender tilbage lidt senere.

Venligst Mikkel

Freja - byggenummer 39 melder sig under fanerne!
Kan nogen hjælpe mig med et bud på byggeåret?
Freja er nu hjemmehørende i Toreby Sejlklub i Guldborgsund. Jeg har efterhånden haft dette skønne skib i en årrække. Jeg købte den efter den havde stået på land i 6 år uden overdækning og uden lak på træværket. Det havde selvfølgelig givet et noget ramboneret udseende, men med en god pressenning, en masse tid, lidt materialer og diverse reparationer kom hun på vandet efter 1½ år. Jeg måtte konstatere, at Nimbus 26 er bygget af fantastisk gode materialer, så trods de 6 år udsat for vind og vejr, så var ødelæggelserne noget mindre end jeg havde forventet. Således er der bl.a. ud over diverse lakarbejder lagt ny finer på toppen af ruffet, der er sat et nyt stykke x-finer i agtersiden af ruffet, diverse reparationer på cockpitkarmen, en ny rorpind og nye "bundbrædder", Mastefod og standeren i stævnen er afmonteret, galvaniseret og sat på igen med en forstærkning under standeren, en nyere påhængsmotor er anskaffet med efterfølgende forhøjelse af agterlugen, der er lavet nye sallingshorn, vanter udskiftet samt et par andre sejl anskaffet. Det er sket over en årrække og i en rimelig takt, så jeg synes, at jeg kommer trygt på vandet for en rimelig penge.
Jeg har nu sejlet med Freja i nogle år, og støder, som det ses ovenfor, stadig på lidt følger af mishandlingen, men til nu har jeg endnu ikke måttet opgive og nr. 39 - Freja fremstår stadig rimeligt original. Hun har heldigvis stadig den fantastiske motorbrønd til en påhængsmotor - et system jeg ikke har set andre steder, men som jeg finder nærmest genialt.
Årets renoveringsprojekt har vist sig at være mastefisken, som jeg i dag har taget af. Den var revnet, og efterhånden umulig at holde lak på. Det viser sig, da jeg får den af, at der er indlagt et U-jern, som er begyndt at ruste da det ikke var galvaniseret - det har givet revnedannelsen. nu forestår en sandblæsning af jernet og galvanisering, samt fremstilling af en ny mastefisk, med plads til dette stykke. Jeg håber dog alligevel at blive færdig til søsætningen i midten af april!?
Mvh.
Mikael

Ps.: Jeg har lagt et par billeder af Freja i galleriet: "Nimbus 26 - Freja (byggenr. 39)".

Velkommen til, mikaels Freja ! Rart at se der til stadighed melder sig Nimbussejlere på tråden, der sejler åbenbart stadig mange, af de snart alderstegne både, rundt i danske farvande.
Hvis skiltet med byggeår, og -nummer, som oprindeligt sad midtskibs på forkanten af agterskottet i cockpittet er forsvundet, eller poleret ulæseligt blankt ;-) må du kunne få oplyst byggeår af PeterBjørnOlsen i Stubbekøbing, det er jo i dit arkipelag.
Herligt at høre om det arbejde du har lagt i Freja, og om din glæde - som vi er mange der deler -  ved de gode materialer. Interessant med Ujernet under fisken. Standeren i stævnen, som du omtaler, går jeg udfra er den, hvor skibslys og et sæde til forgasten er påsat ?! Du ved, at det også er påtænkt som ventilation ? Så det ikke er blevet lukket til i tidens løb. "Skiff"s agterluger er også blevet hævet pga af motorskift, med det resultat at de oprindelige klamper på dækket ved siden af lugerne, er blevet fjernet, ellers kunne lugen ikke stå åben. Istedet er der sat to mindre klamper på agterkanten. Det fungerer. Da jeg fik skiftet fodlisterne, viste det sig at alubeslagene for og agter var monteret med jernbolte, de var praktisk talt rustet over, så det var rart at få dem skiftet til rustfri. Fine billeder du har lagt i galleriet, sådan ser vores skibe jo bare ud. Du kan se Skiff i galleri "Nimbus 26".
Venlig hilsen, god arbejdslyst og -vind.
Hans Hauberg

I løbet af dagen i dag har jeg arbejdet på årets projekt, "Mastefisken". Jeg har bl.a. studeret jeres billeder af andre Nimbus 26. Jeg kan der se, at mastefisken (det træstykke mastefoden er fastgjort i) på Freja er længere end de andre - den har ligget og støttet på begge bjælkevægerne, som skotterne er fastgjort i. Jeg har en teori om, at det er gjort i forbindelse med flytning af masten, ca 20 cm frem. Freja har sejlet en del kapsejlads i sine unge år! Man har så forstærket konstruktionen, for at dækket ikke skulle give sig, når vanterne blev sat hårdt.
Jeg regner med, at laminere en ny mastefisk i egetræ (med mahogny-bejse), i samme mål som den gamle, men i første omgang uden U-jernet. Jeg tror, at U-jernet er brugt for at kunne bruge mahogny, så det matcher det andet træværk, men som er blødere og mindre stærkt. En gut med en del bådforstand har set på mit projekt, og givet mig ret i, at det kan være en god løsning - tiden vil vise, om jeg har ret?
Jeg har tidligere talt med Peter om alderen på Freja, men han kunne ikke lige hjælpe mig - gættet er, at hun er fra 1967-68?
Jo, jeg har bibeholdt "udluftningen" i standeren, det giver god mening at kunne få frisk luft igennem skibet, og jeg har aldrig, trods store bølger som stævnen dyppede sig i ved runding af Gedser Odde, oplevet at tage vand ind den vej.
Min agterluge over påhængsmotoren er ikke helt så høj som din, men har så en lidt uskøn glasfiber boble - påhængsmotorer har tilsyneladende skiftet facon, jeg havde tidligere en 10 hk. Evinrude Seahorse, og nu en 8 hk. Yamaha. Sidstnævnte er smallere, men højere!
Mvh.
Mikael