Jeg ved det godt - jeg er gammeldags, og jeg får på trynen for det her indlæg...

Indtil jeg var 9 år, havde min familie overhovedet ikke telefon. Med andre ord, de var behageligt fri for at stå til disposition døgnet rundt. Og selv efter de havde fået det fantastiske apparat, kunne de med sindsro sige, at de ikke havde været hjemme, da den ringede, så de kunne ikke tage den.

I vore dage er vi så vant til, at man altid kan komme i kontakt med hinanden. Mobilen er blevet en livsvigtig ting, som især den yngre generation slet ikke kan leve uden.

Der bliver udgivet magasiner, som udelukkende beskæftiger sig med, hvor fantastisk, de nyeste mobiler er - de har GPS, adgang til internettet, MP3, radio, TV, 7 Megapixel kameraer, surround i ørepropperne.

Jeg har haft mobiltelefon i 10 år nu - bruger kun alm. tale og sms, og i sjældent tilfælde kameraet - og har fundet den allervigtigste knap, som findes på enhver mobil, uanset pris - nemlig sluk-knappen.

Det er én af de mest befriende fornemmelser, at slukke for apparatet og sige: Nu er jeg ikke længere tilgængelig. I kan rende mig en høstblomst, jeg holder fri. De første par dage er det lidt underligt, at man ikke tjekker for sms eller en besked på svareren, men langsomt siver freden ind i knoppen på én.

Det kan godt være, min holdning hører til i et andet årtusinde, men jeg er af den overbevisning, at hvis man altid føler, man skal være klar til at tage et kald på mobilen, så slapper man aldrig 100% af.

Mit budskab er, lad det skidt ligge en gang imellem, giv jer tiden til jer selv. Vi har overlevet som race i 3 mill. år uden at kunne tale med hvemsomhelst på kommando, og ingen af os er i bund og grund så vigtige, at vi ikke kan undværes et døgns tid.

Du kunne jo også lade være med at tage den!

Jeg kan nu meget godt lide at f.eks. Danske Spil kan få fat på mig, hvis jeg lige har vundet 30-35 mio i Lotto

Jeg kan da også godt finde på at lade telefonen ligge inde, hvis jeg går og roder med et eller andet ude, hvor jeg ved det vil være pisse irriterende med et opkald, når man står og balancerer på toppen af en stige, eller har hænderne begravet i olie og fedt fra en bil.
Sidder jeg og fiser husleje af, kan det da være hyggeligt nok, hvis en god ven ringer, men jeg sorterer kvalfulde typer fra, hvis jeg er i det hjørne.
Hvis det er hemmeligt nummer, som jeg iøvrigt selv har, kan det jo være fra forsikringsselskabet, skattevæsenet eller noget andet tilsvarende, der kunne skade mit humør.

Jeg har det rimeligt afslappet med min telefon. I arbejdstiden er jeg selvfølgeligt altid til disposition, og har jeg ikke noget at lave efter fyraften tager jeg den såmænd også. Ser jeg en film, spiser eller er i Tivoli har jeg altid slukket den, for heldigvis er det mig der bestemmer hvornår jeg er til rådighed.
Det gør mig ondt, når jeg ser et barn med en mor eller far der konstant snakker i mobil, i stedet for at nyde samværet med sit barn, og tilsvarende når 2 unge der har stævnemøde, sidder og taler i hver deres telefon, eller at være sammen med nogen, der konstant checker om de har fået sms og gerne besvarer dem, mens man sludrer med dem. Hvor er de dog fattige, eller også er det bare mig der er for kedelig

I er begge 2 gammeldags!!
Jeg er pt ved at få clearet min operation, der går ud på at få en indbygget telefon/fax/printer osv i kroppen. Gæt hvor faxen kommer ud...;-)

I de mdr jeg var ude på nordsøen, glædede jeg mig også over at den ikke ringede i tide og utide. Og man finder ud af hvordan det egentligt er at have fri.
Så en dag mens jeg var ved at sætte alrmen til på min tlf, begyndte den at vibrere. Jeg troede det var fordi den ikke kunne fange signal. Men det viste sig at være 3 beskeder der var tikket ind!!
Først troede de andre ikke på mig. Men så var der en der nævnte at Englandsfærgen lige var sejlet forbi.
Jeg prøvede derefter flere gange, uden held, at fange signal når den kom forbi. Bare for sjov skyld...

Men jeg har faktisk altid siden min læretid været med i en vagtordning. Og det kan jeg altså mærke er en stressfaktor. Både fordi mange af mine venner og familie ringer på firmatelefonen. Men også at jeg ikke rigtig ved hvornår jeg måske skal på arbejde!!

Der misunder jeg dem der bare kan stemple ud kl. 15.00...

Men jo. Det kan til tider blive rigtig meget for meget.
Jeg var håndboldtræner for nogle tøser på 13-14 år. Damn, der kom mange penge i bødekassen for tændte mobiler...

Næstformanden

Det er sgu dig der er gammeldags!
Fax er outdated og kræver en meget stor operation at få den indenbords.
Jeg smider min fax ud nu sammen med fastnettelefonen. Det er mig en stor glæde at kunne sige farvel til TDC
Fremtidig står den alene på mobil tlf. og bredbånd, som kan slukkes på min foranledning.
Jeg gør alt for at få folk til at sende mig mail i stedet for at bruge tlf. Så kan jeg svare når det passer mig.

Når jeg slukker den, slukker jeg den i et par uger. Det kaldes Ferie.

Skrevet af ktm på 17 jul 2009 01:03
Du kunne jo også lade være med at tage den!

Jeg kan nu meget godt lide at f.eks. Danske Spil kan få fat på mig, hvis jeg lige har vundet 30-35 mio i Lotto

Jeg kan da også godt finde på at lade telefonen ligge inde, hvis jeg går og roder med et eller andet ude, hvor jeg ved det vil være pisse irriterende med et opkald, når man står og balancerer på toppen af en stige, eller har hænderne begravet i olie og fedt fra en bil.
Sidder jeg og fiser husleje af, kan det da være hyggeligt nok, hvis en god ven ringer, men jeg sorterer kvalfulde typer fra, hvis jeg er i det hjørne.
Hvis det er hemmeligt nummer, som jeg iøvrigt selv har, kan det jo være fra forsikringsselskabet, skattevæsenet eller noget andet tilsvarende, der kunne skade mit humør.

Med fare for at skade dit humør kan jeg fortælle at Danske spil også ringer med hemmeligt nummer.

Jeg er gået helt væk fra at bruge SMS (jeg er en gut på 18 år), det burde i prøve! Efter et par uger stopper SMS'erne med at tikke ind, og folk der vil have fat i mig ringer i stedet. Antallet af opkald jeg modtager er også faldet drastisk, eftersom folk kun ringer når det er vigtigt.

Jamen du har da fuldstændig ret. Det virker helt ubegribeligt, at man gider skrive alle de SMSer, som jeg kan forstå er på mode.
Som jeg oplever det, har man aldrig nogen sinde fred, hvis man deltager i ivrig SMSudveksling. Jeg har en god ven, som ikke har 5 minutters fred, og han svarer uanset om han kører bil eller spiser (måske også ved korpulation med kæresten!  )

Jeg bruger stort set ikke SMS, da mine gamle stive fingre er alt for klodsede og stive, og ikke mindst fordi jeg ikke gider disse idelige bippelyde, og at jeg skal tømme telefonen for alt det crap, der vælter ind, når man er uforsigtig at tilmelde sig nyheder det ene og andet sted.

I øvrigt havde jeg også en SCO l-gears knallert i 1964!

Mon ikke også denne konstant-i-kontakt mode går over på et tidspunkt? For mig virker det i hvert fald ikke holdbart. Kan det passe at den vi har fået er fra 50'erne? Det er dælme en fin knallert! Vi har lige fået et nyt dæk på, og var derfor lige ud at prøve den, men med en 0,5 hestes motor kan den knap nok trække sig selv

Jeg tror jeg har sendt 10 sms'er i år totalt. Primært til den anden side af jorden da det koster +20kr/minuttet at ringe.

Hej Jakob, jeg købte for 5 år siden en telefon i Netto for 99 kr en samsung .

Meldte mig til i M 1 +50.

Du kan ringe gratis i 50 min om måneden + 50 sms på telefonen + web 50-smser også gratis.

Da jeg er en gammel mand har det endnu ikke kostet mig noget i 5 år.

Mvh.

Je g er også af den instilling, at folk ringer hvis det er vigtigt. Folk spørger sommetider om det ikke var min tlf der bippede. Og om jeg ikke skal læse den...

Meeen... Jeg sender selv en del sms'er!
Som håndboldtræner og holdleder i fodbold, er det træls at skulle ringe til 30 mand... :-O
Tilbagemelding sker også ved sms. Så kan jeg se dem alle når jeg sidder hjemme ved skrivebordet :-)


Næstformanden